Fritigern

Fritigern
Høvding
Embedsperiode
ca. 375 – ca. 380
Sammen med Alavivus (-377)
Personlige detaljer
Født300-tallet
Død380
Nationalitetgoter (tervinger)
Militærtid
Slag/krigeGoterkrigen:
Slaget ved Adrianopel
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Fritigern (latin: Fritigernus[1] (død cirka 380) var goter, tilhørende den stamme, der blev kaldt tervingerne. I spidsen for sine landsmænd søgte han asyl i Romerriget i 376, da hunnerne angreb, og da det senere kom til konflikt med romerne, førte han goterne til sejr i slaget ved Adrianopel i 378. Han døde omkring 380.

De romerske provinser, hvor begivenhederne udspillede sig. Dacia var blevet opgivet i 275. Marcianopel er angivet som "Marcianopolis" og Adrianopel som "Hadrianopolis".

Tervingerne omkring 375

Tervingerne var den gotiske stamme, der boede længst mod vest, i et område, der svarede til det nuværende Rumænien. Mod syd dannede floden Donau grænsen mod Romerriget, og mod øst var Dnestr grænseflod til de øvrige gotiske stammer. I de romerske kilder optræder navnet tervinger første gang i 291.[2] De adskilte sig blandt andet fra de andre goter ved, at deres leder ikke var høvding eller konge, men "dommer".[3] De østlige goter blev kaldt greutunger, og de boede i området mellem floderne Dnestr og Don. Nord og øst for dem - mellem Don og Volga - boede alanerne, og på den anden side af Volga boede hunnerne. Historien spidsede til, da hunnerne omkring 370 angreb alanerne. Alanerne kunne ikke modstå angrebet, og de måtte underkaste sig og blive en del af den hunniske folkeflytning mod vest. Hunnerne og alanerne angreb herefter greutungerne. Geutungerne kæmpede uden held og måtte til sidst bryde op og flygte vestpå, hvor de omkring 375 søgte beskyttelse hos tervingerne vest for Dnestr.[4] Tervingerne forsøgte at sikre grænsen mod de alanske og hunniske plyndringstogter, men uden succes. Dommeren Athanarik trak sig tilbage mod vest gennem Karpaterne, men en stor befolkningsgruppe ønskede at komme under romersk beskyttelse, og de valgte Fritigern og Alavivus som ledere og søgte mod Donau. De to nye høvdinge ("dommere") sendte i 376 udsendinge til kejser Valens i Antiochia for at få lov til at bosætte sig syd for Donau. Tilladelsen blev givet, men på hårde vilkår, mens et tilsvarende ønske fra en gruppe greutunger blev afvist. Kejseren og det meste af felthæren var optaget af en krig mod perserne, så romerne vidste, at der ville blive udfordringer med at styre de goter, der ankom.[5]

Andre sprog
aragonés: Friticherno
беларуская: Фрытыгерн
български: Фритигерн
català: Fritigern
čeština: Fritigern
Deutsch: Fritigern
English: Fritigern
Esperanto: Fritigern
español: Fritigerno
suomi: Fritigern
français: Fritigern
Frysk: Fritigern
galego: Fritixerno
hrvatski: Fritigern
magyar: Fritigern
italiano: Fritigerno
Plattdüütsch: Fritigern
Nederlands: Fritigern
norsk nynorsk: Frithigern
norsk: Fritigern
polski: Fritigern
português: Fritigerno
română: Fritigern
русский: Фритигерн
srpskohrvatski / српскохрватски: Fritigern
српски / srpski: Фритигерн
svenska: Fritigern