Belejringstårn

Belejringstårn.

Et belejringstårn er en specialiseret belejringsmaskine fremstillet til at beskytte angrebsstyrke og stiger, mens de nærmer sig en mur på en fjendtlig befæstning. Tårnet var ofte rektangulært med fire hjul og nogenlunde lige så højt som muren, der skulle angribes. Nogle gange har man også bygget et plateau højere oppe til bueskytter. De er hovedsageligt bygget i træ, men kan også have metaldele. Da strukturen er brændbar, har man ofte beskyttet forsiden med et ikke-brændbart materiale som dyrehuder. Tårnene var ofte udstyret med en bro, der kunne slås ned over muren og give adgang til modstanderens befæstning.

De kendes tilbage til det antikke Grækenland og blev brugt i middelalderen.Det største tårn, der har været bygget, var det græske Helepolis, der kan oversættes til "Bybetvingeren". Det blev bygget til Belejringen af Rhodos i år 305 f.v.t. og var omkring 55 m højt.

  • se også

Se også

HistorieStub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at .
Andre sprog
العربية: ضبر (آلة حرب)
български: Обсадна кула
čeština: Obléhací věž
English: Siege tower
Esperanto: Sieĝoturo
español: Torre de asedio
فارسی: برج متحرک
français: Tour de siège
עברית: מגדל מצור
hrvatski: Opsadna kula
Bahasa Indonesia: Menara kepung
italiano: Torre d'assedio
日本語: 攻城塔
한국어: 공성탑
Nederlands: Belegeringstoren
português: Torre de cerco
sicilianu: Turri d'assèdiu
srpskohrvatski / српскохрватски: Opsadna kula
slovenščina: Oblegovalni stolp
српски / srpski: Опсадна кула
українська: Облогова вежа
中文: 攻城塔