Nykonservatisme

Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Neokonservatisme eller nykonservatisme er en politisk tænkning, som opstod i 60'ernes USA som opposition til kulturelativismen og med udspring i den konventionelle konservatisme. I USA var neokonservatismen en reaktion mod en fjern og upersonlig storadministration (big government) og mod ideen om et stort, centralstyret nationalt samfund (national community). I stedet tilstræbes større personligt ansvar og decentralisering med mere magt til delstater og kommuner. Værdier som lokalsamfundet, familien, igangsætterånd og religion vægtes højt. Nykonservative har ofte nationalistiske træk og er i praktisk politik ofte enige i nyliberalisternes ønske om at indskrænke de offentlige udgifter.

De neokonservative adskiller sig fra mange på den amerikanske højrefløj ved deres modstand mod føderal lovgivning på områder, som de anser for alt for private til statslig indblanding, fx abort og bøn i skoler. Fortalere for neokonservatismen er bl.a. demokraten senator Daniel Patrick Moynihan (f. 1927) og sociologerne Robert Nisbet og Daniel Bell (indtil 1988).

Under Ronald Reagan blev nykonservative tanker brug til at legitimere den hårde politik over for Sovjetunionen, og præsident George W. Bush jr. var meget inspireret af nykonservatismen, som tydeligt skinnede igennem i hans udenrigspolitik.

Selve begrebet er meget diffust. Tilhængere af nykonservatismen har ofte vidt forskellige holdninger.

To nykonservatismens stamfædres overvejelser og principper:

Andre sprog