Aksel Sandemose

Aksel Sandemose
Dansk og norsk litteratur
58371 Aksel Sandemose.jpg
Aksel Sandemose (1963)
Foto: Ørnelund, Leif / Oslo Museum
Personlig information
Født19. marts 1899
Nykøbing Mors, Danmark
Død6. august 1965
København, Danmark
Uddannelse og virke
Kendte værkerEn flygtning krydser sit spor
Nomineringer og priser
NomineringerNobelprisen i litteratur, 1960-1965 incl.

Aksel Sandemose (født 19. marts 1899 i Nykøbing Mors, død 6. august 1965 i København), døbt Axel Nielsen, var en dansk-norsk forfatter, som er bedst kendt for romanerne En sømand går i land (1931) og En flygtning krydser sit spor (1933). I sidstnævnte formulerede han "Janteloven", der sammenfatter undertrykkelsen og småligheden i den fiktive danske provinsby Jante.[1] Sandemose emigrerede til Norge i 1929, og skrev på norsk med dansk islæt.

Hans romaner søger i de psykologiske forhold forklaringen på, at mennesker handler som de gør. Der optræder ofte selvbiografiske træk i hans forfatterskab.

Liv og virke

Aksel Sandemoses fødenavn var Axel Nielsen, men i 1921 ændrede han navn til Aksel Sandemose; et navn med tilknytning til hans norske mors slægt. Hans opvækst i byen Nykøbing Mors ved Limfjorden i Nordjylland gav stof til en stor del af hans forfatterskab. Også hans tid som sømand i sine unge år præger hans bøger.

Sandemoses mor, som var fra Skedsmo udenfor Oslo, gav ham efter eget udsagn hvad han beskrev som "fædrelandsdrift" mod dennes hjemland, og efter forslag fra Sigurd Hoel bosatte han sig i Norge i 1930, og etablerede sig med det samme som norsk forfatter ved at oversætte dele af sit danske forfatterskab til norsk, eksempelvis En sømand går i land fra 1931. Hans norsksindethed i denne første tid kom blandt andet til udtryk i det Vinje-inspirerede enmandstidsskrift Fesjå fra 1935, men norsk statsborgerskab fik han først efter Anden Verdenskrig. Han bosatte sig med sin første familie i Blylaget i Nesodden ved Bunnefjorden, syd for Oslo. Da han var tilknyttet et miljø som arbejdede aktivt mod den tyske besættelsesmagt valgte han i 1941 at flygte til Sverige. Tiden i Sverige var en vanskelig, men frugtbar tid for forfatteren. Hans andet hovedværk, Det svundne er en drøm, blev skrevet her, og udgivet i Sverige under titelen Det gångna är en dröm i 1944. Denne titel var ikke en oversættelse af den norske titel, men en strofe hentet fra et af den svenske digter Dan Andersons værker.

Efter krigen flyttede han sammen med sin nye hustru Eva Borgen tilbage til Norge. Sandemose havde længe drømt om at flytte ud af hovedstaden og overvejede først at flytte til Trysil, men parret stødte i stedet på det nedlagte småbrug Kjørkelvik i Søndeled i Aust-Agder i Sørlandet og købte dette. Her boede Sandemose ti år indtil først den ene af parrets tvillingesønner, Espen, døde i 1955, og dernæst hans hustru, Eva, i 1959.[2] Han skildrede hændelserne i Murene rundt Jeriko; en bog som han kaldte for en mindebog om de som stod ham nær. Han flyttede derefter tilbage til Oslo, hvor han i 1963 giftede sig for tredje gang. I foråret 1965 blev han syg og indlagt på Ullevål sygehus. Han begærede sig flyttet til Københavns Militærhospital, hvor han døde i august samme år.

Sandemose var i 1963 en af de seks finalister til Nobelprisen i litteratur.[3]

Sandemose var far til i alt fem børn: Med sin første hustru, Dagmar, fik han tvillingerne Hedda og Eva samt opfinderen Bjarne Sandemose (1926–2013), med sin anden hustru, Eva, fik han tvillingerne Espen (1945-1955) og forfatter og filosof Jørgen Sandemose (født 1945).[2] Han er farfar til kunstneren Iben Sandemose og oldefar til filminstruktøren Mikkel Sandemose.

Andre sprog
čeština: Aksel Sandemose
Esperanto: Aksel Sandemose
español: Aksel Sandemose
français: Aksel Sandemose
italiano: Aksel Sandemose
Nederlands: Aksel Sandemose
norsk nynorsk: Aksel Sandemose
português: Aksel Sandemose
українська: Аксель Сандемусе