Opiumskrigene

Indgangen ved Opiumkrigsmuseet.

Opiumskrigene var to krige der blev udkæmpet mellem England og Kina. I den anden af krigene kæmpede Frankrig sammen med England.

Første opiumskrig brød ud 1839. Al modstand blev brutalt slået ned af de britiske styrker, og kineserne var i 1842 tvunget til at signere Nankingaftalen. Den tvang Kina til at betale skadeserstatninger, overlade Hongkong til England, og åbne fem havne for handel, blandt andet Kanton og Shanghai.

Anden opiumskrig brød ud 1856, efter at nogle kinesiske embedsmænd havde bordet skibet Arrow og strøget det britiske flag. Franskmændene tilsluttede sig hurtigt med motiveringen, at kineserne havde slået en fransk missionær ihjel. Kina blev tvunget til endnu en fornedrende fredsaftale, Tianjintraktaten, som førte til, at opiumsimporten blev legaliseret. Kineserne vægrede sig dog mod at underskrive aftalen, og nye stridigheder brød ud. Vestalliancen svarede med at invadere Peking, hvor det kejserlige sommerpalads afbrændtes. I 1860 måtte Kina underskrive aftalen, som nu blev udvidet og blev til Peking-traktaten.

  • se også
Andre sprog
العربية: حروب الأفيون
čeština: Opiové války
English: Opium Wars
Esperanto: Opia milito
Bahasa Indonesia: Perang Candu
íslenska: Ópíumstríðin
Basa Jawa: Perang Candhu
한국어: 아편 전쟁
latviešu: Opija kari
Bahasa Melayu: Perang Candu
Nederlands: Opiumoorlogen
پنجابی: افیمی جنگاں
português: Guerras do ópio
Scots: Opium Wars
srpskohrvatski / српскохрватски: Opijumski ratovi
Simple English: Opium Wars
slovenčina: Ópiové vojny
Basa Sunda: Perang Candu
svenska: Opiumkrigen
українська: Опіумні війни
Winaray: Mga Gera Opyo
粵語: 鴉片戰爭