Urkristendommen

Urkristendommen er den tidligste periode i kristendommens historie; den begynder med Jesu forkyndelse i 20'erne e.Kr. og afsluttes da de kristne menigheder endegyldigt bryder med den jødiske modertradition omkring 100 e.Kr. I den kristne tradition blev kristendommen grundlagt som ny religion af Jesus selv, da han ifølge Matthæusevangeliet havde sagt til sine disciple:[1]

CitatMig er givet alt magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.Citat

Fra en religionshistorisk synsvinkel var den proces, der førte frem til dannelsen af en ny og selvstændig religion dog mere langvarig og kompliceret; den bestod af flere forskellige faser, nybrud og konflikter. I kirkehistorien dækker betegnelsen oldkirken perioden som strækker sig fra kirkens traditionelle fødsel ved pinse, umiddelbart efter Jesu død og opstandelse og som traditionelt blandt kirkehistorikere afsluttes med indførelsen af kristendommen som statsreligion i Romerriget i slutningen af 300-tallet.

Andre sprog
Alemannisch: Urchristentum
Deutsch: Urchristentum
English: Apostolic Age
Esperanto: Apostola epoko
français: Âge apostolique
interlingua: Era apostolic
Bahasa Indonesia: Zaman Apostolik
italiano: Età apostolica
한국어: 사도 시대
Lingua Franca Nova: Eda apostolal
中文: 使徒時代