Det store skisma 1054

Det store skisma indtraf i 1054, da patriarken af Konstantinopel (det nuværende Istanbul), brød med paven i Rom og den romersk-katolske kirke, tildels på grund af pavens tilknytning til den tyske kejser. Splittelsen menes desuden forårsaget af den pavebulle, som udsendinge fra paven efterlod i Hagia Sofia-kirken, og i hvilken patriarken i Konstantinopel blev lyst i band.

Den kristne kirke i Østeuropa og Mellemøsten udviklede sig i forskellige nationale retninger, for eksempel den græsk-ortodokse kirke, den russisk-ortodokse kirke, men med patriarken i Konstantinopel som fælles overhoved. Bruddet blev også afgørende for den visnen i forbindelsen mellem Vest- og Østeuropa, som havde stået på siden det Vestromerske riges sammenbrud i det 5. århundrede. Mens normannerne var i færd med at konsolidere deres erobringer i Syditalien, bragte deres modsætningsforhold til pavemagten dem i tættere forbindelse med det Østromerske rige. Det satte tydelige spor i bl.a. arkitektur og malerkunst, hvad man kan se i kirken Sant'Angelo in Formis nær Capua i Campanien.

Andre sprog
Afrikaans: Oos-Wes-skisma
asturianu: Cisma d'Oriente
беларуская (тарашкевіца)‎: Вялікая схізма
bosanski: Crkveni raskol
čeština: Velké schizma
Cymraeg: Y Sgism Fawr
Ελληνικά: Σχίσμα του 1054
Esperanto: Orienta skismo
euskara: Zisma Nagusia
galego: Gran Cisma
hrvatski: Crkveni raskol
Bahasa Indonesia: Skisma Timur–Barat
íslenska: Kirkjusundrungin
italiano: Grande Scisma
ქართული: დიდი სქიზმა
latviešu: Lielā Shizma
македонски: Големата Шизма
Bahasa Melayu: Perpecahan Timur-Barat
Plattdüütsch: Greeksch Schisma
Nederlands: Oosters Schisma
norsk nynorsk: Det store skismaet
português: Grande Cisma
română: Marea Schismă
sicilianu: Scisma Granni
srpskohrvatski / српскохрватски: Raskol Istoka i Zapada
සිංහල: East-West Schism
Simple English: East-West Schism
slovenčina: Východná schizma
slovenščina: Velika shizma
српски / srpski: Велики раскол
Tiếng Việt: Ly giáo Đông–Tây