Élisabeth Vigée Le Brun

Marie Louise Élisabeth Vigée Le Brun
Lebrun, Self-portrait.jpg
Personlig information
FødtMarie Louise Élisabeth Vigée Le Brun
16. april 1755(1755-04-16)
Paris
Død30. marts 1842 (86 år)
Paris
GravstedLouveciennesRediger på Wikidata
NationalitetFransk
FarLouis VigéeRediger på Wikidata
SøskendeÉtienne VigéeRediger på Wikidata
ÆgtefælleJean-Baptiste Le Brun (fra 1775)Rediger på Wikidata
BarnJulie Le Brun[1]Rediger på Wikidata
FamilieEugénie Tripier-Le-FrancRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
FeltMaleri
Elev afLouis Vigée, Gabriel BriardRediger på Wikidata
Medlem afAcadémie de peinture et de sculpture (fra 1783)Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, salonværtRediger på Wikidata
PeriodeKlassicisme
EleverMarie-Guillemine Benoist, Hortense Haudebourt-LescotRediger på Wikidata
Kendte værkerPortrait de la Baronne de Crussol[2], Marie Antoinette with a Rose[3], Marie Antoinette and Her Children[4]Rediger på Wikidata
GenrePortrætmaleriRediger på Wikidata
BevægelseRokoko, nyklassicismeRediger på Wikidata
Signatur
Vigée-Lebrun-Signature.png
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Marie Louise Élisabeth Vigée Le Brun (16. april 1755 i Paris30. marts 1842 i Paris)) var en fransk maler, der malede talrige portrætter af europæiske adelige. Hendes værker hører stilmæssigt til klassicismen.

Barndom og ungdom

Selvportræt af Élisabeth Vigée Le Brun, efter 1782

Louise-Élisabeth var datter af maleren Louis Vigée (1715–1767) og frisøren Jeanne Maissin (1728–1800) og blev født i Rue Coquilliere i Paris og døbt Marie Élisabeth-Louise Vigée i kirken St. Eustache.

Tre måneder gammel blev hun sendt på landet til Épernon i nærheden af Chartres, hvor hun blev, til hun var fem år. Tilbage i Paris blev hun i 1760 anbragt på klosterskolen Couvent de la Trinité i Rue de Charonne. Der vakte den lille Louise-Élisabeth snart opmærksomhed med sine tegninger, som hun fremstillede overalt: i skolehefter og på skolens vægge. Også hendes far var begejstret for datterens tegninger og forudsagde en fremtid for hende som professionel maler. I 1767 forlod hun kostskolen for endelig at bo hos forældrene. Her fik hun sin første egentlige tegneundervisning af faderen.

Efter faderens død den 9. maj fordybede Élisabeth sig i tegnekunsten og fik først undervisning af Gabriel Briard, medlem af Académie de peinture et de sculpture, og senere af Claude Joseph Vernet. Samme år giftede hendes mor sig med en rig guldsmed, Jacques-François Le Sèvre. Familien flyttede til Rue Saint-Honoré over for Palais Royal. Élisabeth kopierede under besøg i private samlinger billeder af gamle mestre. Det blev sagt om hende, at hun som ung var en af de smukkeste kvinder i Paris. Allerede som femtenårig kunne hun leve af sine portrætter. Hun var meget seriøs med sit arbejde og afviste jævnligt bestillinger, der kun havde til formål at opnå et møde med hende. Da hendes atelier i 1774 blev lukket pga. af en manglende bevilling, henvendte hun sig hos Académie de Saint-Luc, der straks indvilligede i at udstille hendes arbejder.

Da hendes stedfar gik på pension, lejede familien sig ind i Hôtel Le Brun i Rue de Cléry, der tilhørte maleren og kunsthandleren Jean-Baptiste-Pierre Le Brun.

Andre sprog
srpskohrvatski / српскохрватски: Louise Élisabeth Vigée Le Brun