Religionsfrihed

Tros- og religionsfrihed er en del af frihedsrettighederne og giver i det store hele mennesker lov til at have den tro, som de selv ønsker, uden den er dem påtvungen på nogen måde.

Med grundloven af 1849 indførtes i Danmark både borgernes fulde trosfrihed, samtidig med at det blev fastslået, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, der som sådan understøttes af staten.

Danmark har tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis artikel 9 giver ret til frihed for tanke, samvittighed og religion. Dette indbefatter retten til at skifte religion eller overbevisning, samt til at følge sin religion eller overbevisning ved tilbedelse, undervisning, praksis og overholdelse, under visse begrænsninger der er "foreskrevet ved lov" og er "nødvendige i et demokratisk samfund".

Statsstøtten til den danske folkekirke sker dels i form af helligdagslovgivning og kirkelig lovgivning, dels økonomisk og administrativt i form af bidrag til præstelønninger, kirkerestaureringer, opkrævning af kirkeskat og opretholdelse af et kirkeministerium og stiftsstyrelser.

Andre sprog
Alemannisch: Religionsfreiheit
Esperanto: Religia libereco
føroyskt: Trúarfrælsi
עברית: חופש דת
Bahasa Indonesia: Kebebasan beragama
íslenska: Trúfrelsi
日本語: 信教の自由
한국어: 종교의 자유
Bahasa Melayu: Kebebasan beragama
Nederlands: Godsdienstvrijheid
norsk nynorsk: Religionsfridom
srpskohrvatski / српскохрватски: Sloboda religije
Simple English: Freedom of religion
slovenščina: Verska svoboda
српски / srpski: Sloboda vjeroispovjesti
Kiswahili: Uhuru wa dini
Tiếng Việt: Tự do tôn giáo
中文: 宗教自由
Bân-lâm-gú: Chong-kàu ê chū-iû
粵語: 宗教自由