Dværg (mytologi)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Dværg.
Sigurd Fafnersbane dræber dværgen Regin.

En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.[1] De har mange ligheder med andre overnaturlige væsner, fx kan de skifte udseende.[2] I nyere tid har de optrådt i eventyr, og har i dag en prominent rolle i fantasylitteraturen, fx i Ringenes Herre og Narnia-fortællingerne.

Dværge bor i bjerge og sten, har tilsyneladende haft en vis lighed med alferne, og haft en stærk tilknytning til Underverdenen og døden. Deres hud var bleg, de havde mørkt hår, de var blændende håndværkere, men samtidig lysky og nært knyttet til jorden og det underjordiske. [3][4] I mange fortællinger optræder de også som vogtere af store rigdomme, fx Andvari i Vølsungesagaen.[5]

I dag bruges begrebet dværg til at beskrive mennesker af lille vækst uden reference til dets mytologiske oprindelse. Det har i moderne tid smittet af på beskrivelsen af de mytologiske og eventyrlige dværge, der normalt fremstilles som små af vækst, hvilket de ikke er i de ældste kilder. De bliver almindeligveis også associeret med magi, det fantastiske, og med eventyr. Dværge er i mytologien udelukkende af hankøn, og kan således ikke formere sig ved seksuel reproduktion, men i moderne fremstillinger begrænses de ikke nødvendigvis til et køn.[6]

Etymologi

Den moderne betegnelse dværg kommer fra det norrøne dvergr,[7] et ord, som går tilbage til proto-germansk *dwergaz (rekonstrueret). Andre beslægtede germanske ord omfatter angelsaksisk dweorȝ, pl. dweorgas, det er oprindelse til det moderne engelske dwarf,og oldhøjtysk twerg (moderne tysk: zwerg). Det ældste skriftlige vidnesbyrd stammer fra angelsaksiske ordlister fra 7. til 9 århundrede, her bruges ordet som en oversættelse af det latinske nanus, pygmaeus, pumilio, humiliamanus (dvs. dværg, pygmæ, lille person). Det engelske begreb havde indtil 18. århundrede, i modsætning til det norrøne og tyske, stort set mistet sin mytologiske betydning, og referede kun til mennesker af lav vækst. Først med Thomas Percys værk Northern Antiquitites fra 1770 fik begrebet atter en mytologisk betydning.[kilde mangler]

En proto-indoeuropæisk forgænger til ordet kan være *dhwérgwhos (rekonstrueret). Det er bl.a. baseret på sammenligninger med oldgræsk σερφος fra *τϝερφος (dværg/myg). En anden mulig indoeuropæisk rod er *dhwer, der betyder at skade, fordærve. Bl.a. baseret på sanskrit dhvaras-, en form for ondskabsfulde kvindelige dæmoner i Rigveda.[kilde mangler]

Dværgen Regin afbildet som smed, af tegneren Arthur Rackham.
Andre sprog
български: Джудже
čeština: Trpaslík
Cymraeg: Corrach
Esperanto: Nano (mito)
suomi: Kääpiö
Kreyòl ayisyen: Tinen
magyar: Törpék
Հայերեն: Թզուկներ
Bahasa Indonesia: Kurcaci
日本語: ドワーフ
ქართული: ჯუჯები
Lëtzebuergesch: Zwak (Mythologie)
lietuvių: Nykštukai
latviešu: Rūķis
македонски: Џуџе
polski: Krasnolud
português: Anões (mitologia)
Romani: Bono
română: Pitic
русский: Гномы
Scots: Droich
Simple English: Dwarf (mythology)
slovenščina: Palček
српски / srpski: Патуљак
українська: Гном
اردو: بونا
中文: 矮人