Italien

Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler den moderne republik Italien. Opslagsordet har også en anden betydning, se Romersk Italien.
Den Italienske Republik
Repubblica Italiana (Italiensk)
Italiens nationalvåben
Nationalvåben
NationalmelodiIl Canto degli Italiani (Italiensk)
"Italienernes sang"
 Italiens placering  (mørkegrøn)– på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå)– i den Europæiske Union  (lysegrøn)  –  [Forklaring]
 Italiens placering  (mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union  (lysegrøn)  –  [Forklaring]

Hovedstad
og største by
Rom
41°54′N 12°29′E / 41°54′N 12°29′E / 41.900; 12.483
Officielle sprogItaliensk1
ReligionRomerskkatolsk
Demonymitaliener
RegeringsformUnitær parlamentarisk republik
Sergio Mattarella
Giuseppe Conte
Lovgivende forsamlingParlament
Senato della Repubblica
Camera dei deputati
Statsdannelse
17. marts 1861
- Republik
2. juni 1946
Optaget i EU25. marts 1957 (grundlægger)
Areal
- Total
301.338 km2  (nr. 72)
Vand (%)
2,4
- Kystlinjer
7.600 km
1.932,2 km
- Nabolande
San Marino, Vatikanstaten, Frankrig, Schweiz, Østrig og Slovenien
Indbyggertal
- Anslået 2015
60.674.003 [1] (nr. 23)
- Folketælling 2011
59.433.744[2] (nr. 23)
206/km2  (nr. 63)
- Befolknings-
tilvækst
Fald −0,214 procent (2014–2015)
BNP (KKP)Anslået 2016
- Total
2,213 billion USD[3] (nr. 12)
- Pr. indbygger
36.191 $[3] (nr. 31)
BNP (nominelt)Anslået 2016
- Total
1,852 billion $[3] (nr. 8)
- Pr. indbygger
30.294 $[3] (nr. 25)
Gini (2014)32,7[4] (medium)
HDI (2014)Uændret 0,873[5] (meget høj) (nr. 27)
ValutaEuro (€)b (EUR)
TidszoneCET (UTC+1)
- Sommer (DST)
CEST (UTC+2)
Topografi
- Højeste punkt
Mont Blanc, 4.810 m.o.h.
- Største sø
Gardasøen, 369,98 km2
- Længste flod
Po, 652 km
- Største ø
Sicilien, 25.834 km2
Kører ihøjre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
I
Luftfartøjs-
registreringskode
I
Internetdomæne.itd
Telefonkode+39c
ISO 3166-kodeIT, ITA, 380
Foregående stater
til 1946
til 1954
  1. Fransk er også officielt sprog i Aostadalen, slovensk er også officielt sprog i Trieste og Gorizia og tysk og ladin er også officielt sprog i Sydtyrol.
  2. Før 2002, den italienske lira. Euro kan bruges i Campione d'Italia, men den officielle valuta der er schweizerfranc.[6]
  3. For at ringe til Campione d'Italia, skal man benytte den schweiziske telefonkode +41.
  4. .eu-domænet er også brugt, og er delt med andre EU-medlemsstater.

Italien (italiensk: Italia), officielt Den Italienske Republik (italiensk: Repubblica Italiana), er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord, og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig. Italien har et areal på 301.338 km² og et mildt, tempereret middelhavsklima. På grund af landets form kaldes det i folkemunde tit Støvlelandet (på Italiensk: lo Stivale, "Støvlen").

Befolkningen på omkring 61 millioner indbyggere er den fjerdestørste blandt den Europæiske Unions medlemslande. Italien var tidligere opdelt i række småstater, men blev i 1861 samlet i et kongerige under Sardiniens konge Victor Emanuel 2.

Historie

Det moderne Italien blev dannet med foreningen i 1861. Italien har både før og efter præget den kulturelle og sociale udvikling i hele Middelhavsområdet og ligeledes påvirket hele den europæiske kultur.

I det 8. og 7. århundrede fvt koloniserede grækerne det sydlige Italien og kaldte det Magna Graecia (Stor-Grækenland). På omtrent samme tid udviklede den etruskiske civilisation sig i den nordlige del af den italienske halvø. Fra det 7. til det 5. århundrede f.Kr. regerede de romerske konger efterfulgt af den Romerske republik og det Romerske kejserrige, Imperium Romanum, Romerriget. Tiden fra det 6. århundrede og indtil samlingen i 1861 var præget af stridende småstater. Denne tid var ligeledes præget af rige handelsbyer som Venedig og Firenze og renæssancen, la rinacimento (genfødsel, renaissance er den franske oversættelse heraf), dvs. af antikkens storhed (Romerriget). Den italienske renæssance regner sin begyndelse fra år 1300, med Dantes guddommelige komedie (La Divina Commedia). Renæssancen, der i lige høj grad var en økonomisk-civilisatorisk epoke som et kulturelt eller kunsthistorisk, kulminerede i begyndelsen af 1500-tallet, og havde allerede da spredt sine idealer ud over hele den vestlige, eller kristne verden. Columbus, der opdagede Amerika, var italiener af fødsel (født i Genova). Amerika som verdensdel blev senere opkaldt efter den italienske kartograf Amerigo Vespucci. Til Danmark kom renæssancen via Nederlandene ad handelsvejene ad Rhinen og især fra Frankrig, hvilket forklarer den danske betegnelse for denne "genfødsel", der indvarslede den nye tids afløsning af den såkaldte middelalder.

1848-1914

Uddybende Uddybende artikler: Il Risorgimento og Kongeriget Italien

Italiens samling sker over en længere årrække. Den første af de tre italienske befrielseskrige mod Østrig-Ungarn foregår fra Piemonte i 1848, dog taber Italien, da de ikke får stormagtstøtte. Ved den anden uafhængighedskrig i 1859 vinder Italien, da de får støtte fra Frankrig. Piemonte havde ydet militær støtte til den fransk-britiske indsats mod Rusland. Derfor kvitterede Napoleon 3. med en hemmelig aftale, der forpligtede Frankrig til at kæmpe for Piemonte. Derudover havde man fra Piemontes side valgt at afgive Nice og Savoyen, i forventning om at kunne overtage nye områder med Frankrigs hjælp. Efter den anden krig var Lombardiet (et kongerige) nu en del af Piemonte. Mange andre italienske småstater sluttede sig, efter den anden uafhængighedskrig, til det nye rige blandt andet på grund af national følelse. Da Garibaldi i 1860 gik i land i Marsala, som ligger på Siciliens vestkyst blev den tidligere aftale med Frankrig brudt. Få måneder efter dette brød Frans 2. kongerige i 1861 (Begge Sicilier) sammen og store dele af det vi i dag kender som Italien var nu samlet. Efter den tredje krig i 1866 blev Veneto også en del af Piemonte, men først i 1870 faldt de sidste rester af kirkestaten, og derefter blev Rom det nye kongeriges hovedstad. I 1882 sluttede Italien sig til Tripelalliancen med Tyskland og Østrig, men indledte samtidig en kolonipolitik i Østafrika. I 1890’erne kom den industrielle revolution til Italien. I begyndelsen af 1900-tallet blev de tre Italienske byer; Milano, Torino og Genova banebrydende indenfor industri og økonomi med blandt andet Fiatfabrikkerne i centrum.

Mellemkrigsårene

Italien var på den vindende side i 1. verdenskrig. Mussolinis fascisme, der var en småborgerlig reaktion på den russiske oktoberrevolution (Sovjetunionen), afløste den demokratiske forfatning (dog med formel bibeholdelse af kongehuset (kongen, Victor Emanuel 3.) afskyede Mussolini) og indførte fra 1922 og ganske år frem det enevældige diktatur med Benito Mussolini som Il Duce (føreren). Mussolini var det store samtidige politiske forbillede for den tyske politiker, rigskansler og "fører" (nazistisk diktator) Adolf Hitler, som Mussolini i starten stod på kølig fod med (spørgsmålet om det tysksprogede Sydtyrol, som Østrig efter 1. Verdenskrig måtte afstå til Italien), men Hitler, der selv oprindelig var østriger, afstod fra at kræve Sydtyrol "heim ins Reich" sammen Østrig som sådan (Anschluß), men Hitler lod sig imponere - og skræmme - af Mussolinis militæropvisninger (der var delvis bluff). Fra og med et gensidigt statsbesøg og med fra Münchenaftalen i 1935, hvor Mussolini under falsk dække spillede neutral mægler mellem England-Frankrig og Nazi-Tyskland mht. Hitlers ønske om anneksion af Tjekkiet. Resten af sit liv fik den italienske fascistleder at nært forhold til Hitler, og dette blev skæbnesvangert for Italien. Den fascistiske hybris kastede Italien ud i imperialisme, der gik ud over Albanien og Abessinien (Etiopien). Med hensyn til sidstnævnte stat, benyttede Italien sin tilstødende koloni Italiensk Somaliland som base for overfaldet, der foregik med uhørt barbari overfor den dårligt udrustede abessinske hær. Den abessinske kejser Haile Selassie talte for døve øren i Folkeforbundet i Genève; de vestlige demokratier udviste en eftergivende laissez faire-holdning (appeacement) til Italien og Tyskland, der oprustede og kun havde krig og had i tankerne (for Hitlers vedkommende revanchisme og en stærk antisemitisme, som Mussolini og fascisterne efter tysk pres først sent nølende antog men som aldrig blev accepteret af den brede italienske befolkning. Italien havde i forvejen to kolonier i Afrika, Italiensk Somaliland og Libyen). I den fascistiske jargon var især vendingen "mare nostrum" (latin for "vort hav", der hentyder til Romerrigets udstrækning).

2. Verdenskrig

Ved Anden Verdenskrigs begyndelse var Mussolinis fascistiske Italien og Hitlers nationalsocialistiske (nazistiske) Tyskland nære allierede. Men krigslykken vendte, også for italienerne. Mussolini overvurderede i den grad Italiens militære og rustnings-industrielle kapacitet (og befolkningens loyalitet når soldaterne i store tal faldt på fremmed jord). Bl.a. forregnede han sig på den græske modstand ved angrebet på Grækenland (Kreta var i forvejen italiensk besiddelse), et angreb, hvor Hitler måtte bistå, hvilket på i virkeligheden for verdenskrigens udfald afgørende vis fatale angreb på Sovjetunionen også for italienerne,[bør uddybes] og amerikanerne havde gjort landgang på Sicilien og langsomt men sikkert arbejdede sig op gennem støvlelandet, vendte folkestemningen, og ved det fascistiske statsråd blev Mussolini afsat og interneret i en øde bjergegn i Abruzzerne. Imidlertid befriede tyske faldskærmsjægere med svævefly ham under en eventyrlig mission (Operation Eiche. Hitler installerede ham i Saló ved Gardasøen i det nordligste Italien, hvor han fungerede som statsoverhoved for "Den sociale republik Italien", der reelt en nazitysk marionetstat styret af Gestapo og deres medsammensvorne fra den hårde kerne af italienske fascister (der ikke så anden udvej). Baggrunden for dette var, at det italienske militær havde strakt våben - men den tyske "Wehrmacht" og alt hvad dertil hører med en million soldater holdt Italien besat helt ned til fronten i syd (undtagelsen var Rom, der af tyskerne var erklæret åben by, det vil sige, at de ville rømme den, hvis eller når amerikanerne nåede den italienske hovedstad (og Vatikanstaten). Dette var næppe af humanitære årsager, men utvivlsomt for at frede de uvurderlige kulturskatte mod bombardementer, og undgå den håbløse og grufulde "Stalingrad-situation", hvor der blev kæmpet fra hus til hus. Hvor amerikanerne trængte frem, godt hjulpet på vej af den meget omfattende italienske modstandsbevægelse, La Resitenza, blev de hilst som forbrydere.[bør uddybes] Ved afslutningen af verdenskrigen blev Mussolini i Milano hængt sammen med sin elskerinde under flugten til det neutrale Schweiz.

Efter 1945

Efter krigen, hvor det italienske kommunistparti blev landets næststørste parti, en position det bevarede en fyrre års tid, blev der afholdt en folkeafstemning om kongedømmet, og resultatet var, at republikken blev indført, og den italienske konge drog i eksil (til Portugal). Gennem Marshallplanen og medlemskabet af NATO blev Italien knyttet til den vestlige verden og privatkapitalismen. Italien blev medstifter af forløberen for det nuværende EU, Rom-traktaten fra 1956, der sammen med den tysk-franske kul- og stålunion blev til "de seks" (Tyskland, Frankrig, Italien og Benelux-landene).

Andre sprog
Аҧсшәа: Италиа
Acèh: Itali
адыгабзэ: Италие
Afrikaans: Italië
Akan: Italy
Alemannisch: Italien
አማርኛ: ጣልያን
aragonés: Italia
Ænglisc: Italia
العربية: إيطاليا
ܐܪܡܝܐ: ܐܝܛܠܝܐ
مصرى: ايطاليا
অসমীয়া: ইটালী
asturianu: Italia
авар: Италия
Aymar aru: Italiya
azərbaycanca: İtaliya
تۆرکجه: ایتالیا
башҡортса: Италия
Boarisch: Italien
žemaitėška: Italėjė
Bikol Central: Italya
беларуская: Італія
беларуская (тарашкевіца)‎: Італія
български: Италия
भोजपुरी: इटली
Bislama: Itali
বাংলা: ইতালি
བོད་ཡིག: ཨི་ཏ་ལི།
বিষ্ণুপ্রিয়া মণিপুরী: ইতালি
brezhoneg: Italia
bosanski: Italija
ᨅᨔ ᨕᨘᨁᨗ: Italia
буряад: Итали
català: Itàlia
Chavacano de Zamboanga: Italia
Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄: É-dâi-lé
нохчийн: Итали
Cebuano: Italya
Chamoru: Italia
ᏣᎳᎩ: ᎢᏔᎵ
Tsetsêhestâhese: Italy
کوردی: ئیتالیا
corsu: Italia
Nēhiyawēwin / ᓀᐦᐃᔭᐍᐏᐣ: ᐃᑕᓖ
qırımtatarca: İtaliya
čeština: Itálie
kaszëbsczi: Italskô
словѣньскъ / ⰔⰎⰑⰂⰡⰐⰠⰔⰍⰟ: Їталїꙗ
Чӑвашла: Итали
Cymraeg: Yr Eidal
Deutsch: Italien
Zazaki: İtalya
dolnoserbski: Italska
डोटेली: इटाली
ދިވެހިބަސް: އިޓަލީވިލާތް
ཇོང་ཁ: ཨྀཊ་ལི་
eʋegbe: Italy
Ελληνικά: Ιταλία
emiliàn e rumagnòl: Itâglia
English: Italy
Esperanto: Italio
español: Italia
eesti: Itaalia
euskara: Italia
estremeñu: Italia
فارسی: ایتالیا
Fulfulde: Italiya
suomi: Italia
Võro: Itaalia
Na Vosa Vakaviti: Itali
føroyskt: Italia
français: Italie
arpetan: Étalia
Nordfriisk: Itaalien
furlan: Italie
Frysk: Itaalje
Gaeilge: An Iodáil
Gagauz: İtaliya
贛語: 意大利
Gàidhlig: An Eadailt
galego: Italia
Avañe'ẽ: Itália
गोंयची कोंकणी / Gõychi Konknni: इटली
𐌲𐌿𐍄𐌹𐍃𐌺: 𐌹𐍄𐌰𐌻𐌹𐌰
ગુજરાતી: ઈટલી
Gaelg: Yn Iddaal
Hausa: Italiya
客家語/Hak-kâ-ngî: Yi-thai-li
Hawaiʻi: ʻĪkālia
עברית: איטליה
हिन्दी: इटली
Fiji Hindi: Italy
hrvatski: Italija
hornjoserbsce: Italska
Kreyòl ayisyen: Itali
magyar: Olaszország
Հայերեն: Իտալիա
interlingua: Italia
Bahasa Indonesia: Italia
Interlingue: Italia
Igbo: Italy
Ilokano: Italia
ГӀалгӀай: Итали
Ido: Italia
íslenska: Ítalía
italiano: Italia
ᐃᓄᒃᑎᑐᑦ/inuktitut: Italy
日本語: イタリア
Patois: Itali
la .lojban.: italias
Basa Jawa: Itali
ქართული: იტალია
Qaraqalpaqsha: İtaliya
Taqbaylit: Ṭelyan
Адыгэбзэ: Италэ
Kabɩyɛ: Itaalii
Kongo: Italia
Gĩkũyũ: Itari
қазақша: Италия
kalaallisut: Italia
ភាសាខ្មែរ: អ៊ីតាលី
ಕನ್ನಡ: ಇಟಲಿ
한국어: 이탈리아
Перем Коми: Италья
къарачай-малкъар: Италия
Ripoarisch: Italie
kurdî: Îtalya
коми: Италия
kernowek: Itali
Кыргызча: Италия
Latina: Italia
Ladino: Italia
Lëtzebuergesch: Italien
лезги: Италия
Lingua Franca Nova: Italia
Luganda: Yitale
Limburgs: Italië
Ligure: Italia
lumbaart: Itàlia
lingála: Italya
لۊری شومالی: ایتالیا
lietuvių: Italija
latgaļu: Italeja
latviešu: Itālija
मैथिली: इटाली
Basa Banyumasan: Italia
мокшень: Италие
Malagasy: Italia
олык марий: Италий
Māori: Itāria
Baso Minangkabau: Italia
македонски: Италија
മലയാളം: ഇറ്റലി
монгол: Итали
मराठी: इटली
Bahasa Melayu: Itali
Malti: Italja
Mirandés: Eitália
မြန်မာဘာသာ: အီတလီနိုင်ငံ
مازِرونی: ایتالیا
Dorerin Naoero: Itari
Nāhuatl: Italia
Napulitano: Italia
Plattdüütsch: Italien
Nedersaksies: Italiën
नेपाली: इटाली
नेपाल भाषा: इटाली
Nederlands: Italië
norsk nynorsk: Italia
norsk: Italia
Novial: Italia
Nouormand: Italie
Sesotho sa Leboa: Italia
Chi-Chewa: Italia
occitan: Itàlia
Livvinkarjala: Itualii
Oromoo: Xaaliyaanii
ଓଡ଼ିଆ: ଇଟାଲୀ
Ирон: Итали
ਪੰਜਾਬੀ: ਇਟਲੀ
Pangasinan: Italia
Kapampangan: Italya
Papiamentu: Italia
Picard: Italie
Deitsch: Idali
Pälzisch: Italien
पालि: इटली
Norfuk / Pitkern: Italii
polski: Włochy
Piemontèis: Italia
پنجابی: اٹلی
Ποντιακά: Ιταλία
پښتو: اېټاليا
português: Itália
Runa Simi: Italya
rumantsch: Italia
Romani: Italiya
Kirundi: Ubutariyano
română: Italia
armãneashti: Italia
tarandíne: Itaglie
русский: Италия
русиньскый: Італія
Kinyarwanda: Ubutaliyani
संस्कृतम्: इटली
саха тыла: Италия
sardu: Itàlia
sicilianu: Italia
Scots: Italy
سنڌي: اٽلي
davvisámegiella: Itália
Sängö: Italùii
srpskohrvatski / српскохрватски: Italija
සිංහල: ඉතාලිය
Simple English: Italy
slovenčina: Taliansko
slovenščina: Italija
Gagana Samoa: Italia
chiShona: Italy
Soomaaliga: Talyaaniga
shqip: Italia
српски / srpski: Италија
Sranantongo: Italiyanikondre
SiSwati: INtaliyane
Sesotho: Ithali
Seeltersk: Italien
Basa Sunda: Italia
svenska: Italien
Kiswahili: Italia
ślůnski: Italijo
தமிழ்: இத்தாலி
తెలుగు: ఇటలీ
tetun: Itália
тоҷикӣ: Итолиё
ትግርኛ: ጣልያን
Türkmençe: Italiýa
Tagalog: Italya
Setswana: Italia
Tok Pisin: Itali
Türkçe: İtalya
Xitsonga: Ithali
татарча/tatarça: Италия
chiTumbuka: Italy
Twi: Italy
reo tahiti: ’Itāria
тыва дыл: Италия
удмурт: Италия
ئۇيغۇرچە / Uyghurche: ئىتالىيە
українська: Італія
اردو: اطالیہ
oʻzbekcha/ўзбекча: Italiya
Tshivenda: Italy
vèneto: Itałia
vepsän kel’: Italii
Tiếng Việt: Ý
West-Vlams: Itoalië
Volapük: Litaliyän
walon: Itåleye
Winaray: Italya
Wolof: Itaali
吴语: 意大利
isiXhosa: IItaly
მარგალური: იტალია
ייִדיש: איטאליע
Yorùbá: Itálíà
Zeêuws: Itâlië
中文: 意大利
文言: 義大利
Bân-lâm-gú: Í-tāi-lī
粵語: 意大利
isiZulu: ITaliya