Guano

Den peruvianske sule (Sula variegata) bygger sin rede af guano.
Carl Justus Fedeler, maleri af det tyske skib Europa og barken Union, efter 1882, Werder Collection, Tyskland
Fuldriggeren Europa sejlede fra byen Callao i det nuværende Chile til Liverpool og New York med last af guano.

Guano er et låneord fra inkaernes sprog quecha, har huanu betyder "møg" eller "gødning". [1] Guano var oprindeligt betegnelsen for fugleekskrementer og flagermusekskrementer, indtørret og ophobet på naturlig måde. Navnet blev først brugt om den fuglegødning, der var aflejret langs Sydamerikas vestkyst. Gødningen, som fandtes i metertykke lag på tørre øer ud for kysten, blev brudt og sejlet til Nordamerika og Europa, hvor den blev forhandlet under navnet "chilesalpeter" eller "perusalpeter".

Senere er guano blevet en fællesbetegnelse for alle slags fuglegødning, herunder også de store mængder gødning fra de industrialiserede kyllingefarme.

Oprindeligt var det inkaerne, der indsamlede guano fra øerne langsmed Perus 2.500 km lange kyst til gødning. De vogtede årvågent denne resurse; der var dødsstraf for at forstyrre fuglene eller øerne, hvor de opholdt sig. Den dag i dag håndhæver den peruanske stat streng kontrol med fugleøerne, der regnes som nationale værneområder. Fuglene spiser store mængder olieholdig ansjos, hvad der gør deres afføring særlig værdifuld. Og da det aldrig regner langsmed Perus ørkenkyst, hober guanoen sig op. Den indsamles nærmest på samme måde som for hundredevis af år siden. Et sjak arbejdere skraber den op, sorterer den og lægger den i poser. Landbrugsministeriet udvælger årligt omkring 400 mand, der får arbejde i otte måneder som guanosamlere. Mere end 60 % vender tilbage år efter år, og mange af dem er beslægtet. Hvert år begrænses indsamlingen til 2-3 øer, udvalgt efter en omhyggelig vurdering af biologer, for at undgå at forstyrre fugle, der er ved at bygge rede. Målet for indsamlingen er 20.000 tons guano. I juni 2018 var arbejderne halvvejs i årets indhøstning. Arbejdet er yderst krævende. Der bruges hakke, spade og fejekost for at få guanoen løs; nogle steder ligger den i metertykke lag. Motoriserede hjælpemidler kan ikke benyttes, da terrænet er for brat og glat. Dertil ønsker man ikke at skræmme fuglene væk. Lønnen er omkring 6.000 kroner i måneden, mere end det dobbelte af en gennesnitsløn i land. Derfor rekrutteres der især arbejdskraft fra den fattige delstat Cajamarca. Det mest af guanoen sælges lokalt i Peru, og subsidieres for at hjælpe de fattige. Omkring en fjerdedel sælges til markedspris i Peru eller til udlandet. [2]

Andre sprog
Afrikaans: Ghwano
العربية: ذرق الطائر
Aymar aru: Mataxi
azərbaycanca: Quano
беларуская: Гуана
български: Гуано
বাংলা: গুয়ানো
català: Guano
čeština: Guáno
Deutsch: Guano
Ελληνικά: Γκουανό
English: Guano
Esperanto: Guano
español: Guano
eesti: Guaano
euskara: Guano
فارسی: کود مرغی
suomi: Guano
français: Guano
Nordfriisk: Guano
Gaeilge: Guanó
galego: Guano
עברית: גואנו
hrvatski: Guano
magyar: Guanó
Bahasa Indonesia: Guano
Ido: Guano
italiano: Guano
日本語: グアノ
한국어: 구아노
къарачай-малкъар: Гуано
Latina: Guanum
lietuvių: Guanas
latviešu: Gvano
Bahasa Melayu: Guano
မြန်မာဘာသာ: ငှက်ချေးမြေဩဇာ
Nederlands: Guano
norsk nynorsk: Guano
norsk: Guano
occitan: Güano
polski: Guano
português: Guano
Runa Simi: Wanay wanu
română: Guano
русский: Гуано
русиньскый: Гуано
Scots: Guanae
srpskohrvatski / српскохрватски: Guano
Simple English: Guano
slovenčina: Guáno
slovenščina: Gvano
српски / srpski: Гвано
Basa Sunda: Guano
svenska: Guano
Türkçe: Guano
українська: Гуано
oʻzbekcha/ўзбекча: Guano
Tiếng Việt: Phân chim
中文: 海鸟粪