Jævndøgn

Årstider

Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.[1] Der er altså trods navnet ikke tale om døgn, men om præcise tidspunkter. Omkring disse tidspunkter er nat og dag astronomisk set omtrent lige lange overalt på Jorden.[2] Tidspunkterne falder i det 21. århundrede omkring 19-20. marts dansk tid[3] (kaldet forårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og efterårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller martsjævndøgn som global betegnelse) og 22.-23. september[3] (kaldet efterårsjævndøgn på den nordlige halvkugle og forårsjævndøgn på den sydlige halvkugle, eller septemberjævndøgn som global betegnelse).

De to tidspunkter hvor solens position er længst fra jævndøgnene, kaldes solhverv.

Et jævndøgn kan også lidt mere teknisk beskrives som værende det præcise, globale tidspunkt, hvor Solens centrum set fra Jorden passerer himlens ækvator og dermed har deklinationen 0 grader.

Jævndøgnspunkterne er de punkter på himmelkuglen, hvor ekliptika og himlens ækvator skærer hinanden. Forårspunktet (i Vædderen) har rektascensionen 0 timer, og efterårspunktet (i Jomfruen) 12 timer.

Solen ved jævndøgn set fra Pizzo Vento, Fondachelli-Fantina, Sicilien

Det er almindeligt at sige, at sommerhalvåret starter ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret starter ved efterårsjævndøgn. Bemærk, at sommerhalvåret dermed starter ved martsjævndøgn på den nordlige halvkugle og ved septemberjævndøgn på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret på den nordlige halvkugle efter denne definition for tiden er næsten en uge længere end vinterhalvåret. På den sydlige halvkugle er sommerhalvåret tilsvarende en uge kortere end vinterhalvåret. Det skyldes, at Jordens bane om Solen er elliptisk, og at vi er i en astronomisk periode, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod Solen i den periode, hvor Jorden i sin bane er fjernest fra Solen. Ifølge Keplers anden lov bevæger Jorden sig langsommere i den del af banen, og derfor varer sommer-"halvåret" længere tid på den nordlige halvkugle end på den sydlige.

Andre sprog
Ænglisc: Efenniht
العربية: اعتدال شمسي
asturianu: Equinocciu
azərbaycanca: Ekinoks
беларуская: Раўнадзенства
български: Равноденствие
বাংলা: বিষুব
brezhoneg: Kedez
bosanski: Ravnodnevnica
català: Equinocci
čeština: Rovnodennost
Cymraeg: Cyhydnos
Deutsch: Äquinoktium
Ελληνικά: Ισημερία
English: Equinox
Esperanto: Ekvinokso
español: Equinoccio
euskara: Ekinokzio
فارسی: اعتدالین
français: Équinoxe
Gaeilge: Cónocht
galego: Equinoccio
हिन्दी: विषुव
hrvatski: Ravnodnevica
Kreyòl ayisyen: Ekinòks otòn
Bahasa Indonesia: Ekuinoks
íslenska: Jafndægur
italiano: Equinozio
日本語: 分点
la .lojban.: cteduncitsi
ქართული: ბუნიაობა
한국어: 분점
kurdî: Ekînoks
Latina: Aequinoctium
Lëtzebuergesch: Equinoxe
lietuvių: Lygiadienis
latviešu: Ekvinokcija
олык марий: Кечытӧр
македонски: Рамноденица
മലയാളം: വിഷുവം
Bahasa Melayu: Ekuinoks
Nederlands: Equinox
norsk: Jevndøgn
Nouormand: Étchinosse
occitan: Equinòcci
ਪੰਜਾਬੀ: ਸਮਰਾਤ
polski: Równonoc
português: Equinócio
română: Echinocțiu
саха тыла: Күн тэҥнэһиитэ
Scots: Equinox
srpskohrvatski / српскохрватски: Ekvinocij
Simple English: Equinox
slovenčina: Rovnodennosť
slovenščina: Enakonočje
chiShona: Tsazahusiku
shqip: Ekuinoksi
српски / srpski: Равнодневица
Basa Sunda: Ékuinoks
svenska: Dagjämning
Kiswahili: Sikusare
తెలుగు: విషువత్తు
Tagalog: Ekinoks
Türkçe: Ekinoks
татарча/tatarça: Көн-төн тигезлеге
українська: Рівнодення
oʻzbekcha/ўзбекча: Kuzgi teng kunlik
Tiếng Việt: Điểm phân
Winaray: Ekwinoks
中文: 分點
粵語: 分日