Grønlands Landsting

Grønlands Landsting
Inatsisartut
Type
TypeEtkammersystem
Historie
Grundlagt1. maj 1979
Forudgået afGrønlands Landsråd
Ledelse
FormandLars Emil Johansen, Siumut
siden 28. november 2014
Struktur
Pladser31
Politiske grupperLandsstyret:
     Siumut (10)
     Atassut (2)
     Nunatta Qitornai (1)

Opposition:
     Demokraterne (6)

     Inuit Ataqatigiit (8)
     Partii Naleraq (3)
     Samarbejdspartiet (1)
Valg
Sidste valg24. april 2018
Mødested
Inatsisartut, Nuuk
Hjemmeside
https://ina.gl

Grønlands Landsting (grønlandsk: Inatsisartut) er Grønlands folkevalgte forsamling. Det har sæde i den grønlandske hovedstad Nuuk. Landstinget blev grundlagt i forbindelse med loven om Hjemmestyre 1. maj 1979, og erstattede Grønlands Landsråd.[1] Landstinget er et etkammersystem, der består af 31 folkevalgte medlemmer. Ligesom i det egentlige Danmark vælges medlemmerne for en fireårig periode, selvom det dog er muligt for landsstyreformanden og for Landstinget selv at udskrive valg i utide.

Man har valgret til Grønlandsk Landsting, hvis man er dansk statsborger, har boet i Grønland i de foregående 6 måneder, og er fyldt 18 år, medmindre man er umyndiggjort.[2] For at være valgbar til Landstinget, må man ikke have begået en kriminel handling, der i almindeligt omdømme gør personen uværdig til at være medlem.[2]

Andre sprog