Karel Čapek

Karel Čapek
Forfatter
Digter
Journalist
Karel-capek.jpg
Personlig information
Født9. januar 1890(1890-01-09)
Malé Svatoňovice i Østrig-Ungarn
Død25. december 1938 (48 år)
Prag i Tjekkoslovakiet
ÆgtefælleOlga Čapek
Uddannelse og virke
GenreScience fiction
Drama
Krimi
Skrev politiske essay, rejseskildringer og biografier
Påvirket afPlautus[1]

Karel Čapek (født 9. januar 1890 i Malé Svatoňovice ved Úpice, død 25. december 1938 i Prag) var en tjekkisk forfatter. Čapek var den første tjekkiske forfatter, der opnåede verdensberømmelse, og han regnes stadig for en af sit sprogs betydeligste forfattere. Han er blandt andet kendt for at have opfundet ordet 'robot'. Čapek var på sin tid kendt som en fremstående journalist og forkæmper for demokrati, men er i dag mest kendt som forfatteren af skuespillet R.U.R. (oprindelig Rossumovi univerzální roboti) fra 1920, og romanen Krigen mod salamanderne fra 1936.

Karel Čapek havde to søskende: forfatteren Helena og den kendte kunstner Josef.[1] I lighed med sin bror var Karel god til at tegne og illustrerede flere af sine bøger (hovedsageligt rejsebøger). Som ung tog brødrene Karel og Josef til Prag, der begyndte at blive præget af intellektuelle. Karel begyndte at studere filosofi og æstetik, samtidig med at han publicerede humoristisk og informativ prosa sammen med broren under navnet Čapek-brødrene.[1] Karel studerede senere germansk kultur ved Sorbonne i Paris.[1] Karel begyndte sin karriere med at skrive kritik af kunst og litteratur for aviser. Han mente alle forfattere burde interessere sig for journalistik, fordi det gav et bedre syn på dagliglivet og et mere universelt syn.[2] Čapek lærte sig at tale fem sprog flydende.[1] Han var også aktiv i Udvalget for kunst og litteratur ved Folkeforbundet i Genève.[3]

Karel Čapek begyndte at arbejde som journalist sammen med broren for højrefløjsavisen Národní listy i 1917, men begge gik over til den liberale avis Lidové noviny i 1921, hvor Karel var redaktør frem til sin død i 1938.[3][1][2] Čapek blev en ledende talsmand for moderne tjekkisk kultur i bl.a. nyhedsartikler, politiske kommentarer og essay. Han var inspireret af pragmatismen, forsvarede demokrati og kritiserede hvad han mente var to af de største trusler mod verdenssamfundet: Sovjetunionens kommunistiske parti og Tysklands nationalsocialistiske parti.[1]

Karel Čapek giftede sig med Olga Scheinpflugová i 1936,[3] som senere udgav biografien En tjekkisk roman: mit liv med Karel Čapek under navnet Olga Čapek.

Forfatterskab

Som forfatter var Karel Čapek optaget af at komme med et samfundsbudskab, med advarsler om potentielle konsekvenser af ny teknologi, diktatur og overmægtige selskaber. Han skrev både romaner, skuespil, børnebøger og rejseskildringer. Han skrev bl.a. rejseskildringen En rejse mod Nord, hvor han skildrede rejsen og tegnede motiver fra besøg i Norge, Sverige og Danmark.[4] Hans første samling tekster var Martyrsøjlen som blev udgivet i 1917.[3] Karel Čapeks debuterede på Nationalteateret i Prag i 1921 med skuespillet Insektliv.[3] Samme år blev også skuespillet R.U.R. sat op på samme teater.

R.U.R.

Skuespillet R.U.R. (Rosumovi Univerzální Roboti) blev færdigskrevet i foråret 1920 og havde præmiere på Nationalteateret i Prag tidligt i 1921. Skuespillet finder sted i fremtiden og omhandler roboter, som var "kunstige mennesker", som kunne tænke selv, bestod af kød og blod, men manglede en sjæl: de manglede både følelser og kreativitet. Robotternes produktivitet fører til at mennesker bliver ubrugelige, og disse gør derefter oprør mod menneskeheden. Med skuespillet ønskede Karel Čapek at skabe tanker om, hvordan udviklingen af revolutionerende teknologi kunne påvirke samfundet. Skuespillet gjorde Karel Čapek verdensberømt og markerer også introduktionen af ordet "robot", som blev opfundet af hans bror.[1] Robot kommer fra det tjekkiske ord "robota", som betyder pligtarbejde.[3]

Andre sprog
العربية: كارل تشابيك
azərbaycanca: Karel Çapek
تۆرکجه: کارل چاپک
Bikol Central: Karel Čapek
беларуская: Карал Чапек
беларуская (тарашкевіца)‎: Карэл Чапэк
български: Карел Чапек
བོད་ཡིག: ཁ་རེལ་ཆ་ཕེག
brezhoneg: Karel Čapek
bosanski: Karel Čapek
català: Karel Čapek
čeština: Karel Čapek
Deutsch: Karel Čapek
Ελληνικά: Κάρελ Τσάπεκ
English: Karel Čapek
Esperanto: Karel Čapek
español: Karel Čapek
euskara: Karel Čapek
فارسی: کارل چاپک
français: Karel Čapek
Nordfriisk: Karel Čapek
Gaeilge: Karel Čapek
galego: Karel Čapek
עברית: קארל צ'אפק
हिन्दी: करेल चपेक
hrvatski: Karel Čapek
hornjoserbsce: Karel Čapek
magyar: Karel Čapek
Հայերեն: Կարել Չապեկ
Bahasa Indonesia: Karel Čapek
íslenska: Karel Čapek
italiano: Karel Čapek
ქართული: კარელ ჩაპეკი
한국어: 카렐 차페크
Lëtzebuergesch: Karel Čapek
lietuvių: Karel Čapek
latviešu: Karels Čapeks
македонски: Карел Чапек
Nederlands: Karel Čapek
norsk nynorsk: Karel Čapek
occitan: Karel Čapek
ਪੰਜਾਬੀ: ਕਾਰਲ ਚਾਪੇਕ
polski: Karel Čapek
português: Karel Čapek
română: Karel Čapek
русский: Чапек, Карел
русиньскый: Карел Чапек
srpskohrvatski / српскохрватски: Karel Čapek
slovenčina: Karel Čapek
slovenščina: Karel Čapek
српски / srpski: Карел Чапек
svenska: Karel Čapek
Türkmençe: Karel Çapek
Türkçe: Karel Čapek
українська: Карел Чапек
oʻzbekcha/ўзбекча: Chapek Karel
Tiếng Việt: Karel Čapek
მარგალური: კარელ ჩაპეკი
Bân-lâm-gú: Karel Čapek