Fossil

Sort flintsten med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten Mimachlamys cretosa. At flintens farve er sort antyder , at den geologiske alder er Sen kridttid (Maastrichtien) mere end 65 mill. år. (fundet på Ærøs vestkyst

.

En fossil nu uddød fisk fra havet omkring Danmark.
Isocrinus nicoleti

Et fossil (af latin fossilis ossus = "opgravet") eller en forstening er aftrykket af et dyr eller en plante i sten – eller i sjældne tilfælde i rav, som er ældre end 10.000 år og kan dermed indordnes i den geologiske tidsalder før begyndelsen den geologiske epoke Holocæn. Sådanne historisk geologiske dokumenter kan både være fysiske rester af levende væsener (kropfossiler) eller også spor af deres aktiviteter (sporfossiler). For eksempel bliver også forstenede fodspor og ekskrementer (Koprolit) beregnet som fossiler. Dannelsen af fossiler kaldes Fossilisation (forstening). Fossilforskningen hører overvejende under Palæontologi.

Begrebet „forstening“ eller „Petrefakt“ (latinsk petra sten, factum „lavet“) har ikke samme betydning, da ikke alle fossiler er mineraliseret men kan alligevel være en forstening. I følge videnskabelige funderede skøn opstod cirka en milliard dyr- og plantearter siden begyndelsen af Phanerozoikum for 541 millioner år siden og uddøde for en stor dels vedkommende igen. Lidt under en procent af denne artrigdom er bevaret som fossiler, ikke kun på grund af de særlige omstændigheder, der er nødvendig for forsteningen, men også for det, at mange fossiler i løbet af millioner af år ødelægges som følge af forvitring, erosion, eller når de udsættes for et højt tryk og temperatur. Indtil 1999 er omkring 250.000 fossile arter videnskabeligt beskrevet.

Specielt havlevende dyr findes som forsteninger i skrænter, der er gammel havbund, der ved jordens forskydninger er hævet op og blevet til tørt land.

Den lille ø Fur i Limfjorden er kendt for sine skrænter, der indeholder mange meget fine fossiler. Fotoet er fra Fur Museum. Det viser en uddød fisk, der levede i havet omkring Danmark. På Fur er skrænterne usædvanlige, da fint materiale har aflejret sig meget hurtigt. I leret, kaldet molér, er de fine detaljer i fossilerne bevaret. Selv fiskens skæl ses tydeligt. På museet findes også fossiler af insekter, fugle og padder.

De fleste forsteninger er grovere i detaljerne. Det skyldes bl.a. at materialet først er blevet bevaret nogen tid efter dyrets død, så kun skeletdele og tænder er tilbage.

Andre steder i Danmark findes også fossiler, fx i Gram Lergrav, hvor der er fundet 18 meget sjældne fossiler af fortidshvaler. Selv i småstenene ved stranden eller i perlegrus er der fossile dele; specielt nåle af søpindsvin og vættelys er almindelige.

Et insekt fanget i en ravklump. Ravklumpen er 10 mm lang.

Fossilerne i rav indeholder oftest små insekter. De er fanget i en klump harpiks. Harpiksen er endt i havet, og efter 30-50 millioner år er den omdannet til rav. Da dyret omsluttes af harpiks med det samme, standses nedbrydningsprocesserne og ravfossiler er ufatteligt velbevarede. Det har endda været diskuteret om DNA kan udvindes fra disse fossiler. Indtil videre er det ikke lykkedes. Det er denne tanke, der bruges i Michael Crichtons fiktive roman Jurassic Park. I den hentes DNA fra et 65 millioner gammelt ravfossil for at genskabe levende dinosaurer.

Af og til dukker et dyr op som alle troede var uddødt. Det mest berømte eksempel er den blå fisk (Latimeria chalumnae) og det lille krybdyr tuataraen, eller fuglen takahe, begge fra New Zealand. Dyr, der ellers mentes at være uddødt, men alligevel dukker, op, kaldes "levende fossiler".

Videnskaben, der beskæftiger sig med fossiler, kaldes palæontologi.

Fossiler, som findes i Danmark, kan falde ind under loven om danekræ, dvs. pligten til at aflevere det fundne til et dansk museum – mod en findeløn. Jf. Museumsloven (lov nr. 473 af 7. juni 2001). Loven rummer bestemmelser om museernes ekspropriationsret for danefæ og danekræ.

De ældste spor af liv

I kvartslag i det canadiske Nuvvuagittuq Supracrustal Belt i Hudsonbugten er der fundet fossiler af mikroskopiske filamenter og rør dannet af siderofile (dvs. jernelskende) bakterier. Nuvvuagittuq-sedimenterne er dateret til at være mellem 3,77 og 4,3 milliard år, og dermed er disse fossiler de ældste spor af liv på jorden.[1]

I Grønland i Isua grønstensbæltet er stromatolit-fossiler de næstældste spor af liv dateret til at være 3,7 milliard gamle. Tilsvarende 3,48 million år gamle stromatolit-fossiler er fundet i det vestlige Australien.[2]

De ældste fossiler af eukaryote celler er af rødalger på 1,6 milliard år fundet i det centrale Indien.[3]

Andre sprog
Afrikaans: Fossiel
العربية: مستحاثة
asturianu: Fósil
azərbaycanca: Fosil
تۆرکجه: فوسیل
беларуская: Акамянеласці
български: Вкаменелост
বাংলা: জীবাশ্ম
brezhoneg: Karrekaenn
bosanski: Fosili
català: Fòssil
Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄: Huá-siŏh
čeština: Fosilie
Cymraeg: Ffosil
Deutsch: Fossil
Ελληνικά: Απολίθωμα
English: Fossil
Esperanto: Fosilio
español: Fósil
eesti: Kivistis
euskara: Fosil
فارسی: سنگواره
suomi: Fossiili
français: Fossile
Frysk: Fossyl
Gaeilge: Iontaise
galego: Fósil
עברית: מאובן
हिन्दी: जीवाश्म
hrvatski: Fosil
Kreyòl ayisyen: Fosil
magyar: Fosszília
Bahasa Indonesia: Fosil
Ido: Fosilo
íslenska: Steingervingur
italiano: Fossile
日本語: 化石
Basa Jawa: Fosil
қазақша: Қазындылар
한국어: 화석
Latina: Fossile
Limburgs: Fossiel
lietuvių: Fosilija
latviešu: Fosilijas
Basa Banyumasan: Fosil
македонски: Фосил
മലയാളം: ജീവാശ്മം
मराठी: जीवाश्म
Bahasa Melayu: Fosil
Plattdüütsch: Fossil
नेपाली: जीवावशेष
Nederlands: Fossiel
norsk nynorsk: Fossil
norsk: Fossil
occitan: Fossil
ଓଡ଼ିଆ: ଜୀବାଶ୍ମ
ਪੰਜਾਬੀ: ਪਥਰਾਟ
português: Fóssil
Runa Simi: Rumiyasqa
română: Fosilă
русский: Фоссилии
Scots: Fossil
سنڌي: فاسل
srpskohrvatski / српскохрватски: Fosil
සිංහල: පොසිල
Simple English: Fossil
slovenčina: Fosília
slovenščina: Fosil
shqip: Fosilet
српски / srpski: Фосил
Basa Sunda: Fosil
svenska: Fossil
Kiswahili: Kisukuku
తెలుగు: శిలాజము
Tagalog: Posil
Türkçe: Fosil
اردو: احفور
Tiếng Việt: Hóa thạch
West-Vlams: Fossiel
Winaray: Posil
ייִדיש: פאסיל
中文: 化石
Bân-lâm-gú: Hòa-chio̍h
粵語: 化石