Manhattan Project

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Manhattan Project (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Manhattan Project)
Disambig bordered fade.svgFor andre betydninger af ordet Manhattan, se Manhattan (flertydig).
Manhattan Project
Trinity shot color.jpg
Manhattanprojektet skabte de første atombomber. Billedet viser Trinitytesten
Aktiv1942-1946
LandUSA USA
Storbritannien Storbritannien
Canada Canada
VærnUnited States Army Corps of Engineers
Garnison/HQOak Ridge, Tennessee
Årsdage13. august 1942
Slag og krigeFelttoget i Italien
felttoget i Frankrig
De vestallieredes invasion af Tyskland
Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki
Besættelsen af Japan
Opløst15. august 1947
Ledere
Kendte ledereKenneth Nichols
Insignier
Skulderstrop som blev indført i 1945 for Manhattan District
Manhattan District.svg
Uofficielt emblem for Manhattanprojektet
Manhattan Project emblem.png

Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig. Fra 1942-1946 blev projektet ledet af generalmajor Leslie Groves fra den amerikanske hærs ingeniørkorps (US Army Corps of Engineers). Hærens del af projektet fik betegnelsen Manhattan District. Betegnelsen "Manhattan" afløste med tiden det officielle kodenavn "Development of Substitute Materials" som betegnelse for hele projektet. Undervejs opslugte Manhattanprojektet dens tidligere britiske modpart, som kaldtes Tube Alloys. Blandt de fysikere, som bidrog til atombombens skabelse, var Albert Einstein og danske Niels Bohr.

Manhattanprojektet begyndte i det små i 1939, men voksede så det en overgang beskæftigede over 130.000 mennesker og kostede næsten 2 mia. dollars (et beløb som svarer til omkring 150 mia. kr. i 2012[1]). Over 90 % af pengene gik til bygning af fabrikker og produktion af spaltbart materiale, mens under 10 % gik til udvikling og produktion af selve våbnene. Forskning og udvikling foregik på mere end 30 forskellige steder, hvoraf nogle var hemmelige, rundt omkring i USA, Storbritannien og Canada. Der blev bygget to slags atombomber under 2. verdenskrig. En forholdsvis simpel uranbombe, som benyttede 235uran, der er en forholdsvis sjælden uranisotop, som kun udgør 0,7 % af naturligt forekommende uran. Da 235uran kemisk set er identisk med den almindelige 238uranisotop og vejer næsten det samme, var den meget vanskelig at udskille. Der blev anvendt tre forskellige metoder til berigelse af uranen: elektromagnetisk diffusion, gasdiffusion og termodiffusion. Hovedparten af arbejdet blev udført i Oak Ridge, Tennessee.

Samtidig med at man arbejdede med at udskille 235uran, arbejdede man på at lave plutonium. Der blev bygget reaktorer i Hanford, Washington, hvor uran blev bestrålet og omdannet til plutonium. Plutoniummet blev herefter adskilt fra uranen ad kemisk vej. Plutoniumbomben krævede et mere kompliceret våben, som skabte en implosion og blev designet og bygget på projektets våbendesign- og konstruktionslaboratorium i Los Alamos, New Mexico. Den første atombombe, som blev sprængt, var en plutoniumbombe, og det foregik ved Trinitytesten, som blev gennemført ved Alamogordo i New Mexico den 16. juli 1945. Little Boy, som var en uranbombe, og Fat Man, der var en plutoniumbombe, blev til atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.

Manhattanprojektet blev gennemført under omfattende sikkerhedsforanstaltninger, men det lykkedes alligevel sovjetiske spioner at trænge ind. Projektet skulle også indsamle oplysninger om det tyske atomprojekt. Igennem Operation Alsos gjorde personel fra Manhattanprojektet tjeneste i Europa. Det foregik til tider bag fjendens linjer, hvor de indsamlede nukleart materiale og fangede tyske videnskabsfolk. I perioden lige efter krigen gennemførte Manhattanprojektet prøvesprængninger på Bikini-atollen som led i Operation Crossroads, udviklede nye våben, støttede udviklingen af netværket af amerikanske atomlaboratorier, støttede medicinsk forskning indenfor radiologi og lagde grundstenen til den atomdrevne flåde. Projektet beholdt kontrollen over amerikansk atomforskning og produktion af atombomber indtil etableringen af United States Atomic Energy Commission i januar 1947.

Oprindelsen

I august 1939 skrev de to fremtrædende fysikere Leó Szilárd og Eugene Wigner et udkast til det såkaldte Einstein–Szilárd-brev, som advarede om den mulige udvikling af "ekstremt kraftige bomber af en ny type". I brevet opfordrede de USA til at tage skridt til at anskaffe sig lagre af uranmalm og fremskynde den forskning, som Enrico Fermi og andre arbejdede med vedrørende nukleare kædereaktioner. De fik Albert Einstein til at underskrive brevet og afleverede det til præsident Franklin D. Roosevelt. Roosevelt opfordrede Lyman Briggs fra National Bureau of Standards til at lede en rådgivende komite om uran, som skulle undersøge de forhold, som brevet omtalt i brevet. Briggs holdt et møde den 21. oktober 1939 med deltagelse af Szilárd, Wigner og Edward Teller. Komiteen svarede tilbage til Roosevelt i november, at uran "ville være en mulig kilde til bomber, som ville være langt mere destruktive end noget hidtil kendt."[2]

Briggs foreslog, at National Defense Research Committee (NDRC) skulle bruge $167.000 på forskning i uran, især uran-235-isotopen og det nyligt fremstillede plutonium.[3] Den 28. juni 1941 underskrev Roosevelt Executive Order 8807, som etablerede Office of Scientific Research and Development (OSRD)[4] med Vannevar Bush som direktør. Kontoret fik til opgave at beskæftige sig med store ingeniørprojekter udover forskning.[3] NDRC-komiteen om uran blev S-1 Uranium Committee hos OSRD. Ordet "Uranium" blev snart fjernet af sikkerhedshensyn.[5]

I Storbritannien havde Otto Frisch og Rudolf Peierls på University of Birmingham opnået et gennembrud i undersøgelsen af den kritiske masse af 235uran i juni 1939.[6] Deres beregninger tydede på, at den lå i en størrelsesorden af 10 kg, hvilket var tilstrækkelig lidt til at en uranbombe kunne medføres af et af samtidens bombefly.[7] Deres Frisch–Peierls memorandum fra marts 1940 satte gang i det britiske atombombeprojekt og dens Maud Committee,[8] som enstemmigt anbefalede, at man forsøgte at udvikle en atombombe.[7] Et af dens medlemmer, den australske fysiker Mark Oliphant, fløj til USA i slutningen af august 1941 og konstaterede, at de oplysninger, som Maud-komiteen havde stillet til rådighed, ikke var nået frem til de amerikanske fysikere. Oliphant gav sig herefter til at finde ud af, hvorfor komiteens oplysninger tilsyneladende blev ignoreret. Han mødtes med urankomiteen og besøgte Berkeley i Californien, hvor han nåede langt i en samtale med Ernest O. Lawrence. Lawrence var tilstrækkelig imponeret til selv at indlede uranforskning. Han talte selv med James B. Conant, Arthur Compton og George Pegram. Oliphants mission var derfor en succes, idet betydningsfulde amerikanske fysikere nu var klar over potentialet i en atombombe.[9][10]

På et møde mellem præsident Roosevelt, Vannevar Bush og vicepræsident Henry A. Wallace den 9. oktober 1941 godkendte præsidenten atomprogrammet. Til at lede det nedsatte han en overordnet politisk gruppe, som bestod af ham selv, om end han aldrig deltog i nogen møder, Wallace, Bush, Conant, krigsminister Henry L. Stimson og hærens øverstkommanderende, general George Marshall. Roosevelt valgte at lade hæren styre projektet frem for flåden, fordi hæren havde mest erfaring med styring af storstilede byggeprojekter. Han gik også ind på at koordinere indsatsen med briterne, og den 11. oktober sendte han en meddelelse til premierminister Winston Churchill, hvor han foreslog, at de skulle skrive sammen om atomspørgsmål.[11]

Andre sprog
azərbaycanca: Manhetten layihəsi
français: Projet Manhattan
Bahasa Indonesia: Proyek Manhattan
한국어: 맨해튼 계획
македонски: Проект „Менхетн“
Bahasa Melayu: Projek Manhattan
مازِرونی: پروژه منهتن
norsk nynorsk: Manhattanprosjektet
português: Projeto Manhattan
srpskohrvatski / српскохрватски: Projekat Manhattan
Simple English: Manhattan Project
slovenčina: Projekt Manhattan
slovenščina: Projekt Manhattan
српски / srpski: Пројекат Менхетн
татарча/tatarça: Манһэттен проекты
Tiếng Việt: Dự án Manhattan