Aarhus Lufthavn

Aarhus Lufthavn
Denmark-Aarhus Airport.JPG
Generel information
IATAAAR
ICAOEKAH
TypeOffentlig
Drives afAarhus Lufthavn A/S
StedTirstrup, Aarhus
Terminaler1
Højde i moh.25
Koordinater56°18′00″N 010°37′08″Ø / 56°18′00″N 010°37′08″Ø / 56.30000; 10.61889
Websidewww.aar.dk
Statistik(2017)
Passagerer372.223 (2017)
Fragt11,0 tons (2014)
Start- og landinger18,029 (2014)
Landingsbaner
RetningLængdeOverflade
MeterFod
10L/28R2,7779,110Asfalt
10R/28L2,7028,864Asfalt

Aarhus Lufthavn, tidligere Tirstrup Lufthavn, (IATA: AARICAO: EKAH) er en lufthavn beliggende ved Stabrand, Tirstrup, ca. 35 km nordøst for Aarhus. Aarhus Lufthavn havde 459.913 rejsende i 2013,[1]hvilket gør den til den fjerdestørste lufthavn i Danmark målt på passagertal, overgået af København, Billund og Aalborg.

Lufthavnen var i flere år presset, dels af sin beliggenhed relativt langt fra Aarhus og Randers, dels grundet konkurrence fra de to større lufthavne i henholdsvis Billund og Aalborg. Det har gentagende gange været foreslået at finde en ny placering, der er tættere på især Aarhus, men sådanne forslag har aldrig medført konkrete planer. Den medfølgende usikkerhed om lufthavnens fremtid gav nedgang i passagertal og omsætning og påførte lufthavnen økonomiske problemer, hvilket har nødvendiggjort tilførsel af kapital fra ejerkredsen bestående af områdets kommuner.[2]

I 2017 gav EU-Kommisionen Aarhus Kommune lov til at investere et trecifret millionbeløb i lufthavnen.[3] Samtidig annoncerede en af lufthavnens største kunder, flyselskabet SAS, en større satsning på lufthavnen, som bl.a. omfatter åbningen af syv nyt direkte flyruter fra Aarhus i 2018 samt en opgradering af den eksisterende indenrigsrute til København.

Andre sprog