Den apostolske trosbekendelse

Kalkmaleri med Den apostolske trosbekendelse i kirke i Storbritannien

Den apostolske trosbekendelse (lat. Apostolicum) er en oldkristen formular, der kort udtrykker nogle af de mest centrale læresætninger i den kristne kirke.

Baggrund

Den kaldes apostolsk, fordi den skulle være formuleret af de tolv apostle (som bl.a. Grundtvig mente), men det lader sig næppe underbygge historisk. Den er langsomt opstået ud af forskellige formularer brugt i forskellige menigheder og har sandsynligvis været at finde i den nuværende udgave omkring år 200 e.Kr. Den er i sin oprindelse første og fremmest en dåbsbekendelse og blev brugt i forbindelse med dåben. Den regnes som fælles bekendelsesgrundlag for en række kirkesamfund af vestlig oprindelse. Den er ukendt i de østlige/ortodokse kirker men bruges i større eller mindre udstrækning i alle kirkesamfund, som har sine rødder i den vestlige/romerske kristendom. Den bruges også i den danske folkekirke, hvor den ofte fremsiges, synges eller messes under gudstjenesten – ganske som den ligeledes indgår i form af en tilspørgelse under ritualet for dåb.

Det er ikke usandsynligt, at bekendelsen er formuleret imod gnosticismen.

Sammen med den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse og den athanasianske trosbekendelse regnes den gerne til de tre oldkirkelige (eller økumeniske) bekendelser.

Andre sprog
azərbaycanca: Apostol inam rəmzi
беларуская (тарашкевіца)‎: Апостальскі сымбаль веры
eʋegbe: Xɔsemeʋuʋu
गोंयची कोंकणी / Gõychi Konknni: Sotman'tam - I Believe, Nicene Creed
Bahasa Indonesia: Pengakuan Iman Rasuli
日本語: 使徒信条
한국어: 사도신경
kernowek: An Credian
Lingua Franca Nova: Crede de la Apostoles
Bahasa Melayu: Pengakuan Iman Rasuli
Kapampangan: Sasalpantaya Ku
Runa Simi: Iñini
Simple English: Apostles' Creed
slovenščina: Apostolska veroizpoved
Tiếng Việt: Kinh Tin Kính
中文: 使徒信經