Flamsk (sprog)

Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Flamsk (nederlandsk: Vlaams) er den sydlige dialekt af nederlandsk. Det tales i Flandern, som er den nordlige del af Belgien med Bryssel, samt i Fransk Flandern.

Ordet flamsk bruges i to betydninger:

  • Det nederlandske talesprog i Belgien. Det officielle sprog hedder nederlandsk. Den belgiske variant af nederlandsk kaldes også sydnederlandsk (Zuid-Nederlands), når man vil betegne forskellen fra sproget i Holland.
  • De egentlige flamske dialekter, der tales i provinserne Vest- og Østflandern, men ikke i Antwerpen, Flamsk Brabant og Limburg.

Sydnederlandsk

Forskellene på nederlandsk i Belgien og Holland kan sammenlignes med forskellen på britisk engelsk og amerikansk, eller tysk i Tyskland og tysk i Østrig. Skriftsprog og standardtalesprog er det samme, men med tydelige forskelle i udtalen.

For de fleste lyder sproget "hårdt" i Holland (især Amsterdam), men "blødt" i Belgien og den sydlige del af Nederlandene især i Limburg)).

  • Det hollandske g udtales hårdt som [χ] (en ach-lyd), mens det i Belgien og i den sydligste del af Nederlandene udtales blødt som [ɣ] (som g i ældre dansk udtale af kage, eller næsten som [ç], den tyske ich-lyd).
  • V-lyden udtales helt eller delvis ustemt som [f] i Holland, men stemt som [v] i Belgien.
  • Lange vokaler udtales i Holland ofte som diftonger (især i Amsterdam), men renere i syd.

Der er nogle få forskelle i ordforrådet. Fx bruger man i Belgien, typisk gij (du/De) i stedet for det hollandske jij (du) og u (De).

Flamske navne kan kendes på, at van og de skrives med stort, ofte sammenskrevet med efternavnet. Ofte bruges e som længdetegn ved vokaler, et træk fra ældre nederlandsk retskrivning. Franskinspireret stavemåde kan indgå, f.eks. broucke for broek (mose). Franske fornavne er mere udbredte i Flandern end i Nederlandene.

Typiske navneformer er:

Nederlandene: van de(n) Broek van de(n) Berg Rademaker(s) de Haan de Grote

Belgien: Vandenbroecke, Vandenbroucke Vandenberg(h), Vandenberg(h)e Raedemaecker, Rademaekers Dehaene, Dehane De Groote, Degroote

Fra midten af 1800-tallet til ca. 1940 ville visse i Flandern udvikle flamsk som et selvstændigt sprog med egen retskrivning, der skulle have træk fra flamske dialekter og ældre staveformer. Andre har været kraftigt mod denne opdeling, da de har set det som et forsøg på at splitte det nederlandske sprogområde, nedgradere flamsk til et dialektsprog og indføre fransk som kultursprog. Før og efter har der været konsensus om, at sprogets navn er nederlandsk. Historisk er der ingen tvivl om, at der er tale om ét og samme sprog.

I udlandet er det stadig en hyppig antagelse, at flamsk og nederlandsk er separate sprog, ligesom man kan møde opfattelsen hos fransktalende i Belgien. Fransktalende i Belgien omtaler ofte sproget som flamsk (Flamand).

Andre sprog
Alemannisch: Flämische Sprache
Ænglisc: Flemisc sprǣc
العربية: فلمنكية
žemaitėška: Flamandu kalba
brezhoneg: Flandrezeg
Cymraeg: Fflemeg
English: Flemish
Esperanto: Flandra lingvo
euskara: Flandriera
Frysk: Flaamsk
客家語/Hak-kâ-ngî: Vlaams-ngî
hrvatski: Flamanski jezik
Bahasa Indonesia: Bahasa Vlaams
íslenska: Flæmska
ᐃᓄᒃᑎᑐᑦ/inuktitut: ᐱᓚᒥᔅ
日本語: フラマン語
한국어: 플라망어
kernowek: Flemek
lumbaart: Flamengh
لۊری شومالی: زون فلامانی
lietuvių: Flamandų kalba
latviešu: Flāmu valoda
македонски: Фламански јазик
Plattdüütsch: Fläämsch
Nedersaksies: Vlaoms
नेपाल भाषा: डच-फ्लेमिश भाषा
Nederlands: Vlaams
norsk nynorsk: Flamsk
Piemontèis: Lenga vlaams
română: Limba flamandă
Scots: Flemish
Simple English: Flemish language
српски / srpski: Фламански језик
svenska: Flamländska
Türkçe: Flamanca
українська: Фламандська мова
oʻzbekcha/ўзбекча: Flamand tili
Tiếng Việt: Flemish
West-Vlams: Vlams (Nederlands)
მარგალური: ფლემიშური ნინა
中文: 弗拉芒语