Muhammed-tegningerne

Muhammed-tegningerne – af nogle kaldet karikaturer – er tolv satiriske tegninger af islams profet Muhammed, der i 2005 blev bragt i Jyllands-Posten. Tegningerne – en afbilder en mand med en bombe i turbanen og en, der gør grin med Jyllands-Posten – blev bragt den 30. september 2005, som illustration til en artikel om selvcensur og ytringsfrihed.

Jyllands-Posten bragte en række læserbreve fra muslimer i Danmark, der beklagede tegningerne. Publikationen førte også til skarpe reaktioner fra muslimer i både Danmark og islamiske lande, hvor der fandt omfattende demonstrationer sted. (Pr. 22. februar 2006 er mindst 139 mennesker døde, som resultat af protesterne [1]). Også ikke-muslimer tog afstand fra den oplevede provokation. Weekendavisen gengav tegningerne, og fire måneder senere gentrykte den norske kristen-konservative avis Magazinet tegningerne. Det førte til en diplomatisk krise mellem Danmark og flere arabiske lande og medførte en omfattende handelsboykot af danske varer, hjemkaldelse af ambassadører, overfald på Arla-ansatte, afbrænding af Dannebrog og de danske ambassader i Damaskus og Beirut. En meningsmåling foretaget i slutningen af januar 2006 viste at 79 % af de adspurgte danskere ikke mente, at Anders Fogh Rasmussen skulle sige undskyld på Danmarks vegne, selv om 58 % havde forståelse for den muslimske utilfredshed[2].

Forhistorien

Den 17. september 2005 bragte Politiken artiklen ”Dyb angst for kritik af islam[3] på baggrund af et Ritzau-telegram dagen før af journalist Troels Pedersen. Artiklen fra Ritzau omhandlede flere sager om kunstnere der af frygt for repressalier havde undladt at ytre sig om emner relateret til Muhammed. Ritzau fortalte, hvordan forfatteren Kåre Bluitgen fik nej hos tre tegnere, før han fik en anonym tegner til at illustrere Muhammed i sin bog ”Koranen og profeten Muhammeds liv[4].

Journalist Troels Pedersen har siden i Politiken den 12. februar 2006 forklaret, at ”han bad Kåre Bluitgen sætte ham i forbindelse med tegnerne, så hans påstand om, at ingen af dem turde arbejde sammen med ham, kunne dokumenteres”. Forfatteren nægtede, og det er heller ikke siden lykkedes at få bekræftet, om episoden er korrekt beskrevet.[5]

Kåre Bluitgen citeres i Ritzaus telegram for følgende: ”Én sagde nej med henvisning til mordet i Amsterdam på filminstruktøren Theo van Gogh, mens en anden sagde nej med henvisning til episoden mod en underviser ved Carsten Niebuhr Instituttet i København”.

Underviseren var udsat for et voldeligt overfald af en gruppe unge, efter han ved en forelæsning havde læst højt af Koranen for ikke-muslimer [6]. Sagen om kunstnernes selvcensur skabte efterfølgende megen debat. Det kom bl.a. frem at komikeren Frank Hvam havde udtalt, at han ikke turde ”tage pis på Koranen for åben tv-skærm”[7], og at også vesteuropæiske oversættere af en islamkritisk essaysamling ønskede at være anonyme af frygt for følgerne.

Den 30. september 2005 publicerede Jyllands-Posten (JP) en artikel ved navn ”Muhammeds ansigt[8], Artiklen bestod af 12 satiriske tegninger af Muhammed og en forklarende tekst. Artiklen blev skrevet af JP’s kulturredaktør Flemming Rose. Han giver i artiklen følgende begrundelse for de 12 tegninger:

Citat Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er bestemt ikke altid pænt at se på, og det betyder ikke, at religiøse følelser for enhver pris skal gøres til grin, men det er underordnet i sammenhængen. Det er således ikke tilfældigt, at folk i totalitære samfund ryger i fængsel for at fortælle vittigheder eller afbilde diktatorer kritisk. Det sker som regel med henvisning til, at det krænker folkets følelser. I Danmark er det ikke kommet så vidt, men de anførte eksempler viser, at vi er på vej ind på en glidebane, hvor ingen kan forudsige, hvad selvcensuren vil ende med.[...] Derfor har Morgenavisen Jyllands-Posten opfordret medlemmer af danske bladtegneres forening til at tegne Muhammed, som de ser ham. Citat

12 ud af ca. 40 adspurgte tegnere indvilligede i at komme med deres fortolkning af Muhammed. I følge JPs kulturredaktør Flemming Rose angav kun én af tegnerne frygt som årsag til ikke at ville tegne.[9]

Samme dag som JP bragte tegningerne, modtog avisen flere trusler. Bl.a. blev der fremsat en telefonisk dødstrussel mod en af de 12 tegnere.

Andre sprog
srpskohrvatski / српскохрватски: Kontroverza oko Jyllands-Postenovih karikatura Muhameda