Honningbi

Europæisk honningbi
Arbejderbi
Arbejderbi
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
KlasseInsecta (Insekter)
OrdenHymenoptera
(Årevingede)
FamilieApidae (Bier)
SlægtApis (Honningbier)
ArtA. mellifera
Videnskabeligt artsnavn
Apis mellifera
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse
Disambig bordered fade.svgDenne artikel omhandler den europæiske honningbi, der normalt forkortes "honningbi". For honningbi-slægten Apis, se Honningbier
Bi på blomst

Den europæiske honningbi (Apis mellifera) er en art i slægten Apis i familien Apidae. Dens oprindelige udbredelsesområde var Afrika, Europa og Sydvestasien. På grund af evnen til at producere honning er den blevet udnyttet i biavl og er derved spredt over hele verden. Også som bestøver i landbruget spiller honningbien en stor rolle.

Det er sociale insekter, der lever i familier med en kompliceret og effektiv, social struktur. Som hos andre sociale insekter styres samfundet af en "dronning", som dels er den eneste bi i hele boet der forsyner familien med afkom og dels styrer familien ved hjælp af feromoner. Der findes omkring 25 underarter, kaldet biracer, hvoraf den brune bi (Apis mellifera mellifera) er oprindelig for Nordeuropa.

Bifamilien

Arbejdere

Bifamilien består næsten udelukkende af dronningens døtre – arbejderbierne. Deres trang til formering undertrykkes ved specielle feromoner, som dronningen udskiller. Da arbejderbierne samtidig i mange tilfælde er nærmere beslægtet med deres søstre end med evt. afkom arbejder de villigt for boet. Der findes fra få tusinde og op til 80.000 individer i en bifamilie. I bikuben (bistadet) findes mange opgaver. Arbejderbiernes opgaver er bestemt af biens alder:

  1. Rengøringsjob, larvepasning, dronningeopvarter. Disse unge bier har bestemte fødekirtler.
  2. Byggekonstruktørerne har vokskirtler.
  3. Soldater og lagerarbejdere
  4. Indsamlere, der mangler kirtlerne. Nogle bier fortsætter dog som soldater hele livet.

Den aldersbestemte arbejdsfordeling styres af et bestemt ungdomshormon. Jo ældre bier bliver jo mere hormon. Hvis et nyt bo pludselig skal opbygges og der kun findes gamle bier – f.eks. efter en sværmning, falder hormonniveauet og de nødvendige kirtler begynder at udvikles.

Droner

Ud over arbejderbierne findes få hundrede droner – dvs. hanbier. De har tykkere kroppe og store øjne. Dronerne har ingen giftbrod og kan derfor ikke stikke. Deres opgave er udelukkende at befrugte en dronning – hvad kun enkelte af dem opnår. Til gengæld overlever en drone ikke en parring.

Dronerne bidrager dog også til boets temperaturregulering sammen med arbejderbierne: Ventilerer med vingerne, når der er for varmt og producerer varme i vingemusklerne, når der er for koldt.

Hannerne er haploide, da de er kommet fra et ubefrugtet æg. De har derfor kun et sæt gener, som alle stammer fra dronningen. Det betyder, at to arbejderbier, der har samme far har 50 – 100% af deres gener til fælles.

Dronerne opsøger særlige dronepladser for at søge efter unge dronninger - jomfrudronninger. Det er uvist, hvad der får droner og dronninger til at opsøge disse afgrænsede lokaliteter. Dronerne flyver op til 5 km fra boet. I modsætning til arbejderbierne kan dronerne frit flyve ind i fremmede bifamilier. Det reducerer formentlig risikoen for indavl, men bidrager også til spredning af sygdomme og parasitter.

I sensommeren bliver dronerne smidt ud. Arbejderbierne ophører med at fodre dem.

Dronning

Dronningen er mærket med gult blandt unge arbejderbier

I en bifamilie findes normalt kun en enkelt dronning. Men hvis en gammel dronning dør eller bliver for svag, opfostres flere larver til nye dronninger. Dronningelarver opfostres i specielle store, lodrette celler i bikuben. Larven er ellers ikke anderledes end arbejderlarver (hunner), men føden, Gelée Royale, gør forskellen. Den første dronningelarve der udklækkes, vinder boet. De resterende dronninger dræbes ofte af den første dronning, så snart de klækkes eller mens de stadig ligger i cellen som pupper.

Bifamilien vil også opfostre dronningelarver, fx hvis bierne har for lidt plads. Dette er forberedelse til sværmning.

En dronning parrer sig, når den er få dage gammel med op til 10 droner. Derefter parrer den sig aldrig mere. Parringen foregår i luften i stor højde på særlige "dronepladser", hvor droner fra mange bifamilier samles. Man ved ikke, hvordan droner og dronninger finder disse steder.

En dronning kan blive op til 5-6 år og kan lægge op til 3000 æg i døgnet.[1] Biavlere vil ofte skifte dronningen, når den er højst to år gammel. Dronninger, der er avlet, mærkes med en farvet plet, der er en international kode for fødeåret.

Dronningen har en stikkebrod, men den bruger den kun til at dræbe andre dronninger med, som nævnt ovenfor.

Andre sprog
Afrikaans: Heuningby
asturianu: Apis mellifera
azərbaycanca: Bal arısı
Boarisch: Imp
žemaitėška: Bėtės
беларуская: Меданосная пчала
български: Медоносна пчела
kaszëbsczi: Miodnô pszczoła
Zazaki: Hınge
Esperanto: Apis mellifera
español: Apis mellifera
euskara: Erle arrunt
français: Apis mellifera
Nordfriisk: Im
Frysk: Huningbij
magyar: Háziméh
interlingua: Ape mellifere
íslenska: Alibýfluga
italiano: Apis mellifera
Kongo: Nyosi
한국어: 양봉꿀벌
Кыргызча: Бал аары
лакку: Най
lietuvių: Naminė bitė
Bahasa Melayu: Lebah Eropah
Nāhuatl: Pipiyolin
Plattdüütsch: Westliche Honnigimm
Nederlands: Honingbij
norsk nynorsk: Europeisk honningbie
Picard: É
پښتو: شاتو مچی
português: Abelha-europeia
română: Apis mellifera
armãneashti: Alghina
srpskohrvatski / српскохрватски: Zapadna medonosna pčela
Simple English: European honey bee
slovenčina: Včela medonosná
slovenščina: Medonosna čebela
Seeltersk: Ieme
svenska: Honungsbi
татарча/tatarça: Бал корты
українська: Бджола медоносна
Tiếng Việt: Ong mật phương Tây
中文: 西方蜜蜂