Cellekerne

Tegning af cellekernen og det endoplasmatiske reticulum.
(1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma
Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma.
Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller:
1. Nukleolus
2. Cellekernen
3. Ribosomer (små prikker)
4. Vesikel
5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum
6. Golgiapparattet
7. Cytoskelet
8. Glat endoplasmatisk reticulum
9. Mitokondrier
10. Vakuole
11. Cytosol
12. Lysosom
13. Centrioler

Cellekernen (eller nukleus) er inden for cellebiologi betegnelsen for et membranbeklædt organel, der findes i eukaryote celler. I de fleste pattedyrceller måler den mellem 5 og 10 mikrometer (μm) i diameter.[1]

Cellekernen indeholder det meste af cellens arvemateriale. Arvematerialet er ordnet som lange kæder af DNA-molekyler, der er snoet omkring histon-proteiner som kromatin. Generne i arvematerialet udgør cellens nukleære genom. Cellekernens funktion er at udtrykke og beskytte arvematerialet og kontrollere cellens aktivitet ved at regulere proteinbiosyntesen, også kaldet genekspressionen – cellekernen udgør derfor cellens kontrolcenter. Cellekernen afgrænses fra cellens cytoplasma af kernemembranen (nukleolemma), en dobbeltmembran, der omslutter hele organellet. Kernemembranens indre overflade er dækket af den nukleære lamina, som udgør et afstivende, filamentøst gitter.[2] Genekspression og vedligeholdelse af kromatinet kræver transport af store molekyler, bl.a. proteiner og RNA, gennem porer i cellemembranen. Disse porer krydser begge lag og udgør en kanal, gennem hvilken store molekyler kan passere ind og ud ved aktiv transport. Ioner og små molekyler kan frit passere kanalerne ved diffusion.

Cellekernens indre kaldes nukleoplasma og rummer forskellige strukturer, der består af proteiner, RNA og kromatindele. Den kendteste af disse strukturer er kernelegemet (nukleolus), der er involveret i dannelsen af ribosomer. Efter at være blevet dannet i kernelegemet eksporteres ribosomerne til cytoplasmaet, hvor de translaterer mRNA til proteiner.

Referencer

  1. ^ Geneser, Finn, et al. Genesers histologi, 1. udgave, p. 113. København: Munksgaard, 2012, ISBN 978-87-628-0396-1.
  2. ^ Geneser, Finn, et al. Genesers histologi, 1. udgave, p. 114. København: Munksgaard, 2012, ISBN 978-87-628-0396-1.
Andre sprog
Afrikaans: Selkern
Alemannisch: Zellkern
aragonés: Nuclio celular
العربية: نواة (خلية)
asturianu: Núcleu celular
azərbaycanca: Hüceyrə nüvəsi
башҡортса: Күҙәнәк ядроһы
беларуская: Клетачнае ядро
беларуская (тарашкевіца)‎: Ядро вузы
български: Клетъчно ядро
کوردی: ناوکەخانە
Deutsch: Zellkern
English: Cell nucleus
Esperanto: Ĉelkerno
español: Núcleo celular
eesti: Rakutuum
euskara: Zelula nukleo
suomi: Tuma
français: Noyau (biologie)
客家語/Hak-kâ-ngî: Se-pâu-fu̍t
עברית: גרעין התא
Kreyòl ayisyen: Nwayo (selil)
magyar: Sejtmag
հայերեն: Բջջակորիզ
interlingua: Nucleo (biologia)
Bahasa Indonesia: Inti sel
íslenska: Frumukjarni
日本語: 細胞核
Basa Jawa: Inti sel
한국어: 세포 핵
kurdî: Dendik
Кыргызча: Ядро (биология)
Lëtzebuergesch: Zellkär
Limburgs: Celkern
latviešu: Šūnas kodols
македонски: Клеточно јадро
മലയാളം: കോശമർമ്മം
Bahasa Melayu: Nukleus sel
Plattdüütsch: Zellkarn
Nederlands: Celkern
norsk nynorsk: Sellekjerne
Oromoo: Cell nucleus
português: Núcleo celular
română: Nucleu celular
davvisámegiella: Seallaváimmus
srpskohrvatski / српскохрватски: Jezgra (stanica)
Simple English: Cell nucleus
slovenčina: Bunkové jadro
slovenščina: Celično jedro
српски / srpski: Једро
Basa Sunda: Inti sél
svenska: Cellkärna
Kiswahili: Kiini cha seli
українська: Клітинне ядро
oʻzbekcha/ўзбекча: Hujayra yadrosi
Tiếng Việt: Nhân tế bào
ייִדיש: צעל יאדער
中文: 细胞核
Bân-lâm-gú: Sè-pau-hu̍t
粵語: 細胞核