Anna Ancher | stil og motivkreds

Stil og motivkreds

En impressionistisk maler

Sammen med Theodor Philipsen betragtes Anna Ancher som én af de betydeligste impressionistiske malere i dansk kunst. Den danske kunsthistoriker Peter Nørgaard Larsen skriver således om Annas impressionistiske stil: “Men i modsætning til de franske impressionisters forbundethed med det moderne liv i og omkring metropolen er [Annas] billeder malet fra periferien af det moderne [...] Snarere end mod det hektiske, flygtige og øjebliksbetonede, som almindeligvis er impressionismens kendemærke.”[6]

Anna Ancher er i dag kendt som lysets og solskinnets maler og som en impressionistisk inspireret kolorist for hvem, det først og fremmest var farver og lys, der havde betydning. Den samtidige, danske maler Karl Madsen skrev således om Anna: “Anna Ancher var i dansk kunst den første, der forstod at fange en solstråle. Når hun lod den lyse ind i de fattige stuer, hvor en blind kone sad ene, fik billederne derved en egen højtidelig vemodsstemning”.[7] Dog var der også en anden og mere alvorlig side af Anna Ancher, hvor billedernes indhold i høj grad spiller en rolle. Her er det kvindernes liv, det handler om – som det formede sig på Anna Anchers tid, men også kvindeliv forstået mere alment og universelt.[8]

Kvindeskildringer

Anna Anchers billeder skildrer ofte kvindernes verden. Hun malede mange kvinder – mange flere end mænd – og disse mange kvinder er ofte alene. Et typisk motiv for Anna Ancher udgøres af en enkelt kvindefigur i et interiør – et værelse eller en stue – optaget af en stilfærdig aktivitet eller blot tankefuld og indadvendt. Det indadvendte er et meget karakteristisk træk ved Anna Anchers kvindefigurer: opmærksomheden er rettet mod deres indre verden, som er skjult for betragteren; der er så godt som aldrig øjenkontakt med beskueren, idet kvinderne kigger nedad, har lukkede øjne eller vender ryggen til. På denne måde trækker intimiteten og stilheden i Anchers billeder paralleller til Vilhelm Hammershøis stemningskunst. Man kan tale om, at der sker en suspendering af det narrative og i stedet fokuseres på det formelle omkring komposition, figur i rum m.v. Ud fra kvindernes sysler i Anchers og Hammershøis billeder får vi intet at vide om hverken afsenderens eller modtagerens situation. Ingen forsøger at skabe øjenkontakt og oftest vendes ryggen til beskueren.[9]

Anna Ancher, "Aftenbøn", 1888, Skagens Kunstmuseer

Hendes motivkreds minder desuden om Viggo Johansens billeder af sin hustru, Martha (Anna Anchers kusine), og deres børn. Anna Ancher skrev bl.a. om maleriet Aftenbøn (Skagens Museum, 1888) i et brev til ægteparret Johansen: “det er kun som Farve jeg har ment noget dermed”[A]. I dette udsagn ligger måske også kernen til forståelse af hendes billedproduktion. Under et besøg i Paris med Michael Ancher i 1888-89 havde impressionistisk kunst af Édouard Manet og andre franske kunstnere fascineret hende. Blandt skagensmalerne gjorde netop hun de største tilnærmelser til impressionismens idé om lyset som det egentlige motiv for malerkunsten.[10]

Et bemærkelsesværdigt træk ved Anna Anchers figurer er, at de er placeret indendørs. Her adskiller hun sig fra de øvrige (mandlige) Skagensmalere, der meget ofte malede udendørs. De malede fiskerne på stranden, havet, klitterne og udsigten ind over Skagen. Anna Ancher knytter sig med sine indendørs motiver nærmere til datidens andre kvindelige kunstnere, der netop foretrak at male de nære intime omgivelser - stuerne i hjemmet med børn, søstre, mødre eller tjenestepiger som modeller.

Der er flere årsager til disse motivvalg: hjemmet med børn og husførelse var kvindernes domæne og ansvarsområde. Det var her, de opholdt sig, så motiver herfra var lige ved hånden. I 1800-tallet var det ikke velset, at kvinderne, især ikke borgerskabets kvinder, færdedes offentligt uden mandlig ledsagelse – heller ikke for at male. Kvinderne var således bundet til hjemmet; også via den økonomiske afhængighed af ægtemænd eller familie, da det ikke ansås for passende og heller ikke var almindeligt, at borgerskabets døtre og hustruer havde et erhverv. Derfor var deres uddannelsesmuligheder også yderst begrænsede – kvinder havde fx ikke adgang til kunstakademiet på Anna Anchers tid. Dét havde netop indflydelse på deres motivvalg, idet de på den måde til forskel fra mændene normalt ikke blev skolede i at udføre de monumentale, figurrige scenerier, som bl.a. Michael Anchers store fiskerbilleder er eksempler på.

Anna Anchers kvindefigurer kan kategoriseres i to grupper: unge borgerlige kvinder og fiskerpiger/ fiskerkoner. Den første gruppe (de borgerlige kvinder) genkendes på deres tækkelige lange kjoler, langærmede og evt. med blondebesætninger, deres opsatte frisurer og deres skikkelser med markeret slank talje – se bl.a. Ung pige foran en tændt lampe og Interiør med røde valmuer. De opholder sig i rum, der kan karakteriseres som feminine; rum, der afspejler deres kvindelighed. Disse rum er malet i lyse, lette farver, er præget af ro og stille fordybelse, og meget ofte sammenstilles kvindefigurerne med blomster. Ofte kan man ligefrem iagttage en tendens til, at blomsterne efterhånden erstatter kvinderne – som i Interiør med klematis - og til sidst forsvinder endda blomsterne, og kun det rene kvindelige rum står tilbage som f.eks. Interiør. Brøndums anneks.[8]

Det religiøse liv i Skagen

Anna Ancher, "Et missionsmøde", 1903, Skagens Kunstmuseer

Den anden gruppe af Anna Anchers kvindefigurer, fiskerpigerne og fiskerkonerne, er først og fremmest karakteriseret ved deres hovedtørklæder – hvide eller sorte afhængig af, om de var enker eller ej. De er hyppigt forbundet med det religiøse islæt i Anna Anchers billeder: kvinderne befinder sig i kirken eller til missionsmøde – f.eks. Ung pige under gudstjenesten i Skagen kirke og Et missionsmøde. Omkring år 1900 havde Indre Mission solidt fodfæste blandt Skagens fiskerbefolkning – især blandt kvinderne. Man kan populært sagt sige, at mens mændene gik på kroen, tyede kvinderne til kirken som trøst og støtte i deres ofte hårde og nøjsomme tilværelse.

Som den eneste af skagensmalerne har Anna Ancher skildret det religiøse liv i Skagen. Måske fordi det som tidligere nævnt i høj grad var en kvindeverden, men personlige årsager spillede måske også en rolle her. Udover at være ene kvinde i kunstnerkolonien var hun også den eneste af malerne, der var født og opvokset i Skagen. Både Anna Anchers mor og hendes søstre var religiøse. De var dybt grebet af Indre Mission, og som barn var Anna Ancher med sin mor til bibellæsning og til bønnemøder. Hendes voksne liv - som maler og medlem af kunstnerkolonien – stod i kontrast til denne religiøse opvækst. Kunstnerne var overvejende fritænkere og ateister og førte en til tider løssluppen (i skagboernes øjne) boheme-tilværelse.

Anna Ancher, "Sorg", 1902, Skagens Kunstmuseer

Det kan tænkes, at Anna Ancher har følt en ubevidst form for splittelse mellem de to verdener – barndommens med familien og religionen overfor kunstnerkoloniens voksne liv. Det er måske denne splittelse, der kommer til udtryk i hendes symbolistiske billede Sorg, hvor hun har afbildet sig selv nøgen på den ene side af et kors og sin mor med hænderne foldet i bøn på den anden side. Som Anna Ancher her har skildret sig selv, fremtræder hun som en klassisk Maria Magdalene, der i tidligere tiders religiøse billeder typisk fremstilles som den angrende synder, siddende nøgen ved korsets fod og med ansigtet skjult af sit lange hår.

Andre sprog
беларуская: Ганна Анкер
Cymraeg: Anna Ancher
Deutsch: Anna Ancher
English: Anna Ancher
español: Anna Ancher
français: Anna Ancher
magyar: Anna Ancher
한국어: 아나 앙케르
Nederlands: Anna Ancher
norsk nynorsk: Anna Ancher
português: Anna Ancher
română: Anna Ancher
русский: Анкер, Анна
српски / srpski: Ана Анкер
svenska: Anna Ancher
тоҷикӣ: Анна Анкер
українська: Анна Анкер
Tiếng Việt: Anna Ancher