Jack Kerouac

Jack Kerouac
Amerikansk litteratur
1950'erne frem til 1960'erne, beatgenerationen
Kerouac by Palumbo.jpg
Jack Kerouac
Personlig information
Født 12. marts 1922
Lowell Rediger på Wikidata
Død 21. oktober 1969
Saint Petersburg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Genre Beatliteratur, digte og romaner
Litterær bevægelse Beatgeneration
Påvirket af Thomas Wolfe
Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij
Marcel Proust
Jack London
James Joyce
Har påvirket Peter Laugesen
Dan Turell
Tom Robbins
Richard Brautigan
Hunter S. Thompson
Ken Kesey
Tom Waits
Thomas Pynchon
Jim Morrison
Bob Dylan
Tom Wolfe
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jack Kerouac ( 12. marts 192221. oktober 1969) var amerikansk forfatter, digter, kunstner og en del af beatgenerationen. Selvom han havde stor publikumssucces men kun liden succes hos kritikere og anmeldere mens han levede, anses Kerouac nu som en af de vigtigste amerikanske forfattere. Han spontane bekendelsesprosa har inspireret andre forfattere, bl.a. Tom Robbins, Lester Bangs, Richard Brautigan, Hunter S. Thompson, Ken Kesey, Tom Waits og Bob Dylan. Kerouacs kendteste værker omfatter On the Road (dansk titel Vejene), The Dharma Bums, Big Sur og Visions of Cody.

I det meste af sit voksne liv rejste han enten rundt i USA eller boede hos sin mor. I et samfund under forandring ledte Kerouac efter sin egen plads, hvilket til sidst fik ham til at forkaste 1950'ernes værdier. Hans tekster afspejler ofte et ønske om at bryde ud af samfundets lænker og finde en mening med livet. Denne søgen har sikkert været medvirkende til hans eksperimenter med stoffer og hans rejser rundt i verden. Hans bøger får ofte æren for at have været medvirkende til 1960'ernes modkultur. Kerouac døde i en alder af 47 år af indre blødninger, som menes at være forårsaget af hans kroniske alkoholisme.

Liv

Kerouac blev født som Jean-Louis Lebris de Kerouac i Lowell i staten Massachusetts af fransk-amerikanske forældre. Faderen Leo-Alcide Kerouac og moderen Gabrielle-Ange Lévesque kom begge fra provinsen Quebec i Canada og var som mange andre fra Quebec af deres generation emigreret til USA for at finde arbejde. Jack begyndte ikke at lære engelsk før 6-årsalderen. Hjemme talte han og forældrene Quebec-fransk. I en tidlig alder blev han mærket af storebroderen Gérards død, hvilket senere fik ham til at skrive bogen Visions of Gerard.

Som ung spillede han amerikansk fodbold på det lokale hold, og det førte til stipendier til Boston College og Columbia University. Kerouac brækkede benet det første år på universitetet og mistede derved stipendiet. Han flyttede sammen med en gammel kæreste, Edie Parker, i New York. Det var her, han mødte de mennesker, han skulle rejse verden rundt med, og som skulle optræde i mange af hans romaner, folk fra den såkaldte beatgeneration. Det var f.eks. Allen Ginsberg, Neal Cassady, John Clellon Holmes, Herbert Huncke og William S. Burroughs. Han meldte sig til handelsflåden i 1942. I 1943 meldte han sig til marinen men blev afskediget under 2. verdenskrig pga. hans mentale tilstand – han led af "ligegyldighed".

Mens han var på Columbia, fik Kerouac og Burroughs problemer med politiet, fordi de undlod at melde et mord, som deres ven Lucien Carr havde begået. Dette mord dannede grundlaget for den detektivroman, som de to arbejdede på i 1945 med titlen And the Hippos Were Boiled in Their Tanks. Når han var i land, boede Kerouac i New York sammen med venner fra universitetet. Han begyndte at skrive sin første roman, The Town and the City. Den udkom i 1950 under navnet "John Kerouac" og førte til en vis anerkendelse. I modsætning til hans senere værker, som var skrevet i hans beatstil, var The Town and the City meget påvirket af forfatteren Thomas Wolfe

Kerouac skrev hele tiden men kunne i seks år ikke finde noget forlag til sin næste roman. Idet han arbejdede ud fra tidligere udkast under arbejdstitlerne "The Beat Generation" og "Gone on the Road", skrev Kerouac det, der nu er kendt som On the Road i 1951. Han færdiggjorde den første version i løbet af tre uger, mens han var på benzedrin og kaffe. Det resulterede i den nu famøse papirrulle med On the Road. Hans skriveteknik var meget påvirket af jazz og af det berømte Joan Anderson-brev skrevet af Neal Cassady. Forlagene afviste bogen pga. dens eksperimenterende stil, og fordi den var positivt indstillet over for minoriteter og andre marginaliserede grupper i USA i 1950'erne. I 1957 købte Viking Press romanen og forlangte en del revideringer.

Bogen var i det store hele selvbiografisk og blev fortalt fra personen Sal Paradises synsvinkel. Bogen handler om Kerouacs køreture tværs over USA og i Mexico sammen med Neal Cassady, der var modellen for romanens Dean Moriarty. Kerouacs bog omtales ofte som den bog, der definerede efterkrigstidens beatgeneration, og Kerouac blev kaldt "beatgenerationens konge" – en betegnelse han aldrig fik det godt med, og som fik ham til at udtale: "Jeg er ikke nogen beatnik, jeg er katolik."

Kerouacs venskab med Allen Ginsberg, William S. Burroughs og Gregory Corso definerede en hel generation. I 1945 læste Kerouac Dwight Goddards Buddhist Bible, hvilket blev begyndelsen på hans fordyben sig i buddhismen. Dette og en del af hans oplevelser med Gary Snyder og andre digtere fra San Francisco er beskrevet i romanen The Dharma Bums, der foregår i Californien i 1958.

Kerouac udviklede også en slags venskab med Alan Watts (der kryptisk omtales som Arthur Wayne i Kerouacs roman Big Sur og som Alex Aums i romanen Desolation Angels. Kerouac mødte også den berømte japanske zen-buddhist D. T. Suzuki.

On the Road blev udgivet i 1957, og en anmeldelse i New York Times udråbte ham til en ny generations stemme. Kerouac blev hyldet som en stor amerikansk forfatter og repræsentant for beatgenerationen. Hans berømmelse kom som en overvældende og ukontrollerbar bølge, der i sidste ende førte til hans ruin.

John Antonellis dokumentarfilm fra 1985, Kerouac, the Movie, begynder og slutter med optagelser af Kerouac, der læser op fra On the Road og Visions of Cody i The Tonight Show i 1957. Kerouac virker intelligent, men genert. Værten Steve Allen spørger om Kerouac er nervøs. "Nej da", siger Kerouac, mens han sveder og fumler med fingrene.

Kerouac døde i 1969 dagen efter at være blevet indlagt med kraftige mavesmerter. Han døde i en alder af 47 af indre blødninger som et resultat af et liv med druk. Han boede på det tidspunkt sammen med sin tredje kone, Stella, og sin mor. Han ligger begravet i hjembyen Lowell.

Andre sprog
Afrikaans: Jack Kerouac
aragonés: Jack Kerouac
العربية: جاك كيروك
অসমীয়া: জেক কেৰুৱাক
asturianu: Jack Kerouac
azərbaycanca: Cek Keruak
تۆرکجه: جک کرواک
беларуская: Джэк Керуак
беларуская (тарашкевіца)‎: Джэк Кэруак
български: Джак Керуак
brezhoneg: Jack Kerouac
català: Jack Kerouac
čeština: Jack Kerouac
Cymraeg: Jack Kerouac
Deutsch: Jack Kerouac
Ελληνικά: Τζακ Κέρουακ
English: Jack Kerouac
Esperanto: Jack Kerouac
español: Jack Kerouac
euskara: Jack Kerouac
فارسی: جک کرواک
français: Jack Kerouac
Gaeilge: Jack Kerouac
galego: Jack Kerouac
עברית: ג'ק קרואק
हिन्दी: जैक केरुयक
hrvatski: Jack Kerouac
magyar: Jack Kerouac
Հայերեն: Ջեք Քերուակ
Bahasa Indonesia: Jack Kerouac
íslenska: Jack Kerouac
italiano: Jack Kerouac
Basa Jawa: Jack Kerouac
ქართული: ჯეკ კერუაკი
қазақша: Керуак Джек
한국어: 잭 케루악
Кыргызча: Керуак Жэк
lumbaart: Jack Kerouac
lietuvių: Jack Kerouac
latviešu: Džeks Keruaks
Malagasy: Jack Kerouac
Nederlands: Jack Kerouac
occitan: Jack Kerouac
polski: Jack Kerouac
Piemontèis: Jack Kerouac
português: Jack Kerouac
română: Jack Kerouac
русский: Керуак, Джек
srpskohrvatski / српскохрватски: Jack Kerouac
Simple English: Jack Kerouac
slovenčina: Jack Kerouac
српски / srpski: Џек Керуак
svenska: Jack Kerouac
Türkçe: Jack Kerouac
українська: Джек Керуак
Tiếng Việt: Jack Kerouac
Winaray: Jack Kerouac
Yorùbá: Jack Kerouac