Bus (datakommunikation)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Bus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bus)
En computers interne traditionelle parallelle datakommunikationsbus med fysiske signallinjer til data-, styre-/kontrol- og adressesignaler. Bemærk at en computer godt kan have flere interne datakommunikationsbusser.
Et eksempel på en bus-terminator til en ekstern SCSI-bus ene ende, med et 50-polet Centronics-stik grænseflade.
I²C er en bus designet af Philips. Den blev før i tiden primært anvendt internt i video-udstyr og audio-udstyr. Senere blev den udbredt til også at sende data mellem f.eks. radioforsats og forforstærker. I dag bruges den også mellem mikrocontroller og tilkoblet dataudstyr.

Indenfor computerteknologi er en bus, datakommunikationsbus eller computerbus en dataforbindelse, som overfører data mellem computerkomponenter (f.eks. hukommelsesord, dataport) indeni en computer eller mellem dataværter (f.eks. computere, modemmer og dataterminaler).

I modsætning til en punkt-til-punkt dataforbindelse, kan en bus logisk forbinde flere dataenheder via de samme ledninger. Hver busstandard definerer dets grænseflader (fysiske dataforbindelser + de elektriske signalers form + dataprotokol) med henblik på den fysiske sammenkobling af datakort og datakabler.

Oprindelig var en bus de interne signalforbindelser som forbandt digitale hukommelser, visse datachip med CPUen. Der var separate adresselinjer, datalinjer og styrelinjer. En styrelinje er f.eks. read/write-signalet og kan også være chip-select/enable-linjer. I dag kan adressesignaler og styresignaler være indlejret i datarammer som f.eks. afsenderadresse, modtageradresse og evt. styresignaldata(f.eks. bitflag) – sammen med de normale data.

En bus omfatter disse fysiske eller logiske signaler – de logiske signaler er indlejrede i datarammer:

  • Styresignaler (styrebus-funktion) – eller indlejrede styresignaldata eller bitflag (f.eks. clear to send (CTS)...). Et taktgiversignal (clock, synkroniseringssignal) kan være en del af bussens fysiske styresignaler.
  • Adressesignaler (adressebus-funktion) – eller indlejrede modtageradresse eller afsenderadresse (f.eks. ethernetadresse)
  • Datasignaler (databus-funktion) – det som skal sendes; payload

En seriel bus har netop ét datakredsløb til at sende data via – og kan have et separat datakredsløb til at modtage data via. (Men et datakredsløb kan faktisk godt anvendes til at sende og modtage via – og det både som halv-dupleks og fuld-dupleks)

En parallel bus har mindst to datakredsløb til at sende data via – og kan have to eller flere separate datakredsløb til at modtage data via.

I princippet er ældre PCeres RS-232 (serielport) og parallelport (f.eks. IEEE 1284) ikke busser, da de hverken har adressesignaler eller indlejrede adresser. Men anvendes der lag-2 dataprotokoller, som har indlejret adresser, bliver RS-232- og parallelport-forbindelsen anvendt som om det var en bus. RS-232- og parallel-porte er oprindeligt blot beregnet til punkt-til-punkt dataforbindelser.

Andre sprog
Afrikaans: Rekenaarbus
العربية: ناقل (حاسوب)
azərbaycanca: Şin (kompüter)
български: Шина (компютри)
brezhoneg: Bus stlennegel
bosanski: Sabirnica
čeština: Sběrnice
Esperanto: Buso (komputiko)
eesti: Siin
suomi: Väylä
français: Bus informatique
hrvatski: Sabirnica
Bahasa Indonesia: Bus komputer
қазақша: Құрсым
Lëtzebuergesch: Bus (Sammelleitung)
олык марий: Системшай
မြန်မာဘာသာ: ဘတ်စ် (ကွန်ပျူတာ)
Nederlands: Bus (elektronica)
norsk nynorsk: Bussystem
português: Barramento
Simple English: Computer bus
slovenčina: Zbernica
slovenščina: Vodilo
українська: Комп'ютерна шина
oʻzbekcha/ўзбекча: Komputer shinasi
Tiếng Việt: Bus (máy tính)
中文: 总线
Bân-lâm-gú: Bus (tiān-náu)