Kendo | kata

Kata

Der eksisterede talrige kata i tidsperioden for den feudale samurai (før 1868). Hver skole (ryu) havde deres respektive kata. Sværdtypen i denne kata er bokken (træsværdet).
Den standardiserede kata fra Japans moderne tidsperiode. Kata-serien for den moderne form for Kendo hedder 'Nihon Kendo Kata', der blev udviklet i perioden 1912-1933. Denne kata blev oprindeligt kaldt 'Dai nihon Teikoku Kendo Kata' i år 1912. [39] Sværdtypen i denne kata er bokken (træsværdet).

Kata repræsenterer en træningsmetode, hvormed udøverne studerer kombinationsteknikker og modangreb efter et formaliseret bevægelsesmønster.

Den klassiske form for Kendo

I den klassiske form for Kendo trænes kata fra de respektive fægteskoler (ryu eller ryuha) fra tidsperioden før Japans moderne tidsperiode (1868). Disse kata kan indvolvere to eller flere udøvere. [40]

Samurai-klanerne havde deres respektive kata-traditioner. Variationen medførte, at der eksisterede en mangfoldighed af teknikker og bevægelsesmønstre over alt i Japan. Disse kata var til dels skabt på baggrund af erfaringer fra slagmarken, men kunne være blandet i mindre grad med analytisk forklaring. [41]

Kata fra de klassiske skoler blev normalt overleveret intakt fra stifteren af skolen fra generation til generation, - der kunne dog forekomme justeringer undervejs. [40]

De klassiske Kendo/Kenjutsu kata kan udføres med bokken (træsværd) eller katana ("samuraisværd").

Den moderne form for Kendo

I den moderne form for Kendo trænes kata, der er udviklet i Japans moderne tidsperiode (fra år 1912), hvor samuraierne ikke længere eksisterede. Disse moderne kata indvolverer to udøvere.

Den moderne Kendo kata blev udviklet af den japanske organisation Dai Nippon Butoku Kai, som inviterede 15 sværdmænd med henblik på at danne en komité, som skulle designe en standardiseret national kata. Dette resulterede i en kata, hvor der blev involveret elementer fra 10 forskellige klassiske sværdskoler. Dette blev sammensat til et samlet kata-system, kaldet ‘Dai Nippon Teikoku Kendō Kata’. Der er således ikke tale om en decideret videreførsel af kata-traditioner fra de pågældende klassiske skoler men derimod, at komitéen involverede elementer fra disse klassiske skoler til at udvikle deres eget nye kata-system. [42] Denne nye moderne Kendo kata blev på dette grundlag udviklet i år 1912. [43]

Ændringer af den moderne Kendo kata fortsatte efterfølgende, hvoraf revisioner forgik i årene 1912, 1917 og 1933. [44] I forbindelse med revisionen i 1933 blev den standardiserede kata omdøbt til det nuværende navn 'Nihon Kendo Kata'. [45]

Den moderne Kendo kata kan udføres med bokken (træsværd) eller katana ("samuraisværd").

Andre sprog
العربية: كندو
asturianu: Kendo
azərbaycanca: Kendo
беларуская: Кэндо
беларуская (тарашкевіца)‎: Кэндо
български: Кендо
català: Kendo
čeština: Kendó
Deutsch: Kendō
Ελληνικά: Κέντο
English: Kendo
Esperanto: Kendo
español: Kendō
eesti: Kendō
euskara: Kendo
فارسی: کن‌دو
suomi: Kendō
français: Kendō
galego: Kendo
עברית: קנדו
hrvatski: Kendo
magyar: Kendó
Bahasa Indonesia: Kendo
íslenska: Kendo
italiano: Kendō
日本語: 剣道
한국어: 검도
Кыргызча: Кендо
Latina: Kendo
lietuvių: Kendo
മലയാളം: കെൻഡോ
монгол: Кэндо
Bahasa Melayu: Kendo
Nederlands: Kendo
norsk nynorsk: Kendo
norsk: Kendo
ਪੰਜਾਬੀ: ਕੇਂਦੋ
polski: Kendo
português: Kendo
română: Kendō
русский: Кэндо
Scots: Kendo
srpskohrvatski / српскохрватски: Kendo
Simple English: Kendo
slovenščina: Kendo
српски / srpski: Кендо
svenska: Kendo
Türkçe: Kendo
українська: Кендо
Tiếng Việt: Kendo
中文: 劍道