Moctezuma II

Moctezuma II

Moctezuma II eller Montezuma II ( 1466- 1520; aztekisk kejser fra omkring 1502 til 1520), arving efter Auitzotl, var en aztekisk regent over byen Tenochtitlan, som forøgede Tenochtitlans magt til total dominering af dens søsterbyer Texcoco og Tlatelolco. Han er især kendt fordi han var ved magten, da spanierne erobrede Mexico.

I de ti år før de spanske conquistadorers ankomst, var der ifølge legenden otte tegn, som fortalte om det aztekiske riges kollaps. Disse tegn var:

  1. En ildsøjle viste sig på nattehimlen (måske en komet?)
  2. En komet viste sig på himlen i dagtimerne
  3. Huitzilopochtlis tempel blev ødelagt af en brand
  4. Et lynnedslag ramte templet i Tzonmolco
  5. Tenochtitlan blev oversvømmet
  6. Mærkelige mennesker med mange hoveder, men én krop blev set vandrende gennem denne by
  7. Man hørte en kvindes grådkvalte sørgesang for aztekerne
  8. En underlig fugl blev fanget. Da Moctezuma kiggede i dens spejllignende øjne, så han et ukendt folk gå i land ved kysten

I foråret 1519 modtog han de første rapporter om fremmedes landgang på østkysten af riget. Den 8. november 1519 mødte han Cortes, som han troede var guden Quetzalcoatl.

I Cortes' fravær udsendte viceguvernøren et dekret om, at de rituelle menneskeofringer skulle ophøre. Folket gjorde oprør, og spanierne tog Moctezuma til fange. Den 1. juli 1520, i et forsøg på at berolige en oprørt menneskeskare, viste Moctezuma sig på sit palads' balkon hvorfra han appellerede til sine landsmænd om at trække sig tilbage. Befolkningen var forfærdet over deres kejsers delagtighed med spanierne og overdyngede ham med sten og kastepile. Han døde kort tid efter angrebet. Moctezuma blev efterfulgt af Cuitlahuac og Cuauhtemoc. Det følgende år havde det aztekiske rige fuldstændig overgivet sig til spanierne.

Benævnelser

Moctezuma II , omtales nogle gange kun som Moctezuma. Brugen af romertallet i navnet, stammer fra moderne tid, for at kunne skelne ham fra den "anden" Moctezuma, Moctezuma I.

En anden måde at skelne dem på, end ved hjælp af romertal, er at Moctezuma I var Moctezuma Ilhuicamina og Moctezuma II var Moctezuma Xocoyotzin. Det første betyder "enspænder, som skyder pile mod himlen". Xocoyotzin betyder blot "den yngre".

Andre sprog
Afrikaans: Moctezuma II
العربية: مونتيزوما
Aymar aru: Moctezuma
беларуская: Мантэсума II
brezhoneg: Moktezuma II
català: Moctezuma II
čeština: Montezuma II.
Deutsch: Moctezuma II.
Ελληνικά: Μοντεζούμα Β΄
English: Moctezuma II
Esperanto: Moktezumo la 2-a
français: Moctezuma II
galego: Moctezuma
hrvatski: Montezuma II.
Հայերեն: Մոնթեսումա II
Bahasa Indonesia: Montezuma II
italiano: Montezuma
ქართული: მონტესუმა II
Latina: Mutezuma II
lietuvių: Montesuma II
latviešu: Montesuma II
Malagasy: Moctezuma II
Bahasa Melayu: Moctezuma II
Nederlands: Motecuhzoma II
norsk nynorsk: Moctezuma II
polski: Montezuma II
português: Moctezuma II
русский: Монтесума II
sicilianu: Montezzuma
srpskohrvatski / српскохрватски: Montezuma II
Simple English: Moctezuma II
slovenčina: Moctezuma II.
slovenščina: Moctezuma Xocoyotzin
српски / srpski: Монтезума II
svenska: Moctezuma II
Türkçe: II. Montezuma
українська: Монтесума II
Tiếng Việt: Moctezuma II
Winaray: Moctezuma II