Tyske Kejserrige

Det tyske Kejserrige
Das deutsche Kaiserreich
Imperium

 

 

 

 

18711918
 

 

 

 

MottoGott mit uns
(Tysk: "Gud med os”)
NationalmelodiIngen
Kejserens hymne: Heil Dir im Siegerkranz
Tysklands geografiske placering
Tyske kejserrige i 1914, før 1. verdenskrig
HovedstadBerlin
SprogOfficielt: Tysk
Uofficielle minoritetssprog: Dansk, fransk, frisisk, polsk og vendisk
StyreformKonstitutionelt monarki
Kejser
- 1871–1888
Wilhelm I
- 1888
Frederik III
- 1888–1918
Wilhelm II
Premierminister
- 1871–1890
Otto von Bismarck (første)
- 8.–9. november 1918
Friedrich Ebert (sidste)
Historisk periodeImperialisme
18. januar
9. november
- Formel abdikation
28. november 1918
Areal
- 1910
540.857,54 km²
Befolkning
- Anslået 1871
41.058.792
- Anslået 1890
49.428.470
- Anslået 1910
64.925.993
     Tæthed120 /km²
ValutaGuldmark (indtil 1914)
Papiermark (efter 1914)
Efterfulgte
Efterfulgt af
Det nordtyske forbund
Kongeriget Bayern
Kongeriget Württemberg
Baden
Storhertugdømmet Hessen
Alsace-Lorraine
Weimarrepublikken
Alsace-Lorraine
Fristaden Danzig
Anden polske republik
Klaipėda-regionen
Saar (Folkeforbundet)
Hlučín Regionen
Sønderjylland
Eupen-Malmedy
Areal og befolkning inkluderer ikke koloniale besiddelser
Arealkilde:[1] Befolkningskilde:[2]

Det Tyske Kejserrige (Das deutsche Kaiserreich) blev proklameret i Versailles den 18. januar 1871 efter det Nordtyske forbunds sejr i den Fransk-preussiske krig. Det markerede den endelige samling af Tyskland. Preussen, der udgjorde størstedelen af imperiet, fik en ledende stilling, og dets kansler Otto von Bismarck blev Tysklands rigskansler. De forskellige delstater som Sachsen og Bayern bevarede deres fyrster og lokalregeringer, men måtte underordne sig kejserriget i overordnede spørgsmål.

Kejserriget bestod indtil Wilhelm 2.s abdikation i november 1918 under Novemberrevolutionen, der også førte til afslutningen på 1. verdenskrig. Det blev i 1919 efterfulgt af Weimarrepublikken, der var et parlamentarisk demokrati.

Indledende overblik

Det tyske kejserrige skabtes i en periode, hvor Tyskland blev stærkt industrialiseret. Landet ændrede sig økonomisk og socialt fra et landbrugsland til en industristat i de sidste årtier af 1800-tallet. Servicesektoren voksede også kraftigt i takt med, at handel og finansvæsen fik større betydning. Den økonomiske vækst blev midlertidigt bremset af den økonomiske krise i 1873 og den følgende lavkonjunktur. Trods betydelige politiske konsekvenser fortsatte den stigende industrialisering trods krisen.

Det var af betydning for den samfundsmæssige udvikling, at der skete en betydelig befolkningstilvækst og en befolkningsforskydning fra land til by. Samfundsstrukturen blev påvirket af, at der kom en større arbejderbefolkning i byerne og fra 1890'erne også en ny middelklasse af teknikere, funktionærer og embedsmænd. Til gengæld gik adelens og håndværkernes indflydelse (målt på deres bidrag til bruttonationalproduktet) tilbage. Alligevel beholdt adelen sin høje sociale prestige og kunne fastholde sin dominerende stilling i militæret, diplomatiet og toppen af statsadministrationen.[3]

Den inden- og udenrigspolitiske udvikling blev indtil 1890 styret af den første og længstsiddende rigskansler Otto von Bismarck. Hans regeringstid kan opdeles i en forholdsvis liberal periode, der var kendetegnet ved indenrigspolitiske reformer og kulturkamp, samt en mere konservativ periode efter 1878/1879. Skellet mellem de to perioder er overgangen til statsinterventionisme (beskyttelsestold, socialforsikring og lovene rettet mod det Tyske socialistiske Arbejderparti. Udenrigspolitisk forsøgte Bismarck at sikre riget ved hjælp af en række alliancer. Han indledte den senere kraftigt udvidede imperialisme. Herved kom det i stigende grad til internationale interessekonflikter med andre kolonimagter, især Storbritannien.

Tiden efter Bismarck kaldes ofte for den wilhelminske periode, fordi kejser Wilhelm 2. efter at have afskediget Bismarck fik stor indflydelse på den daglige politik. Imidlertid spillede også andre og til dels konkurrerende aktører en vigtig rolle: De påvirkede kejserens beslutninger, som kom til at virke modstridende og uberegnelige. De andre aktører var de vekslende regeringer, partierne i rigsdagen (Reichstag) og militærets ledelse.

Folkebevægelser, folkepartier og pressens stigende betydning gav den offentlige mening større vægt. Ikke mindst derfor søgte regeringen at sikre sig støtte i befolkningen gennem en imperialistisk verdenspolitik, en anti-socialdemokratisk samlingspolitik og en populær flådeoprustning.

Udenrigspolitisk førte oprustning, bestræbelserne på at blive en verdensmagt og opløsningen af Bismarcks alliancer til, at Tyskland i stigende grad blev isoleret. Den politik var med til at øge risikoen for konflikter. Da 1. verdenskrig til sidst blev udløst i 1914, førte Tyskland krig på flere fronter, og militæret fik større indenrigspolitisk indflydelse. I takt med at tabene ved fronterne steg, og den sociale nød på hjemmefronten voksede, mistede monarkiet opbakning. Sammenbruddet på Vestfronten og Novemberrevolutionen førte til kejserrigets fald i 1918.

Andre sprog
Afrikaans: Duitse Keiserryk
aragonés: Imperio alemán
asturianu: Imperiu alemán
azərbaycanca: Almaniya İmperiyası
беларуская (тарашкевіца)‎: Нямецкая імпэрыя
English: German Empire
español: Imperio alemán
français: Empire allemand
Nordfriisk: Sjiisk Keiserrik
Bahasa Indonesia: Kekaisaran Jerman
italiano: Impero tedesco
日本語: ドイツ帝国
한국어: 독일 제국
Lingua Franca Nova: Impero Deutx
lumbaart: Imperi todesch
لۊری شومالی: ئمپئراتوٙری آلمان
македонски: Германско Царство
Bahasa Melayu: Empayar Jerman
Nederlands: Duitse Keizerrijk
norsk nynorsk: Det tyske keisardømet
Papiamentu: Imperio Alemán
پنجابی: جرمن سلطنت
português: Império Alemão
română: Imperiul German
srpskohrvatski / српскохрватски: Njemačko Carstvo
Simple English: German Empire
slovenščina: Nemško cesarstvo
српски / srpski: Немачко царство
Türkmençe: German imperiýasy
татарча/tatarça: Алман империясе
українська: Німецька імперія
oʻzbekcha/ўзбекча: Germaniya imperiyasi
vepsän kel’: Germanijan imperii
Tiếng Việt: Đế quốc Đức
Bân-lâm-gú: Tek-ì-chì Tè-kok