Norrland

Kort over Sverige med Norrlands-landskaberne markeret med mørkegrønt.

Norrland er den nordligste og arealmæssigt største af Sveriges tre landsdele, og landsdelen består af fem län: Gävleborgs län, Jämtlands län, Västernorrlands län, Västerbottens län og Norrbottens län. Landsdelen er traditionelt blevet defineret som bestående af ni landskaber: Gästrikland, Hälsingland, Härjedalen, Jämtland, Medelpad, Ångermanland, Västerbotten, Norrbotten og Lappland.[1] Norrland har et areal på 242.735 km² (ekskl. vandområder),[2] hvilket udgør 59,6% af Sveriges areal. Indbyggertallet er 1.175.039 (pr. 31. december 2016),[3] hvilket blot udgør ca. 12% af landets befolkning, hvilket også afspejles i Norrlands lave befolkningstæthed på ca. 4,8 indbyggere pr. km². I Norrland findes to af Sveriges minoritetsgrupper, samer og tornedalingar.

Norrland strækker sig langs de Skandinaviske bjerge, som gør terrænet bjergrigt. Norrlands indland vest for den historisk set højeste kystlinje har aldrig været dækket af hav eller større søer og mangler derfor de finkornede sedimentjordarter, der er bedst egnede til jordbrug. Jordbruget nåede ikke frem til landsdelen før yngre bronzealder, hvilket har bidraget til at indlandet er tyndt befolket. Jernalderfund viser imidlertid at velstand opstod på norrlandske handelssteder som konsekvens af at omfattende mængder af jern blev udvundet af de mange myremarker og jernrige søer i det sydlige Norrlands indland, og af at pelshandel blev bedrevet med fangerkultur langs med norrlandske elve med leverance i første række til Mälardalen og derfra videre til kontinentet. Et minikongerige eller høvdingedømme opstod i Mellemnorrland senest i 500-tallet og udviklede sig til middelalderens Stor-Hälsingland, som dannede grundlag for det område, der senere blev kaldt Norrland.

Den omfattende adgang til skov medførte at mange savværker drevet af vandkraft blev etableret i Norrland fra 1570'erne og frem, og i 1600-tallet begyndte anlæggelsen af adskillige jernværker. Sveriges industrialisering kan anses for at være begyndt med savværkerne i Mellemnorrland,[4] hvor dampdrevne savværker blev etableret fra 1849. Sammen med at malmbanan fra 1887 muliggjorde øget minedrift i malmfelterne i det nordlige Norrland, resulterede det i en betydende nettotilflytning til Norrland, som fortsatte indtil omkring 1960.

Siden starten af 1900-tallet har en anselig del af Sveriges elproduktion, storindustri, minedrift og elintensiv fremstillingsindustri været lokaliseret i Norrland, som derfor har en større vareproduktion pr. indbygger end resten af landet.[5][6]

Indholdsfortegnelse

Andre sprog
العربية: نورلند
беларуская: Норланд
беларуская (тарашкевіца)‎: Норлянд
brezhoneg: Norrland
català: Norrland
čeština: Norrland
Deutsch: Norrland
English: Norrland
Esperanto: Norrland
español: Norrland
eesti: Norrland
euskara: Norrland
فارسی: نورلاند
suomi: Norlanti
français: Norrland
Frysk: Norrland
עברית: נורלנד
hrvatski: Norrland
magyar: Norrland
Bahasa Indonesia: Norrland
italiano: Norrland
한국어: 노를란드
lietuvių: Norlandas
latviešu: Norlande
Nederlands: Norrland
norsk nynorsk: Norrland
norsk: Norrland
polski: Norrland
português: Norlândia
română: Norrland
русский: Норрланд
Scots: Norrland
srpskohrvatski / српскохрватски: Norrland
Simple English: Norrland
chiShona: Norrland
српски / srpski: Норланд
svenska: Norrland
українська: Норрланд
oʻzbekcha/ўзбекча: Norland
Tiếng Việt: Norrland
Volapük: Norläniän
მარგალური: ნორლანდი
Bân-lâm-gú: Norrland