Doujinshi

Doujinshi (同人誌, doujinshi) er hjemmelavede japanske medier, typisk magasiner, manga eller romaner. De laves ofte af amatører, der ønsker at udgive deres egne kreationer, om end nogle professionelle også bruger det som måde at udgive ting udenom den regulære industri. De sælges først og fremmest på regulære doujinshitræf, af hvilke Comicket (kort for "Comic Market"), der afholdes to gange årligt i Tokyo, er den største. Meget doujinshi er baseret på andres værker uden tilladelse, og kunstnerne sælger dem derfor normalt i begrænset oplag for ikke at vække for meget opsigt. Det betyder imidlertid også, at det ellers betydelig publikum kun har begrænset adgang til de gode kunstneres doujinshi, da kun de hurtige eller heldige kan nå at få fat i dem, før der er udsolgt.

Op gennem 1990'erne og 2001'erne er det at lave doujinshi blevet stadigt mere populært og tiltrækker tusindvis af såvel kunstnere som fans. Den teknologiske udvikling har desuden gjort det meget nemmere også for privatpersoner at skrive, tegne, promovere, udgive og distribuere deres værker. For eksempel bliver nogle doujinshi nu udgivet på digitale medier. Desuden er mange kunstnere på vej over til download via internettet og print-on-demand, mens andre har fundet vej til salg via hjemmesider.

Begrebet doujinshi er afledt af doujin (同人, bogst. "samme person"), der refererer til en eller flere personer, der deler ens mål eller interesser, og shi (誌), et suffiks, der generelt betyder "regelmæssig udgivelse". Doujinshi er del af en større kategori af doujin, der også omfatter, men ikke kun, kunstsamlinger, anime, hentai og spil. Grupper der laver doujinshi betegner sig selv som kredse eller cirkler (サークル, saakuru). Nogle af disse grupper består dog reelt kun af en person og kaldes nogle gange for personlige kredse (個人サークル, kojin saakuru).

Historie

Pioneren blendt doujinshimagasiner var Morgenklokke (明六雑志), der blev udgivet i den tidlige Meiji-periode (siden 1874). Det var ikke et magasin i litterær forstand, men det spillede ikke desto mindre en stor rolle i udbredelsen af ideen om doujinshi. Det første magasin til at udgive doujinshinoveller var Garakuta Bunko (我楽多文庫), grundlagt i 1885 af forfatterne Ozaki Kōyō and Yamada Bimyo. Doujinshiudgivelse nåede sit højdepunkt i den tidlige Showa-æra som et talerør for datidens kreative ungdom. Skabt og distribueret i små kredse af forfattere eller nære venner bidrog det i betydeligt omfang til fremkomsten og udviklingen af shishosetsu-genren. I efterkrigsårene aftog udgivelsen af doujinshi som reprænsentation for forskellige litterære skoler og nye forfattere, gradvist erstattet af litterære tidsskrifter som Gunzo og Bungakukai. En bemærkelsesværdig undtagelse var dog Bungei Shuto (文芸首都 bogst. Litterær kapital), udgivet 1933-1969. Enkelte doujinshimagasiner overlevede ved hjælp af officielle litterære tidsskrifter, og et par stykker er stadig aktive.

Op gennem 1980'erne skiftede indholdet i doujinshi fra at være domineret af originalt stof til hovedsageligt at være parodier eller videredigtning af eksisterende serier.

I 2008 blev en hvidbog om otaku-industrien udgivet, der anslog indtægterne fra salg af doujinshi i 2007 til 277,3 mia. yen eller 14,9 % af hvad otakuerne i alt bruger på deres hobby. [1]

Andre sprog
العربية: دوجينشي
asturianu: Dōjinshi
azərbaycanca: Docinşi
català: Dōjinshi
čeština: Dódžinši
Cymraeg: Dōjinshi
Deutsch: Dōjinshi
English: Dōjinshi
español: Dōjinshi
suomi: Dōjinshi
français: Dōjinshi
magyar: Dódzsinsi
Bahasa Indonesia: Dōjinshi
italiano: Dōjinshi
日本語: 同人誌
қазақша: Додзинси
한국어: 동인지
Bahasa Melayu: Dōjinshi
Nederlands: Dojinshi
polski: Dōjinshi
português: Dōjinshi
русский: Додзинси
Simple English: Doujinshi
svenska: Dōjinshi
Tagalog: Dōjinshi
Türkçe: Dōjinshi
українська: Додзінсі
Tiếng Việt: Dōjinshi
中文: 同人誌