Operation Barbarossa

Operation Barbarossa
Del af Østfronten under 2. verdenskrig
Den originale tyske slagplan fra september 1940
Den originale tyske slagplan fra september 1940
Dato22. juni 1941december 1941
StedHviderusland, Polen, Ukraine, Litauen, Letland, Moldova, Estland, vestlige Rusland.
ResultatAksemagterne erobrer store arealer i Sovjetunionen og påfører Den Røde Hær store tab, men mislykkes i at nå deres overordnede mål om at besejre Sovjetunionen i et Blitzkrieg-felttog
Parter
Aksemagterne:

Nazi-Tyskland Nazi-Tyskland
Rumænien Rumænien
Kongeriget Italien Kongeriget Italien
Ungarn Ungarn
Slovakiet Slovakiet
Kroatien Kroatien

Spanien Spanske frivillige

Finland Finland

Sovjetunionen Sovjetunionen
Ledere
Nazi-Tyskland Adolf Hitler

Nazi-Tyskland Franz Halder
Nazi-Tyskland Wilhelm Ritter von Leeb
Nazi-Tyskland Fedor von Bock
Nazi-Tyskland Gerd von Rundstedt
Rumænien Ion Antonescu
Kongeriget Italien Giovanni Messe
Kongeriget Italien Italo Gariboldi
Finland Carl Gustaf Mannerheim

Sovjetunionen Josef Stalin

Sovjetunionen Georgij Konstantinovitsj Zjukov
Sovjetunionen Aleksandr Vasiljevskij
Sovjetunionen Semjon Budjonnyj
Sovjetunionen Kliment Vorosjilov
Sovjetunionen Semjon Timosjenko
Sovjetunionen Markian Popov
Sovjetunionen Fjodor Kuznetsov
Sovjetunionen Dmitrij Pavlov†
Sovjetunionen Ivan Tjulenev

Styrke
3,8 millioner tropper[1]
3.600 tanks
4.389 fly[2]
2,68[1]-2.9 millioner tropper
12-15.000 tanks
35-40.000 fly (hvoraf 11.357 var kampklare 22. juni 1941)[3]
Tab
Forskellige opgørelser:
  • Omkring 918.000 dræbte, sårede eller forsvundne.[4]
  • 700.000 dræbte (tvivlsomt)
  • 604.000 sårede
  • 36.000 forsvundne.[5]
  • 2.093 fly.[6]
Mindst 802.191 dræbte[7]
Ukendt antal sårede og omkring 3.300.000 tilfangetagne.[4][8]
21.200 fly.[9][10][11]
Angrebsplanen for Operation Barbarossa: Weisung Nr. 21: Fall Barbarossa

Operation Barbarossa (tysk: Unternehmen Barbarossa) var kodenavnet for Nazi-tysklands invasion af Sovjetunionen under 2. verdenskrig. Angrebet begyndte den 22. juni 1941.[12][13] Over 4,5 millioner af Aksemagternes soldater invaderede Sovjetunionen over en 2.900 km lang front.[14] Operationen var opkaldt efter kejser Frederik Barbarossa af det Tysk-romerske rige, som var leder af det 3. korstog i det 12. århundrede. Planlægningen for Operation Barbarossa startede 18. december 1940; de hemmelige militære forberedelser og selve operationen varede fra foråret 1941 til vinteren 1941.

Det operationelle mål for operation Barbarossa var en hurtig erobring af den europæiske del af Sovjetunionen, vest for en linje mellem Arkhangelsk og Astrakhan, ofte kaldt A-A linjen (se Hitlers direktiv for detaljer). Ved operationens afslutning i december 1941 havde Den Røde Hær afvist de stærkeste fremstød fra Wehrmacht. Hitler havde ikke vundet den sejr, han havde forventet, men situationen i Sovjetunionen var kritisk. Taktisk havde tyskerne vundet nogle opsigtsvækkende sejre og besat nogle af de økonomisk vigtigste områder i USSR, herunder Ukraine.[15] På trods af disse succeser var tyskerne skubbet tilbage fra Moskva, og de blev aldrig senere i stand til at skabe en samtidig offensiv over hele den sovjetisk-tyske front.[16]

På grund af Barbarossas manglende succes blev der iværksat en række operationer i Rusland, som dog alle fejlede: fortsættelsen af belejringen af Leningrad,[17][18] Operation Nordlicht og Slaget om Stalingrad sammen med andre slag i Sovjetunionen.[19][20][21][22][23]

Operation Barbarossa er stadig historiens største militære operation mht. antallet af soldater, vundet/tabt areal og tab af menneskeliv. Nederlaget i Operation Barbarossa resulterede i sidste ende i, at Tyskland led nederlag, hvorfor mange anser operationen som et vendepunkt i krigen. Det vigtigste ved operation Barbarossa var, at den startede krigen på Østfronten, som skulle vise sig at blive den største krigsskueplads i verdenshistorien. Operation Barbarossa og de områder, som den udspillede sig på, blev skueplads for nogle af de største og mest brutale slag, forfærdelige tab af liv og rædselsvækkende forhold for både tyskere og russere. Det fik stor betydning for, hvordan 2. verdenskrig udviklede sig og for det 20. århundredes historie i det hele taget.

Tyske intentioner

Den tyske propaganda hævdede, at den Røde Hær forberedte sig på at angribe Tyskland, og deres egen invasion blev således fremstillet som forebyggende. I 1925-1926 havde Hitler i sin bog Mein Kampf gjort det helt klart, at det var hans hensigt at invadere Sovjetunionen ud fra den holdning, at det tyske folk havde behov for "Lebensraum", dvs. jord og råmaterialer, og dem kunne han bedst finde østpå. Det var nazisternes udtrykte politik, at russere og andre slaviske folk skulle dræbes, deporteres eller gøres til slaver, da de anså dem for mindreværdige, og de ville herunder genbosætte deres områder med tyskere. Denne politik blev kaldt Den nye orden (Neuordnung) og blev fremlagt i detaljer i Hermann Görings Grønne mappe. Hele bybefolkningen i det invaderede land skulle udryddes ved udsultning, hvorved der ville blive skabt et overskud af landbrugsvarer, som skulle føde Tyskland og give mulighed for, at bybefolkningen kunne udskiftes med en tysk overklasse. Naziideologen Alfred Rosenberg foreslog, at de erobrede sovjetiske områder skulle administreres af følgende Reichskommissariater:

Ved Nürnberg-processen i 1946 bekendtgjorde Sir Hartley Shawcross, at der i marts 1941 var planlagt følgende yderligere opdelinger af de østlige russiske områder:

  • Ural (centrale og sydlige Ural samt nærmeste områder, udskilt fra den planlagte reorganisering af det østlige europæiske Rusland.
  • Vestlige Sibirien (fremtidige vestlige Sibirien og Novosibirsk)
  • Nordland (Sovjetunionens arktiske områder: Vestlige Nordland (nordkysten i det europæiske Rusland) og østlige Nordland (nordvestlige Sibiriens nordkyst))

Den nazistiske politik sigtede mod at ødelægge Sovjetunionen som politisk størrelse i overensstemmelse med den geopolitiske ide om Lebensraum ("Drang nach Osten") til glæde for de "ariske" generationer i de kommende århundreder.

Føreren forventede yderligere fordele:

  • Når Sovjetunionen var besejret, ville manglen på arbejdskraft i den tyske industri kunne afhjælpes ved demobilisering af mange soldater.
  • Ukraine ville være en stabil kilde til forsyninger af landbrugsprodukter.
  • Ved at have Sovjetunionen som leverandør af slavearbejdere ville Tysklands geostrategiske position i høj grad blive forbedret.
  • En sejr over Sovjetunionen ville yderligere isolere de Allierede, især Storbritannien.
  • Den tyske økonomi havde brug for adgang til mere olie, og ved at kontrollere oliefelterne ved Baku kunne man opnå dette.

Molotov-Ribbentrop-pagten var blevet underskrevet kort før den tyske og sovjetiske invasion af Polen i 1939. Det var angiveligt en ikke-angrebspagt, men hemmelige protokoller skitserede en aftale mellem Tyskland og Sovjetunionen om deling af grænsestaterne imellem dem. Pagten kom som en overraskelse for alle på grund af landenes gensidige fjendskab og deres modsatrettede ideologier. Som følge af pagten havde Nazi-Tyskland og Sovjetunionen forholdsvis stærke diplomatiske forbindelser og var vigtige handelspartnere. Sovjetunionen leverede olie og råvarer til Tyskland, mens Tyskland leverede teknologi til Sovjetunionen. Men på trods af pagten forblev begge sider stærkt mistroiske over for hinandens hensigter, og da de begyndte at støde sammen i Østeuropa syntes en krig uundgåelig.

Hitler havde længe ønsket at erobre den europæiske del af Sovjetunionen for at udnytte, hvad han anså for dens Untermenschen – befolkning af slaviske undermennesker. Han havde kun indgået pagten, fordi den på kort sigt var fordelagtig. Udover de territoriale ambitioner, som både Hitler og Stalin besad, gjorde de ideologiske modsætninger mellem Nazi-Tyskland og Sovjetunionen en kommende konflikt mellem dem sandsynlig.

Stalins omdømme bidrog både til at retfærdiggøre nazisternes angreb og til deres tro på succes. I slutningen af 1930'erne havde Stalin ladet millioner af borgere dræbe eller indespærre under den store udrensning, herunder et stort antal af kompetente og erfarne officerer, hvilket havde efterladt den Røde Hær svækket og uden ledelse. Nazisterne understregede ofte det sovjetiske regimes brutalitet, når det udsendte propaganda rettet mod de slaviske folk.

Citat Vi behøver blot at sparke døren ind, så vil hele den rådne bygning brase sammen Citat
Adolf Hitler

Operation Barbarossa skulle kombinere et angreb i nord mod Leningrad med en symbolsk ladet erobring af Moskva og en økonomisk strategi om at erobre oliefelterne i syd på den anden side af Ukraine. Hitler og hans generaler var ikke enige om, hvilket af disse aspekter der var vigtigst, og hvor Tyskland skulle koncentrere sin indsats. Valget af prioriteter krævede et kompromis. Hitler anså sig selv for et politisk og militært geni. Under planlægningen af operation Barbarossa i 1940 og 1941 gentog Hitler ofte sin ordre: "Leningrad først, Donetsk-Bækkenet derefter, Moskva som det tredje."[12][24] Hitler var utålmodig efter at komme i gang med sin længe ønskede invasion i øst. Han var overbevist om, at Storbritannien ville anmode om fred, når først Tyskland triumferede i Sovjetunionen, det område som havde Tysklands egentlige interesse. General Franz Halder bemærkede i sine dagbøger, at ved at ødelægge Sovjetunionen ville Tyskland knuse Storbritanniens håb om at besejre Tyskland.

Hitler var blevet overmodig af sine hurtige succeser i Vesteuropa og den Røde Hærs klodsethed i Vinterkrigen mod Finland i 1939-40. Han ventede at få en sejr i løbet af få måneder og forberedte derfor ikke en krig, der skulle vare ind i vinteren. Hans tropper havde derfor ikke varme uniformer, og der var ikke forberedt et længere felttog, da de indledte angrebet. Antagelsen om, at Sovjetunionen snart ville kapitulere, ville blive hans undergang.[25]

Andre sprog
беларуская: План Барбароса
беларуская (тарашкевіца)‎: Плян Барбароса
Bahasa Indonesia: Operasi Barbarossa
Кыргызча: «Барбаросса»
Bahasa Melayu: Operasi Barbarossa
norsk nynorsk: Operasjon Barbarossa
srpskohrvatski / српскохрватски: Operacija Barbarossa
Simple English: Operation Barbarossa
slovenščina: Operacija Barbarossa
татарча/tatarça: Barbarossa operatsiäse
oʻzbekcha/ўзбекча: Barbarossa rejasi