Korea

Koreas placering i Asien

Korea (koreansk: 한국 hanguk) er en halvø i Østasien. Før 1945 var Korea et forenet land, men er nu skilt mellem Sydkorea og Nordkorea. Det koreanske folk er i slægt med mongolerne, og de bosatte sig i Korea omkring år 3000 f.Kr. Folket var delt op i klaner, som i fællesskab ejede jorden. For at undgå indavl var det forbudt at gifte sig med én fra sin egen familie/klan – en skik der stadig eksisterer i dag.

Korea er beboet af koreanere. Koreansk er sproget på halvøen.

Geografi

Korea adskilles fra de kinesiske provinser Mukden og Kirin ved floderne Jalu og Tumen, hvilken sidste også i den nederste del af sit løb danner grænsen mod den sibiriske kystprovins. Mod øst grænser Korea til det Japanske Hav. Omtrent ved 39° n. br. nærmer Broughton-bugten og Koreabugten sig fra hver side til hinanden og danner adskillelsen mellem den nordlige, kontinentale del af Korea og den sydlige, hoveddelen af landet, der som en halvø strækker sig ud mellem det japanske og det Gule Hav.

Landskabet

Topografisk kort.

Arealet beløber sig til 223,348 km2 med i 1920 17.284.207 indbyggere. Østkysten er lidet indskåret og har ikke andre gode havne end Port Lazarew, ved hvilken Wonsan, en af landets vigtigste havnestæder, ligger. Syd- og vestkysten er derimod stærkere indskårne og har gode havne, der dog er vanskelige at besejle på grund af de talrige skær og øer, hvori kysten er opløst. Længere fra kysten ligger de to øer Sodo og Sundo, der mellem sig danner havnen Port Hamilton. Syd for ligger den store ø Quelpart, der i Hallasand { Mount Auckland) når en højde af 2.000 m over havet. Langs hele landet nærmest ved østkysten strækker sig en lang bjergkæde, der under ulige navne ( Pepishan, Ke-umkangsan) danner vandskellet mellem tilløbene til det japanske og det gule hav.

Overfladen er ikke stærkt kuperet. Høje toppe findes ikke, og passene ligger ikke særlig dybt under toppene. De største højder er Peiktusan (Det Hvide Bjerg) (2.440 m) nær ved den kinesiske grænse og noget længere mod syd Hiong-fung (2470 m) og Taokwang (1920 m). Det lavere bakkeland på begge sider af hovedkæden når ikke mere end 1100 m over havet og viser de samme jævne overfladeforhold som hovedkæden. Undergrunden dannes i reglen af granit, gnejs, glimmerskifer og andre krystallinske skifre med lag af kalk og dolomit. Mod sydøst findes mægtige kambriske lag samt karboniske lag, der indeholder ringe mængder af stenkul. Hist og her forekommer også tertiære dannelser med ubetydelige brunkulslejer. Yngre eruptiver (basalt og dolerit) findes sydvest for Broughton-bugten, hvor de danner betydelige dækker over arkaiske og kambriske lag. Virksomme vulkaner findes ikke. Floderne har i reglen et bugtet løb i smalle dale og er af ringe betydning for samfærdslen mellem kysten og det indre. Dette gælder især østkystens floder, der er korte og lidet dybe. Det betydeligste vandløb er Naktonggang, der udmunder på sydvestkysten ved Fusan og er sejlbar på en strækning af 230 km, men den benyttes ikke meget. Af vestkystens floder er Keumgang, Han og Taidong sejlbare et kort stykke ind i landet. Grænsefloden mod Kina, Ja1u, er af større betydning, men skibsfarten på den var i fortiden fuldstændig i kinesiske hænder.

Klima

Klimaet er i Korea som over alt i Østasien behersket af de vekslende monsuner. Om vinteren er nordvestlige vinde fremherskende og bringer klart, tørt og koldt vejr, vinteren er så streng, at floderne i den nordlige del af landet er tilfrosne 4 måneder. Om sommeren er sydlige og sydøstlige vinde overvejende, som, da de kommer fra et varmt hav, bringer stærk hede og megen regn. Middeltemperaturen for januar varierer mellem - 10° og + 4°, for juli mellem 20 °C og 25 °C. Middelekstremerne er for Wonsan -13,2 °C og 34,5 °C, for Fusan - 6,7 °C og 32,7 °C; vestkysten har dog noget mildere vinter end østkysten. Regnmængden aftager fra syd til nord. I Fusain falder i årligt gennemsnit 135,5 cm, i Wonsan 123,1 cm, mens Tshemulpo på vestkysten, der ligger i læ for regnvinden, kun har en årlig regnmængde af 88,5 cm. De regnrigeste måneder er overalt juli og august.

Andre sprog
Afrikaans: Korea
Alemannisch: Korea
አማርኛ: ኮርያ
Ænglisc: Corēa
العربية: كوريا
asturianu: Corea
žemaitėška: Kuoriejė
беларуская: Карэя
беларуская (тарашкевіца)‎: Карэя
български: Корея
Bahasa Banjar: Koréa
বাংলা: কোরিয়া
བོད་ཡིག: ཀོ་རི་ཡ།
brezhoneg: Korea
bosanski: Koreja
буряад: Солонгос
català: Corea
Chavacano de Zamboanga: Corea
Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄: Dièu-siēng
کوردی: کۆریا
qırımtatarca: Koreya
čeština: Korea
kaszëbsczi: Kòreja
Cymraeg: Corea
Deutsch: Korea
English: Korea
Esperanto: Koreio
español: Corea
eesti: Korea
euskara: Korea
فارسی: کره (کشور)
Võro: Korea
føroyskt: Korea
français: Corée
Gaeilge: An Chóiré
Gàidhlig: Coirea
galego: Corea
Avañe'ẽ: Koréa
客家語/Hak-kâ-ngî: Chêu-sién
עברית: קוריאה
हिन्दी: कोरिया
hrvatski: Koreja
Հայերեն: Կորեա
Bahasa Indonesia: Korea
Ido: Korea
italiano: Corea
日本語: 朝鮮
la .lojban.: dcosyn/xanguk
Basa Jawa: Koréa
ქართული: კორეა
Taqbaylit: Kurya
қазақша: Корея
ಕನ್ನಡ: ಕೊರಿಯ
한국어: 한국
къарачай-малкъар: Корея
kernowek: Korea
Кыргызча: Корея
Latina: Corea
Lingua Franca Nova: Corea
Limburgs: Korea
lumbaart: Corea
lietuvių: Korėja
latviešu: Koreja
македонски: Кореја
മലയാളം: കൊറിയ
मराठी: कोरिया
Bahasa Melayu: Korea
မြန်မာဘာသာ: ကိုရီးယားနိုင်ငံ
Plattdüütsch: Korea
Nedersaksies: Korea
नेपाली: कोरिया
Nederlands: Korea
norsk nynorsk: Korea
norsk: Korea
occitan: Corèa
Ирон: Корей
Pangasinan: Korea
पालि: कोरिया
polski: Korea
português: Coreia
Runa Simi: Kuriya
rumantsch: Corea
română: Coreea
tarandíne: Coree
русский: Корея
संस्कृतम्: कोरिया
sardu: Corèa
sicilianu: Corea
Scots: Korea
srpskohrvatski / српскохрватски: Koreja
Simple English: Korea
slovenčina: Kórea
slovenščina: Koreja
Gagana Samoa: Kolea
Soomaaliga: Kuuriya
српски / srpski: Кореја
Basa Sunda: Koréa
svenska: Korea
Kiswahili: Rasi ya Korea
தமிழ்: கொரியா
Tagalog: Korea
Tok Pisin: Koria
Türkçe: Kore
ئۇيغۇرچە / Uyghurche: چاۋشىيەن يېرىم ئارىلى
українська: Корея
اردو: کوریا
oʻzbekcha/ўзбекча: Koreya
Tiếng Việt: Triều Tiên
Winaray: Korea
მარგალური: კორეა
ייִדיש: קארעע
Yorùbá: Korea
Bân-lâm-gú: Tiâu-sián
粵語: 朝鮮