Globalisering

Kort over de 54.317 luftruter, som var i drift i juni 2009.
Kort fra 1901 over det britiske Eastern Telegraph Companys søkabler.
Verdenskort fra 1502 med det nyopdagede Amerika til venstre.

Globalisering er betegnelsen for en voksende kulturel og økonomisk udveksling mellem verdens forskellige lande, især i form af varer og produkter, mennesker, penge, information, og tanker og ideer.[1] Teknologiske fremskridt inden for transport (fx damplokomotivet, dampskibet, og senere jetmotoren og containerskibet) og kommunikation (fx telegrafen, telefonen og senere internettet og mobiltelefonen) har gennem tiden været stærke drivkræfter bag globalisering, idet de har øget den indbyrdes afhængighed og sammenhæng mellem forskellige landes økonomiske og kulturelle forhold.[2][3][4]

I de første årtier af det 21. århundrede er følgerne af globalisering blevet mærkbare næsten overalt i verden, og holdningerne til globalisering er stærkt delte. Tilhængerne mener, mere globalisering vil føre til bedre økonomiske og sociale forhold i store dele af verden, mens modstanderne omvendt mener, mere globalisering vil forringe mange menneskers sociale forhold og skabe mere ulighed, samt gå ud over både kultur og natur.

Oprindelse og definition

Den proces hvorigennem samfund forbindes med hinanden på en sådan måde at begivenheder og tilstande i én del af verden i stigende grad har konsekvenser for befolkninger og samfund langt borte.

– bud på definition af globalisering fra Baylis og Smith (2007)

Ordet globalisering (fra latin globus: kugle) er brugt fra slutningen i 1800-tallet i snævre betydninger i sociologiske og uddannelsesmæssige sammenhænge,[5] men det var i en bog fra 1982 af den amerikanske forfatter John Naisbitt,[6] og i en artikel året efter af den amerikanske økonom Theodore Levitt,[7] at begrebet først optrådte i sin nuværende betydning. Der er fremkommet mange bud på en definition, bl.a. denne:[8]

Helt kort står globalisering for åbning, uddybning og fremskyndelse af verdensomspændende sammenhæng, men globalisering er mere end det … Globalisering foregår på en skala fra det lokale over det nationale til det regionale. I skalaens ene ende finder vi sociale og økonomiske bånd og netværk, som virker i det lokale eller nationale område; i skalaens anden ende udmønter de sociale og økonomiske bånd og netværk sig i større målestok i regionale eller globale vekselvirkninger. Globalisering betegner forandringer i tid og rum, som forvandler den måde, hvorpå mennesker omgås hinanden, ved på samme tid at sammenknytte og udstrække menneskers gøremål til at foregå i en hel region eller verdensdel.

Globalisering er at verden skrumper, afstande bliver mindre, alting kommer tættere på. Globalisering gør det nemmere for os her at lave noget sammen med dem omme på den anden side af jorden, til fælles bedste.

– den svenske journalist Thomas Larsson[9]

Den australske globaliseringsforsker Paul James er blandt de, som opererer med fire forskellige grundlæggende udtryksformer for globalisering. Den ældste og mest konkrete form, embodied globalization, er når folkeslag vandrer. En anden form, agency-extended globalization, betegner trafik af fx embedsmænd, repræsentanter og agenter for lande, institutioner, firmaer og deslige. Den tredje form, object-extended globalization, er trafik med varer og produkter. Og endelig betegner han overførsel af ideer, forestillinger, viden og information som disembodied globalization, idet denne mere abstrakte form for ham at se er den for tiden dominerende. Denne serie af forskellige former for globalisering gør det ifølge James muligt at forstå, hvordan den mest konkrete form, i dag kendetegnet ved strømmen af flygninge og immigranter, er genstand for megen opmærksomhed og regulering, mens den mest abstrakte, fx i form af internationale financielle transaktioner, foregår uden nogen særlig kontrol.[10]

Andre sprog
Afrikaans: Globalisering
Alemannisch: Globalisierung
aragonés: Globalización
العربية: عولمة
asturianu: Globalización
azərbaycanca: Qloballaşma
башҡортса: Глобалләшеү
žemaitėška: Gluobalėzacėjė
беларуская: Глабалізацыя
беларуская (тарашкевіца)‎: Глябалізацыя
български: Глобализация
বিষ্ণুপ্রিয়া মণিপুরী: বিশ্বায়ন
brezhoneg: Bedeladur
bosanski: Globalizacija
کوردی: جیھانگیری
čeština: Globalizace
Cymraeg: Globaleiddio
English: Globalization
Esperanto: Tutmondiĝo
español: Globalización
euskara: Globalizazio
føroyskt: Alheimsgerð
français: Mondialisation
Gaeilge: Domhandú
ગુજરાતી: વૈશ્વિકરણ
हिन्दी: वैश्वीकरण
Fiji Hindi: Vaisvikaran
hrvatski: Globalizacija
Հայերեն: Գլոբալացում
Bahasa Indonesia: Globalisasi
Ilokano: Globalisasion
íslenska: Hnattvæðing
italiano: Globalizzazione
Basa Jawa: Globalisasi
қазақша: Жаһандану
ಕನ್ನಡ: ಜಾಗತೀಕರಣ
한국어: 세계화
къарачай-малкъар: Глобализация
Latina: Globalizatio
Lëtzebuergesch: Globaliséierung
Limburgs: Globalisering
lietuvių: Globalizacija
latviešu: Globalizācija
Malagasy: Fanatontoloana
македонски: Глобализација
монгол: Даяарчлал
Bahasa Melayu: Globalisasi
Mirandés: Globalizaçon
नेपाल भाषा: हलिमिकरण
Nederlands: Mondialisering
norsk nynorsk: Globalisering
occitan: Globalizacion
ਪੰਜਾਬੀ: ਸੰਸਾਰੀਕਰਨ
polski: Globalizacja
Piemontèis: Mondialisassion
português: Globalização
română: Globalizare
русский: Глобализация
русиньскый: Ґлобалізація
संस्कृतम्: वैश्वीकरणम्
саха тыла: Глобализация
srpskohrvatski / српскохрватски: Globalizacija
Simple English: Globalization
slovenčina: Globalizácia
slovenščina: Globalizacija
српски / srpski: Глобализација
svenska: Globalisering
Kiswahili: Utandawazi
తెలుగు: ప్రపంచీకరణ
тоҷикӣ: Ҷаҳонишавӣ
Tagalog: Globalisasyon
Türkçe: Küreselleşme
татарча/tatarça: Глобальләшү
українська: Глобалізація
Tiếng Việt: Toàn cầu hóa
Winaray: Globalisasyon
中文: 全球化
Bân-lâm-gú: Choân-kiû-hòa
粵語: 全球化