Godwins lov

Mike Wayne Godwin (født 26. oktober 1956)

Godwins Lov om Nazi-analogier er et anti- mem formuleret af Mike Godwin i 1990, som beskriver en lovmæssighed i internetdiskussioner. Ved introduktionen til online-miljøet i 1990 var Mike Godwins observans første gang det voksende digitale fællesskab blev præsenteret for en bevidst modarbejdning af en information i ukontrolleret omløb.

Mike Godwin havde observeret, at et insisterende mem - en informationsvirus - havde inficeret debatterne i mange nyhedsgrupperUsenet: Mange debatter nåede uvægerligt et punkt, hvor en eller anden sammenlignede nogen eller noget med Hitler eller nazister, hvilket altid endte med at blive betragtet som afslutningen på debatten, og at pågældende debattør blev set som debattens taber.

Han var træt af at se dette mem (sammenligningen) dukke op som en retorisk hammer til at nedgøre eller afspore en diskussion med - og frygtede at en ukritisk ligestilling af nazistisk Endlösung med debatdeltageres ubetydelige fejl, eller med offentlige politik, ville forvanske den egentlige betydning af Holocaust. Som et eksperiment tilstræbte han derfor udformningen af et "anti-mem" - en informations-vaccination mod brugen af nazi-sammenligninger.

Anti-memet "Godwins Lov om Nazi-analogier" siger: "(efterhånden) Som længden på en online-diskussion vokser, vil sandsynligheden for en sammenligning med Hitler eller nazisme nærme sig 100 %.". (As an online discussion grows longer, the probability of a comparison involving Nazis or Hitler approaches one.)

'Anti-memet' begyndte at cirkulere i online-fora, og langsomt døde overforekomsten af nazi-sammenligninger ud. Godwins observerede lovmæssighed muterede over lang tid til det punkt, hvor én, der ikke kendte ham, citerede hans anti-mem for ham som: "Godwins Lov? Er det ikke den, der siger, at når nogen smider nazi-kortet, er diskussionens brugbarhed udtømt?"

Denne mutation af den oprindelige formulering betragtede Mike Godwin som, at hans modangreb på nazi-memet var lykkedes. Hvilket siden har fået ham til at tale for etisk forsvarlig memetisk udformning (memetic engineering), idet han mener at ansvaret for at udrydde negative og destruktive informationsvira påhviler den enkelte.

Andre sprog
Afrikaans: Godwin se wet
العربية: قانون جودوين
asturianu: Llei de Godwin
български: Закон на Годуин
brezhoneg: Lezenn Godwin
čeština: Godwinův zákon
English: Godwin's law
Esperanto: Leĝo de Godwin
español: Ley de Godwin
français: Loi de Godwin
Gaeilge: Dlí Godwin
hrvatski: Godwinov zakon
Bahasa Indonesia: Hukum Godwin
italiano: Legge di Godwin
lumbaart: Legg del Godwin
latviešu: Godvina likums
македонски: Годвинов закон
Bahasa Melayu: Hukum Godwin
Nederlands: Wet van Godwin
norsk nynorsk: Godwins lov
Kapampangan: Leying Godwin
português: Lei de Godwin
srpskohrvatski / српскохрватски: Godwinov zakon
Simple English: Godwin's law
slovenščina: Godwinov zakon
српски / srpski: Годвинов закон
svenska: Godwins lag
Türkçe: Godwin kanunu
українська: Закон Годвіна