Kakao (drik)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Kakao (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kakao)
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
En kop varm kakao

Kakao (også kendt som kakaomælk) er en opvarmet drik, som består af chokolade eller kakao, mælk eller vand, og sukker. Kakao indeholder ofte mange kalorier, mættet fedt og sukker og bør derfor ikke drikkes i alt for store mængder,[1] men kan, i moderate mængder, også være godt for helbredet pga. antioxidanterne i kakaopulveret. En undersøgelse har vist, at et glas kakao indeholder mere end 1 gram antioxidanter.[2]

Den første chokoladedrik siges at være skabt af mayaerne for omkring 2000 år siden,[3] og kakaoen var en vigtig del af aztekernes kultur 1.400 e. Kr. Drikken blev populær i Europa efter at den kom dertil fra Mexico, der lå i Den Nye Verden og drikken har gennemgået adskillige forandringer siden. Indtil det 19. århundrede blev kakao brugt som medicin til f.eks. mavesygdomme. I dag drikkes kakao over hele verden og findes i forskellige varianter, lige fra den meget tykke cioccolata densa i Italien, til de tyndere varianter i USA og Skandinavien.

Historie

Sydamerika (1100 f.Kr. – 1528)

En mulig maya-høvding forbyder en anden at røre en kande med chokolade

Chokolade er lavet af kakao,[4] de tørrede og noget gærede frø er fra kakaotræet (Theobroma cacao), et lille (4–8 m) højt stedsegrønt træ, der oprindelig hører hjemme i Amerikas tropiske områder. Nye, genetiske undersøgelser viser, at plantens mest almindelige genotype havde sin oprindelse i Amazonområdet og senere blev transporteret i hele Mellem- og Sydamerika. En anden tidlig genotype findes også i dagens Venezuela. Det videnskabelige navn, Theobroma, betyder "gudernes mad".[5] Frugten er æggeformet, 15–30 cm lang og 8–10 cm (3–4 in) bred, skifter under modningen farve fra gul til orange og vejer omkring 500 g, når den er moden.

Chokoladerester fundet i krukker fra ruinen Puerto Escondido i Honduras fra. ca. 1100 f. Kr. er det tidligste fund af kakaobrug til dato.[6]

En mayagrav fra ruinen Rio Azul i Guatemala havde kar med mayaernes skrift for kakao på med rester fra en kakaodrik.[7] Mayaerne anerkendes for at have skabt den første moderne chokoladedrik for over 2.000 år siden, selv om drikken gennemgik mange forandringer i Europa.[3]

For at gøre den kolde kakao varm, grynede mayaerne kakaofrøene til en pasta og blandede den med vand, majsmel, chilipeber og andre ingredienser.[7] Så hældte de drikken frem og tilbage fra en kop til en krukke, indtil en tyk skum udviklede sig. Alle mayaklasser kunne drikke kakao, selv om de rige drak deres kakao fra dekorerede krukker.[8]

I 1400-tallet fik aztekerne stor kontrol over en stor del af Mesoamerika og indførte kakaoen i deres kultur. De forbandt kakao med Xochiquetzal, gudinden over frugtbarhed,[9] og ofrede ofte kakaodrikke.[7] Aztekernes udgave af drikken var bitter, skummende og krydret og blev kaldt cacahuaatl '[10] , der stort set blev lavet på samme måde som mayaerne gjorde det. Den blev ofte tilsat vanilje, chilifrugt og nøddefrugter[7][8] og man mente, at drikken kunne bekæmpe træthed, som sikkert skyldtes indholdet af theobromin, en humørsforstærker. Da kakao ikke voksede i det tørre, centrale mexicanske højland og skulle importeres, blev kakao en luksusvare i hele aztekerriget, og kakaobønner blev ofte brugt som penge.[11]

Europæernes første kontakt til kakaoen var, da Montezuma (dengang tlatoani af Tenochtitlan) introducerede Hernán Cortés, en spansk conquistador, for xocolatl i det 16. århundrede.[7] Spanierne kaldte det "chocolatl", og man mente det var en drik, som bestod af chokolade tilsat vanilje og andre ingredienser, og som skulle sereveres kold.[12][13] Montezumas hof drak omkring 2000 kopper xocolatl hver dag, og Montezuma drak selv 50 kopper.[8]

Fordi sukker fandtes i Amerika,[7] mente man xocolatl skulle være en speciel drik. Drikken smagte krydret og bitter, i forhold til den nuværende kakao.[7] Der var konflikt om, hvem der var de første, som tilberedte xocolatl kold.[7][13] Dog beskrev Jose de Acosta, en spansk missionær, som boede i Peru og senere Mexico i slutningen af det 16. århundrede, xocolatl som:

Man kan ikke være bekendt at have skum eller fråde om munden, og at det skal give en ubehagelig smag. Det er indtil videre en drik, der værdsættes af indianerne, og som de giver fine mænd, der rejser rundt i deres land. Spanierne, både mænd og kvinder, som har tilpasset sig landet, er meget grådige efter denne kakao. De siger, at de sorterer den; nogle varme, nogle kolde og nogle tempererede og putter meget af den "chili" deri, som de laver pasta udaf, og som er god mod maven og bekæmper snue.[14]

I Europa (1528 – )

Varm kakao blev senere en moderne drik hos fine folk efter opdagelsen af Amerika. The morning chocolate af Pietro Longhi; Venedig, 1775-1780.

Efter at have besejret Montezumas krigere og gjort krav på aztekernes værdier, vendte Cortés tilbage til Spanien i 1528 og bragte kakaobønner og kakaodrikken med sig.[15] På den tid fandtes kun mayaernes bitre kakao.[7] Sød, varm chokolade blev senere udviklet.

Efter sin introduktion i Europa, blev drikken med tiden populær. Karl 5. indførte senere drikken, og det som dengang kun var kendt som "kakao", blev en moderne drik hos den spanske overklasse. Desuden blev kakao givet som en medgift, når medlemmer af den spanske kongefamilie giftede sig med andre europæiske aristokrater.[16] På den tid var kakao meget dyr i Europa, da den kun voksede i Sydamerika.[17]

Den første historiske last kakao til Europa af kommercielle grunde var under en lastning fra Veracruz til Sevilla i 1585.[9] Den blev stadig serveret som en drik, men europæerne tilsatte sukker for at fjerne bitterheden og fjernede chilifrugterne, som de erstattede med vanilje, kanel og andre krydderier.[7] Den søde kakao var nu blevet udviklet og gjorde kakao til en luksusvare blandt de europæiske adelige i det 17. århundrede.[8] Selv om den første chokoladeforretning åbnede i 1657, var kakaoen stadig meget dyr.[18]

I slutningen af 1600-tallet, besøgte Hans Sloane, Royal College of Physicians' formand, Jamaica. Der smagte han chokoladen og betragtede den som "væmmelig", men fandt den mere velsmagende, når den blev blandet med mælk.[19] Da han vendte tilbage til England, bragte han opskriften med sig og introducerede Europa for kakaomælk.[19]

I 1828 udviklede Coenraad Johannes van Houten den første kakaopulvermaskine i Holland.[7][20] Samlebåndet adskilte det fedtede kakaosmør fra kakaofrøene og gav et renere og mindre fedtet chokoladepulver.[7] Denne pulver – som minder meget om nudagens kakaopulver – var nemmere at røre sammen med mælk og vand og førte til en ny opdagelse; fast chokolade. Ved at bruge kakaopulver og de små mængder af kakaosmør, var det muligt at lave chokoladebarer.[3][7]

Siden da har firmaer produceret kakaopulver-mærker, så man blot nu skal tilsætte mælk for at lave kakao. Det verdenskendte mærke Nesquik startede i 1948.

Andre sprog
azərbaycanca: Kakao (içki)
беларуская: Гарачы шакалад
беларуская (тарашкевіца)‎: Гарачы шакаляд
български: Горещ шоколад
বাংলা: হট চকলেট
English: Hot chocolate
eesti: Kakao
فارسی: شکلات داغ
français: Chocolat chaud
Gaeilge: Seacláid the
עברית: שוקולטה
Bahasa Indonesia: Cokelat panas
한국어: 핫초콜릿
Lëtzebuergesch: Schockelaskaffi
Bahasa Melayu: Coklat panas
ਪੰਜਾਬੀ: ਗਰਮ ਚਾਕਲੇਟ
português: Chocolate quente
Runa Simi: Kakawa upyana
Simple English: Hot chocolate
српски / srpski: Топла чоколада
svenska: Chokladdryck
ślůnski: Gorko szekulada
українська: Какао (напій)
Tiếng Việt: Sô-cô-la nóng
中文: 热巧克力