Dialektik

Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Dialektik kommer af græsk dialegesthai = "føre samtale" eller måske af dialegein = "skelne". Det er betegnelsen for en erkendelsesteoretisk metode, der består i en udveksling af teser (påstande) og antiteser (modpåstande), som – i bedste fald – slutter med en syntese, som sammenvæver de to påstande. Det kan også udtrykkes sådan: Dialektikken er en metode inden for filosofi og retorik, hvor indbyrdes modsigende påstande bliver afsløret som sammenhængende ved at udsagn (tese) og modudsagn (antitese) føres frem til en fælles konklusion (syntese). Modsigelserne skal ophæves og derved vil der opstå en erkendelse (syntese).

Anvendelse i filosofi

Filosoffer bruger gerne begrebet 'dialektik' til i specifik forstand at betegne enten den sokratisk dialektiske krydsforhørsmetode eller Hegels dialektiske historiemodel. "Dialektik" kan dog også henvise til en forskrift for, hvordan sand erkendelse kan opnås (epistemologi) eller en teoretisering over verdens struktur (ontologi) – at verden omkring os er sammenvævet, modsigelsesfyldt og dynamisk allerede før vores iagttagelse af den, eller en metode til at præsentere tanker og konklusioner ( formidling, pædagogik), sådan som f.eks. Thomas Aquinas og Karl Marx har gjort det.

Der findes et snævert slægtskab mellem dialektik og logik. Dialektikken bliver ofte betegnet som "en del af logikken" eller "den uformelle logik"; eller den bliver simpelthen gjort ensbetydende med logik. Oprindeligt betød dialektik bare "samtalekunst" (se Platon, Aristoteles og Schopenhauer), selvom metoden her står i sagens tjeneste – modsat hvad den gjorde hos sofisterne. Kant hævdede, at dialektikken er en beskæftigelse med ting, som ligger uden for vores erfaringshorisont ("det tilsyneladendes logik"), og at den af samme grund uundgåeligt fører til uløselige modsigelser (antinomier). Forståelsen af dialektikken blev dog videreført af Serol, Fichte og Schelling, og den nåede et højdepunkt i Hegels logik.

Sokratisk dialektik

I Platons dialoger styrer Sokrates typisk samtalen, hvor han bruger en krydsforhørsteknik over for andres påstande for at påvise selvmodsigelser i deres holdning. For eksempel beder Sokrates Euthyphro, i dialogen Euthyphros dilemma, om at komme med en definition på fromhed. Euthyphro svarer, at det fromme er det, som guderne elsker. Hertil svarer Sokrates, at guderne er stridbare og deres stridigheder drejer sig om genstande for had og kærlighed ganske som menneskers stridigheder. Euthyphro indrømmer, at det er tilfældet. Derfor må der være i det mindste én ting, som nogle guder elsker, men som andre guder hader, siger Sokrates. Det giver Euthyphro ham igen ret i. Derfor kan Sokrates konkludere, at hvis Euthyphros definition af fromhed er sand, må der findes mindst én ting, som er både from og blasfemisk (siden den jo er både elsket og hadet af guderne), – hvilket jo er absurd, som Euthyphro også må indrømme.

Metoden udvikles her som overalt i de sokratiske dialoger gennem flere etaper:

  1. Sokrates stiller et spørgsmål (hvad er...?)
  2. Samtalepartneren fremsætter en definition (tesen)
  3. Sokrates undersøger definitionen gennem en serie af spørgsmål, og spørger til alternativer (antitesen)
  4. Det konkluderes om den hele eller bare noget af den oprindelige definition stadig er holdbar

Hegeliansk dialektik

Selv om Hegel aldrig selv brugte netop den beskrivelse, forklares hans dialektik ofte som en bevægelse i tre trin: en tese ("sætning"), en antitese ("modsætning"), som modsiger eller benægter tesen, og en syntese ("sammensætning"), der opfanger det, som er centralt i dem begge. Nogen mener dog at tese/antitese/syntese tankegangen er en misforstået tolkning af Hegel.[kilde mangler]

Hegel stiller dialektikken op som en metafysisk tænkemåde, og han betragter den ikke bare som en metode, en erkendelsesteori, men også som en ontologi, dvs. en beskrivelse af det værende. Dialektikken bliver derfor betegnet som en selvstændig, logisk proces, ja ligefrem som begrebernes selvudvikling, der danner grundlaget for virkelighedens logiske struktur.

Et spekulativt, metafysisk system er også et system af logiske udredninger, som er uafhængige af erfaringerne og som går videre derfra og begriber det overjordiske som noget, der bor i tænkningen selv, og som er det værende i alt – også det menneskelige væsen. Dialektikken er ifølge Hegel også den ægte, metafysiske metode, som tillader, at man bevæger sig ud over de uomgængelige begrænsninger i den empiriske viden til ethvert ønsket erkendelsesniveau.

I sin Wissenschaft der Logik beskriver Hegel en abstrakt dialektik, som kredser om dét problem, det er at definere 'det absolutte' (dvs. altet). Den første definition der afprøves, er at det absolutte er ubestemt væren. Forstår man virkelig, hvad dette betyder, vil man indse, at den ubestemte væren ikke kan skelnes fra intetheden, fordi den netop ikke er noget bestemt. Dermed har vi den logisk første dialektiske bevægelse.

Ligesom den sokratiske dialektik bevæger Hegels dialektik sig ved at gøre indbyggede modsigelser åbenlyse: hvert trin i processen er resultatet af indbyggede eller usagte modsigelser på det foregående trin. For Hegel var hele den vestlige historie én kæmpestor dialektik, hvor de største øjeblikke markerer en bevægelse fra fremmedhed over for sig selv i form af slaveri til genforening og virkeliggørelse som den fornuftprægede, grundlovsstyrede statsmagt bestående af frie og ligeberettigede borgere.

Marxistisk dialektik

Karl Marx og Friedrich Engels mente, at Hegel "stod på hovedet", og de påstod, at de stillede ham på benene igen ved at rense hans logik for dens idealistiske baggrund. De opstillede i stedet en dialektik, der kendes som dialektisk materialisme eller marxistisk dialektik. Den dialektiske tilgang til historiestudiet lagde senere grunden til den historiske materialisme, en metode, som er anvendt i værker af Marx, Engels og Lenin. (Marx omtalte dog aldrig selv den "historiske materialisme".) Den dialektiske metode blev efterhånden anset for at være det afgørende grundlag for al marxistisk tænkning og politik, hvad man kan se i værker af f.eks. Karl Korsch, György Lukács og medlemmerne af Frankfurterskolen.

Karl Marx påstod, at han byggede på den hegelske dialektik, men de fleste af hans elever sank ned til en art dialektik, som koger den hegelske logik ned til de berømte tre, marxistiske grundsætninger:

Ved siden af disse tre grundsætninger undersøger man i den marxistiske dialektik også lovmæssigheder i dialektiske sammenhænge som disse kategorier:

Ofte bliver disse modsætningspar også betegnet som dialektiske vekselvirkninger.

Under stalinismen udviklede den marxistiske dialektik sig til det, som blev kaldt "diamat" (en forkortelse af dialektisk materialisme), og som fik karakter af trosbekendelse. Nogle sovjetiske akademikere som f.eks. Evald Iljenkov fortsatte dog med uortodokse, filosofiske studier af den marxistiske dialektik ligesom flere tænkere i den vestlige verden.

Andre sprog
Afrikaans: Dialektiek
Alemannisch: Dialektik
አማርኛ: ዳያሌክቲክ
aragonés: Dialectica
العربية: جدلية
asturianu: Dialéutica
azərbaycanca: Dialektika
تۆرکجه: دیالکتیک
башҡортса: Диалектика
Boarisch: Dialektik
беларуская: Дыялектыка
беларуская (тарашкевіца)‎: Дыялектыка
български: Диалектика
brezhoneg: Daelerezh
bosanski: Dijalektika
català: Dialèctica
нохчийн: Диалектика
کوردی: دیالێکتیک
čeština: Dialektika
Cymraeg: Dilechdid
Deutsch: Dialektik
Ελληνικά: Διαλεκτική
English: Dialectic
Esperanto: Dialektiko
español: Dialéctica
eesti: Dialektika
euskara: Dialektika
فارسی: دیالکتیک
français: Dialectique
galego: Dialéctica
עברית: דיאלקטיקה
Fiji Hindi: Dialectic
hrvatski: Dijalektika
magyar: Dialektika
Հայերեն: Դիալեկտիկա
Bahasa Indonesia: Dialektik
Ilokano: Dialektiko
íslenska: Þrætubók
italiano: Dialettica
日本語: 弁証法
ქართული: დიალექტიკა
Qaraqalpaqsha: Dialektika
한국어: 변증법
kurdî: Diyalektîk
Кыргызча: Диалектика
Latina: Dialectica
Limburgs: Dialektiek
lietuvių: Dialektika
latviešu: Dialektika
македонски: Дијалектика
монгол: Диалектик
မြန်မာဘာသာ: ဒိုင်ယာလက်တစ်
Nederlands: Dialectiek
norsk nynorsk: Dialektikk
norsk: Dialektikk
occitan: Dialectica
ਪੰਜਾਬੀ: ਵਿਰੋਧਵਿਕਾਸ
polski: Dialektyka
Piemontèis: Dialética
پنجابی: ڈایالیکٹک
português: Dialética
română: Dialectică
русский: Диалектика
русиньскый: Діалектіка
саха тыла: Диалектика
Scots: Dialectic
srpskohrvatski / српскохрватски: Dijalektika
Simple English: Dialectic
slovenčina: Dialektika
slovenščina: Dialektika
shqip: Dialektika
српски / srpski: Дијалектика
svenska: Dialektik
Kiswahili: Upembuzi
Türkçe: Diyalektik
татарча/tatarça: Диалектика
українська: Діалектика
اردو: جدلیات
oʻzbekcha/ўзбекча: Dialektika
Tiếng Việt: Biện chứng
Winaray: Dialektiko
吴语: 辩证法
მარგალური: დიალექტიკა
ייִדיש: דיאלעקטיק
Vahcuengh: Bienhcingqfap
中文: 辩证法
文言: 辯證法
Bân-lâm-gú: Piān-chèng
粵語: 辯證法