Michael Praetorius

Michael Praetorius.

Michael Praetorius (formodentlig 15. februar 157115. februar 1621), tysk komponist og musikforfatter. Han hedder egentlig Michael Schultz eller Michael Schultheiss.

Han bl.a. komponeret melodien "Old German Dance" og skrevet flere melodier til julesalmer. Han har også skrevet "Praetorius (Courante)", som Blackmore's Night indspillede en coverversion af på deres album Fires at Midnight fra 2001.

Liv og gerning

Praetorius' fader, den lutherske præst Michael Schulteis, var elev af Johann Walter. Efter skoleår i Torgau og Zerbst begyndte Praetorius et teologi- og filosofistudium i Frankfurt (Oder). Han modtog ingen formel musikundervisning men fik alligevel organistposten ved stedets Marienkirche, hvilken han havde i perioden han i 1587 til 1589. Fra 1592/93 befandt han sig efter eget udsagn i Wolfenbüttel og trådte her snart efter i tjeneste hos hertug Heinrich Julius av Braunschweig-Wolfenbüttel. Han blev ansat ved hertugens hoffkapel, først som organist og fra 1604 som kapelmester.

Praetorius' første kompositioner kom i tiden omkring 1602/03. De offentliggjorte værker afspejler først og fremmest musiklivet ved hoffet i Gröningen, men samlingen indeholder også kompositioner, som Praetorius opførte under rigsdagen i Regensburg i 1603. Motetrerne i denne samling viser, at han var en af de første i Tyskland til at tage de opføringspraktiske muligheder i brug, som var udviklet i den nyere italienske musik.

Samlingen Musae Sioniae kom i perioden 1605–1610 og en samling liturgisk brugsmusik blev offentliggjort i 1611 (blandt andet messer, hymner, magnificatsatser). Til forskel fra de forbløffende "moderne" tidlige stykker var værkerne fra den midterste skabelsesperiode solidt plantet i den tyske tradition med protestantiske koralbearbejdelser.

Efter, at hertugen døde i 1613, var Praetorius kun til navnet i tjeneste hos efterfølgeren, hertug Friedrich Ulrich af Braunschweig-Wolfenbüttel, og var allerede i sørgeåret aktiv ved kurfyrst Johann Georg I af Sachsens hof i Dresden. Senere blev han leder for festmusikken ved store anledninger i Naumburg, Halle, Braunschweig, Halberstadt, Kassel og Darmstadt. Musikken, som han skrev for besætningen solosang, kor og instrumenter til disse anledninger, danner højdepunktet for hans kunstneriske virke. I begyndelsen af 1600-tallet var Praetorius den betydeligste repræsentant i Tyskland for den nye koncerterende stil, som var kommet fra Italien. Ved hoffet i Dresden, hvor Heinrich Schütz arbejdede fra 1615, var han Kapellmeister von Haus aus frem til sin død.

Den niedersachsiske musikpris Praetorius Musikpreis er opkaldt efter ham.

Andre sprog