FN FAL

FN FAL DN-SC-92-04655 cropped.jpg

FN FAL

FN FAL
Beskrivelse
Type Automatriffel
Oprindelsesland Belgien
Æra Den kolde krig
Historie
Produktionsperiode 1953 -
Brugt af Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Holland, Indien, Israel, Irland, Portugal, Storbritannien, Sydafrika, Tyskland, Venezuela, Østrig. Rhodesia
Krige vietnamkrigen, seksdageskrigen, falklandskrigen Rhodesian Bush War
Varianter
Antal produceret over 1 million, under 10 millioner
Specifikationer
Våbentype Automatriffel
Kaliber 7.62
Løbslængde 533 mm
Ammunition 7.62 x 51 mm NATO
Længde 1,090 mm
Vægt 4,0-4,45 kg
Skudkadence 650 skud i minuttet
Mundingshastighed 823 m/s
Effektiv rækkevidde 600 m

Fusil Automatique Léger ( dansk: let automatriffel) eller FAL er en automatriffel i kaliber 7.62 x 51 mm NATO, fremstillet af FN Herstal under den kolde krig. Den blev brugt af af mange NATO lande, og også nogle andre lande.

Historie

Amerikansk marinesoldat affyrer en britisk FAL

I 1947 blev den første FN FAL prototype færdig. Den var designet til at affyre 7.92 x 33 mm Kurz patronen der blev udviklet i Nazityskland under 2. verdenskrig til Stg44 stormgeværet. Efter prøver med denne prototype i 1948 bad den britiske hær FN Herstal bygge yderligere prototyper, inklusive en kompakt model i kaliber .280 Britisk. FN besluttede dog at vende tilbage til deres første design.

I 1950 fremviste Storbritannien prototypen og den britiske EM-2, begge i .280 Britisk til de amerikanske styrker til sammenligning med den daværende amerikanske favorit, Earle Harveys T25. Man håbede at en fælles riffel og ammunition ville blive valgt som standard i alle NATO lande. Efter deres tests af våbnene var færdig foreslog amerikanske militærfolk at FN designede riflen til at affyre den amerikanske .30 Light Rifle patron. FN fulgte opfordringen, da briterne alligevel så ud til at foretrække deres egen EM-2 riffel.

Jamaicanske soldater med FAL rifler

I 1951 slog FN en handel af med USA, så de kunne producere deres riffel afgiftfrit i USA. Briterne valgte deres EM-2 og .280 Britisk patron den samme måned. Denne beslutning blev dog omgjordt da Labour partiet mistede kontrollen med parlamentet og Winston Churchill vendte tibage som premierminister. Man mener at der blev slået en handel af mellem Churchill og den amerikanske præsident Harry Truman i 1952 da briterne pludselig accepterede den amerikanske .30 Light Rifle ammunition som NATO standard til gengæld for at USA indførte FN FAL som fælles NATO standard. .30 Light Rifle ammunitionen blev senere standardiseret som 7.62 x 51 mm NATO, men USA insisterede på at fortsætte med yderligere tests af rifler. FN FAL omkalibreret efter amerikanernes ønsker blev testet imod T25 og en M1 Garand variant, T44. T44 vandt kontrakten og blev indført som M14 i USA's militær. I mellemtiden valgte de fleste andre NATO lande FN FAL som standard riffel.

FN Herstal skabte hvad der nok er den mest klassiske riffel fra tiden efter 2. verdenskrig. Den er blevet beskrevet som "Den frie verdens højre hånd." FAL riflen og dens modpart i Warzawa pagt landene AK-47 blev udleveret til soldater på hver sin side af jerntæppet. I vesten var FAL riflens primære konkurrent den tyske Heckler & Koch G3 der også blev indført i Danmark i 1975.

FAL fungerer ved hjælp af et gasdrevet genladesystem meget lig det i den amerikanske Browning Automatic Rifle. FAL riflens magasinkapacitet spænder fra 5 – 30 skuds magasiner, men standarden var 20 skuds.

På trods af den tunge 7.62 mm ammunition er FAL riflens rekyl relativt let. Det er hovedsagelig på grund af riflens vægt, men også på grund af det gasdrevne genladesystem. Ved fuldautomatisk skydning bliver rekylet dog betragteligt.

Andre sprog
العربية: إف إن فال
български: FN FAL
bosanski: FN FAL
čeština: FN FAL
Deutsch: FN FAL
English: FN FAL
español: FN FAL
eesti: FN FAL
euskara: FN FAL
فارسی: اف‌ان فال
suomi: FN FAL
français: FN FAL/FALO
עברית: רובה FN FAL
magyar: FN FAL
Bahasa Indonesia: FN FAL (senapan)
italiano: FN FAL
日本語: FN FAL
한국어: FN FAL
latviešu: FN FAL
Nederlands: FN FAL
norsk: FN FAL
português: FN FAL
русский: FN FAL
Simple English: STG-58
slovenščina: FN FAL
српски / srpski: ФН ФАЛ
svenska: FN FAL
Türkçe: FN FAL
українська: FN FAL