Karlowitztraktaten

Forhandlinger om Karlowitztraktaten
Kapela mira (dansk: Fredskapellet), hvor forhandlingerne foregik

Karlowitztraktaten blev undertegnet den 26. januar 1699 i Sremski Karlovci (en by i det nuværende Serbien) som afslutning på Den store tyrkiske krig 1683-1697, hvor den osmanniske side var blevet besejret i slaget ved Zenta. Traktaten markerer afslutningen på osmannisk kontrol over store dele af Centraleuropa og begyndelsen af ​​det Osmanniske Riges fase af stagnation, og etablerede det Habsburgske monarki som den dominerende magt i Central- og Sydøsteuropa.

Efter en to-måneders forhandlinger mellem det Osmanniske Rige og Den hellige liga, en koalition af Det Tysk-romerske Rige, Den polsk-litauiske realunion, Republikken Venedig og Zar-rusland[1], blev en traktat undertegnet den 26. januar 1699. Det Habsburgske monarki fik kontrol over de osmanniske provinser Egir og Varad samt meget af Budin-provinsen, de nordlige del af Temeşvar-provinsen og dele af Bosnien-provinsen.

Fyrstendømmet Transsylvanien forblev nominelt uafhængigt, men blev udlagt direkte styre af østrigske guvernører.

Venedig sikrede de meste af Dalmatien og Morea (Peloponneshalvøen i det sydlige Grækenland). Polen-litauen fik igen kontrollen over Podolien mens Osmannerne bevarede kontrollen over Beograd.

Noter

Andre sprog
bosanski: Karlovački mir
čeština: Karlovický mír
Bahasa Melayu: Perjanjian Karlowitz
norsk nynorsk: Freden i Karlowitz
srpskohrvatski / српскохрватски: Karlovački mir
slovenščina: Karlovški mir
српски / srpski: Карловачки мир
татарча/tatarça: Карловиц солыхы (1699)
Tiếng Việt: Hiệp ước Karlowitz