Nationalisme

Friheden fører folket malet af( Eugène Delacroix 1830) har et markant nationalpolitisk budskab: Friheden (eller Marianne) fører trikoloren højt hævet frem over barrikadernes faldne fulgt af den jævne befolkning med en borger, en arbejdsmand og en dreng i forgrunden

Nationalisme er den ideologi, der anskuer nationen som den primære identitetsskabende faktor for grupper af mennesker. Nationalismen er oftest knyttet til opfattelsen om et 'hjemland', hvor nationen med dennes særlige kendetegn (sprog, levevis-kultur, fælles skæbne) har sin kerne (undertiden mytiske oprindelse), samt ideen om et 'folkeligt' eller etnisk tilhørsforhold til dette land [1]. Det er derfor ifølge denne ideologi vigtigt, at nationens fællestræk (som tolket i den konkrete situation) bevares og styrkes, og at nationalstaten, hvor der er en sådan, har størst mulig suverænitet.

Nationalismen er en slags følelse af, at ens eget land, folk og kulturelle værdier er særegne og som sådanne fortjener at blive forsvaret imod ydre trusler. Nationalister kæmper for, hvad de anser for at være deres nations interesser, eller de reagerer måske på kolonialisme.

Rammer for nationalisme

Nationalisme tager udgangspunkt i en etnisk kategorisering af mennesker, hvor man danner sig forestillinger om den gruppe, man selv tilhører (autostereotyp) adskilt fra andre gruppedannelser (heterostereotyper). I kraft af disse selv- og modbilleder udvikler en gruppe en "vi-bevidsthed", der kan være racemæssigt, religiøst, etnisk, socialt eller nationalt betinget, og hvorved der trækkes skillelinjer mellem egengruppen (in-group) og andre grupper (out-group) [2]. De forhold, der i almindelighed anses for at have dels en nationalt afgrænsende, dels en nationalt forstærkende indflydelse, er:

  1. samme race,
  2. samme sprog,
  3. arealmæssig afgrænsning,
  4. samme kultur,
  5. samme trosretning,
  6. samme historie,
  7. slægtsforbindelser,
  8. selvbestemmelsestrang,
  9. solidaritetsfølelse.

Den etniske bevidsthed genfindes allerede i antikken (grækere [3], romere [4]), hvor den dog fortrinsvis tjente til at skelne mellem civilicerede (henholdsvis héllenes [5] og humanitas [6]) og ikke-civile eller barbarer (henholdsvis bárbaros [7] og barbari eller barbarae gentes [8]). I renæssancen udviklede denne synsmåde – tildels parret med genopdagelsen af klassiske etnografiske værker – sig til forestillinger om en lang historisk-national kulturtradition især blandt tidens "oldgranskere", der ønskede at skabe en sammenhængende folkehistorie til glorificering af daværende statsdannelsers fyrster og folk. Først under romantismen fik nationalismen en statspolitisk drejning [9]. Fra denne tid stammer også forsøgene på at påvise nationens indre sammenhængskraft i form af et fælles sprog og en fælles kultur.

Race

Med hensyn til race, er der udseendemæssige ligheder mellem folkefærd. Derfor kan magtkrævende verdensledere ofte forsøge at opnå politisk opbakning, ved at forene et folkefærd omkring deres racemæssige baggrund. Det behøver dog ikke kun være verdensledere, det kan også være folkebevægelser, og mindre organisationer.

Sprog

Sproget har altid udgjort en hovedbestanddel i den nationale selvforståelse. Mange steder er netop sproget (ordforråd og grammatik) adskillende mellem to nabonationer. Dette gælder både, hvor ulige sprogfamilier støder sammen (for eksempel i Baltikum, hvor estisk fra den finsk-ugriske sprogfamilie støder op til lettisk fra den indoeuropæiske sprogfamilie) og hvor sprog fra samme sprogfamilie har udviklet sig i hver sin retning ordforrådsmæssigt og grammatisk (for eksempel tysk og dansk).

Udbredelse

Arealmæssige afgrænsningsforhold har ligeledes en fremmende virkning på den nationale selvforståelse. Således har gennem tiderne stednavneforskningen medvirket til indbyrdes at adskille områder, hvor ulige stednavneformer udgør samlede områder afgrænset i forhold til andre. Således pegede den sønderjyske nationalist Claus Eskildsen i sin "Grænselære" på, at der i Slesvig-Holsten er forholdsvis klare skel mellem nordiske (danske, frisiske), tyske og slaviske stednavnes udbredelse.

Kultur

Kultur i dette ords brede forstand har ligeledes medvirket til at fremme national bevidsthed. Byggeskik, beklædning, madvaner, højtider og fester og så fremdeles samler henholdsvis adskiller befolkningsgrupper.

Religion

Trosretninger kan også fremme eller hæmme national bevidsthed uanset, at der er større eller mindre religiøse mindretal. Det mest udtalte eksempel på religion som national manifestationsform er vel jødedommen, men også den græsk-ortodokse, den russisk-ortodokse, den kalvinske religion har udprægede nationalismemanifesterende træk. Da Storbritanniens indiske kronkoloni fik selvstændighed i 1947, blev området delt i det hinduistiske Indien og de islamiske Vestpakistan (nu Pakistan) og Østpakistan (nu Bangladesh).

Skæbnefællesskab

Skæbnefællesskab spiller også en stor rolle i at skabe et nationalistisk fællesskab. Hvis man har haft de samme statsledere, fjender, sygdomsepidemier, krige, naturkatastrofer, vundet de samme sejre, eller lidt de samme nederlag eller haft de samme love forstærkes denne fællesskabsfølelse.

Blodsbånd

Slægtsforbindelser virker også til at fremme den nationale fællesskabsfølelse. Især i ældre tid var det almindeligt, at man hentede sin ægtefælle i nærmeste omegn; langvejs fra kommende var sjældne og vedkommende stammede da langt oftere fra et område med samme sprog og kultur end fra helt fremmede steder. Fjernere tilflyttere var ofte flygtninge, som var villige til helt at lade sig integrere i det samfund, som tog imod dem. Resultatet var imidlertid tætte netværk af blodsbånd inden for ganske velafgrænsede områder.

Selvbestemmelsestrang

Selvbestemmelsestrang synes at have været en medvirkende årsag til udviklingen af en national bevidsthed, ikke mindst som en modreaktion imod et fremmed overherredømme. Også politisk-ideologisk forhold kan spille ind: et velkendt eksempel er i dansk historie de national-liberales dobbelte mål om indførelse af en fri, folkelig forfatning med en folkerepræsentation på den ene side og udskillelsen af det fremmede (tyske) folkelegeme fra staten og det politiske liv.

Solidaritetsfølelse

Endelig spiller solidaritetsfølelse en stor rolle for den nationale bevidsthed. Man skelner klart mellem de, hvis skæbne man føler noget for (og i givet fald er rede til at hjælpe), og de, hvis levevis og skæbne man ikke føler forståelse for eller ligefrem føler væmmelse eller uvilje imod.

Andre sprog
Alemannisch: Nationalismus
aragonés: Nacionalismo
العربية: قومية
অসমীয়া: জাতীয়তাবাদ
asturianu: Nacionalismu
azərbaycanca: Millətçilik
башҡортса: Милләтселек
žemaitėška: Naciuonalėzmos
беларуская: Нацыяналізм
беларуская (тарашкевіца)‎: Нацыяналізм
български: Национализъм
brezhoneg: Broadelouriezh
bosanski: Nacionalizam
català: Nacionalisme
нохчийн: Национализм
čeština: Nacionalismus
Deutsch: Nationalismus
Ελληνικά: Εθνικισμός
English: Nationalism
Esperanto: Naciismo
español: Nacionalismo
eesti: Rahvuslus
euskara: Nazionalismo
estremeñu: Nacionalismu
føroyskt: Nationalisma
français: Nationalisme
galego: Nacionalismo
עברית: לאומיות
हिन्दी: राष्ट्रवाद
Fiji Hindi: Rastryawaad
hrvatski: Nacionalizam
Bahasa Indonesia: Nasionalisme
Ilokano: Nasionalismo
italiano: Nazionalismo
Patois: Nashinalizim
Basa Jawa: Nasionalisme
қазақша: Ұлтшылдық
한국어: 내셔널리즘
къарачай-малкъар: Миллетчилик
Ladino: Nasionalizmo
Limburgs: Nationalisme
lumbaart: Naziunalism
lietuvių: Nacionalizmas
latviešu: Nacionālisms
македонски: Национализам
മലയാളം: ദേശീയത
Bahasa Melayu: Nasionalisme
Mirandés: Nacionalismo
မြန်မာဘာသာ: အမျိုးသားရေးဝါဒ
مازِرونی: ناسیونالیسم
नेपाल भाषा: राष्ट्रवाद
Nederlands: Nationalisme
norsk nynorsk: Nasjonalisme
occitan: Nacionalisme
ਪੰਜਾਬੀ: ਕੌਮਪ੍ਰਸਤੀ
polski: Nacjonalizm
Piemontèis: Nassionalism
پنجابی: نیشنلزم
português: Nacionalismo
rumantsch: Naziunalissem
română: Naționalism
русский: Национализм
русиньскый: Націоналізм
саха тыла: Национализм
sicilianu: Nazziunalismu
davvisámegiella: Nationalisma
srpskohrvatski / српскохрватски: Nacionalizam
Simple English: Nationalism
slovenčina: Nacionalizmus
slovenščina: Nacionalizem
српски / srpski: Национализам
svenska: Nationalism
Kiswahili: Utaifa
Türkçe: Milliyetçilik
татарча/tatarça: Милләтчелек
тыва дыл: Национализм
ئۇيغۇرچە / Uyghurche: مىللەتچىلىك
українська: Націоналізм
oʻzbekcha/ўзбекча: Millatchilik
Tiếng Việt: Chủ nghĩa dân tộc
Winaray: Nasyonalismó
მარგალური: ნაციონალიზმი
中文: 民族主義
Bân-lâm-gú: Bîn-cho̍k-chú-gī
粵語: 民族主義