Slaget ved Königgrätz

Slaget ved Königgrätz
Del af Preussisk-østrigske krig
Slaget ved Königgrätz (maleri af Georg Bleibtreu)
Slaget ved Königgrätz (maleri af Georg Bleibtreu)
Dato3. juli 1866
StedSadová, Máslojedy, Chlum i Bøhmen
ResultatAfgørende sejr til Preussen
Parter
Preussen PreussenØstrig Kejserriget Østrig
Ledere
Helmuth von MoltkeLudwig von Benedek
Styrke
221.000 soldater
702 kanoner
206.100 soldater (22.000 fra Sachsen)
650 kanoner
Tab
1.929 døde
6.948 sårede
276 savnede
940 heste
5.658 døde
7.574 sårede
7.410 savnede
22.170 fangne
6.000 heste
116 kanoner

Slaget ved Königgrätz var det afgørende slag i den Preussisk-østrigske krig. Det udkæmpedes den 3. juli 1866 i nærheden af fæstningen Königgrätz ved landsbyen Sadová mellem tropper fra kongeriget Preussen på den ene side mod tropper fra Østrig og Sachsen på den anden. Slagmarken var omkring 10 km lang og fem km bred. Her kæmpede over 400.000 soldater. Slagets centrum var de strategisk vigtige bakker Svib ved Máslojedy og Chlum. Som følge af sejren blev Preussen den førende magt i Tyskland, og Bismarck kunne gennemføre "den lilletyske løsning". Slaget var en forudsætning for etableringen af det tyske kejserrige i 1871.

Forhistorie

Efter Napoleonskrigene blev magtbalancen mellem europæiske stater genoprettet på Wienerkongressen i 1814-1815. På ruinerne af det tysk-romerske rige opstod det Tyske forbund som et løst statsforbund med Østrig. Årsagen til den preussisk-østrigske krig skulle findes i, at spændingerne mellem Preussen og Østrig om herredømmet i det tyske forbund blev stadig større, ikke mindst som følge af Preussens unionspolitik. Den direkte anledning til krigen var uenighed om herredømmet over de fælles hertugdømmer Slesvig og Holsten efter krigen i 1864 mod Danmark. I 1865 blev modsætningerne i første omgang bilagt i Gastein-aftalen. Da Preussen i strid med aftalen besatte Holsten, forlangte Østrig den tyske forbundshær mobiliseret. Herefter trådte Preussen ud af det tyske forbund og erklærede Østrig krig den 19. juni 1866.

De tyske mellemstater Bayern, Hannover, Sachsen, Württemberg, Baden foruden en række tyske småstater sluttede sig til Østrig.

De thüringske småstater ( Augusta von Sachsen-Weimar-Eisenach var gemalinde til den preussiske konge), nogle nordtyske stater samt Kongeriget Italien, som i tilfælde af en sejr skulle have provinsen Veneto omkring Venedig fra Østrig, sluttede sig til Preussen.

Andre sprog