Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti  
 
PartilederSøren Pape Poulsen
PartiformandSøren Pape Poulsen
Politisk ordførerMette Abildgaard
Gruppeformand i FolketingetMette Abildgaard
 
Grundlagt1915
PartiavisPolitisk Horisont
HovedkontorChristiansborg
1240 København K
Antal medlemmer10.000+ (november 2017 (i september 2017: 9.750))[1]
UngdomsorganisationKonservativ Ungdom
StudenterorganisationKonservative Studerende
Pladser i Folketinget
6 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
1 / 13
Pladser i byrådene:
228 / 2.432
Pladser i regionsrådene:
15 / 205
 
Politisk ideologiKonservatisme
Politisk placeringCentrum-højre
Internationalt samarbejdsorganInternational Democrat Union
Europæisk samarbejdsorganEuropæisk Folkeparti
Partigruppe i EuropaparlamentetEPP i EPP-ED
Partifarve(r)Grøn
PartibogstavC
 
Websitewww.konservative.dk

Det Konservative Folkeparti, KF, oftest blot de Konservative (K), er et konservativt politisk parti i Danmark. Partiet blev stiftet i 1915, men kan føre dets historie tilbage til etableringen af partiet Højre i 1848. De konservative havde deres storhedstid under 2. verdenskrig samt sidst i 1960'erne og endelig (og især) i 1980'erne, hvor partiet blev ledet af Poul Schlüter, partiets eneste statsminister. Ved et enkelt valg i 1980'erne, nemlig Europa-Parlamentsvalget 1984, formåede partiet endog at blive landets største parti. Politisk ligger partiet tæt på sine skandinaviske søsterpartier, det norske Høyre og det svenske Moderaterna, men har en mere traditionsbundet indstilling til institutioner som nationen, familien og kirken. Segmenter af partiet regnes som social- henholdsvis nationalkonservative.

På stemmesedlerne benytter partiet bogstavet »C«. Med seks mandater er de konservative Folketingets mindste parti, mens Bendt Bendtsen er valgt til Europa-Parlamentet. Mellem 2001 og 2011 var Det Konservative Folkeparti og Venstre regeringspartnere med støtte fra Dansk Folkeparti.

Søren Pape Poulsen har siden 2014 været politisk leder og formand i partiorganisationen.

Andre sprog